151.000 naturgas- og varmeservicekunder skifter ejer
26.8.2020 16:40:28 CEST | Andel | Pressemeddelelse

Den 24. juni godkendte Konkurrencemyndighederne energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE’s køb af Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning.
Forud for godkendelsen vurderede myndighederne, at SEAS-NVE ville kunne opnå en dominerende position på gasmarkedet, hvis selskabet overtog Ørsteds naturgaskunder. SEAS-NVE har derfor frasolgt 107.000 naturgaskunder og 44.000 varmeservicekunder til energikoncernen OK. Handlen er nu blevet godkendt af konkurrencemyndighederne og kan afsluttes.
”Vi har ønsket en så smidig og nem overgang for kunderne som mulig. Vi er derfor glade for den hurtige myndighedsafgørelse. Det er også tilfredsstillende, at kunderne overtages af andelsselskabet OK, som vi har meget til fælles med – ikke mindst vores ejerform” siger Jesper Hjulmand i en kommentar til godkendelsen.
Der indgår ingen fysiske aktiver i handlen mellem SEAS-NVE og OK. Et lille antal medarbejdere vil følge med fra Ørsted til OK.
SEAS-NVE vil fortsat være aktiv på naturgasmarkedet med naturgaskunder og varmeservicekunder samt erhvervskunder i Danmark og Sverige.
Jesper Hjulmand ser frem til en snarlig afslutning af købet af Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning.
”Fremtidens SEAS-NVE vil indtage en central rolle i den grønne omstilling. Vi deler de ambitiøse politiske mål om at reducere udledningen af CO2 med 70% i 2030, og nu får vi musklerne og kompetencerne til at bidrage i et helt andet omfang end hidtil”.
SEAS-NVE forventer closing den 31. august.
Det nye SEAS-NVE bliver det største danske energi- og distributionsselskab med 2,8 mio. kundeforhold og 40 procent af al transporteret el i det danske distributionsnet.
Navneændring
SEAS-NVE’s repræsentantskab besluttede på sit møde den 25. august, at den nye koncern skal hedde Andel. Navnet er valgt, fordi det både siger noget om, hvor selskabet kommer fra, og peger mod en historisk tradition med andelsselskaber og fællesskaber. Og så er det på samme tid moderne og tidstypisk i forhold til deleøkonomi, nye lokale fællesskaber og privatdrevne foreninger. Navneændringen vil ske gradvist i løbet af de kommende måneder.
Kontakter
SEAS-NVE's pressevagt, telefon 21 70 31 01
Billeder
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel og Bogforum samler litterære stemmer og profiler som Nikolaj Kirk, Connie Hedegaard og Emma Holten for at sætte gang i nye samtaler om klimaet26.10.2026 07:50:31 CET | Pressemeddelelse
Hvad har en klimaforsker, en forfatter og en tidligere EU-kommissær til fælles? De har alle en plads i bøgernes verden - og kommer med hvert sit perspektiv på klimaet. På Lysningen, Bogforums og Andels nye klimascene, mødes markante stemmer fra litteratur, forskning, politik og kulturliv for at åbne klimasamtalen fra nye vinkler.
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

