Børneavisen (JP/Politikens Hus)

”Verden kan godt føles lidt lukket ude, når man er på krisecenter”

25.8.2026 06:00:00 CEST | Børneavisen (JP/Politikens Hus) | Pressemeddelelse

Del

Sådan lyder det fra en medarbejder på Viborg Krisecenter, som har været med til at inspirere et nyt projekt mellem Børneavisen og LOKK (Landsorganisationen for kvindekrisecentre). Med støtte fra Politiken-Fonden får børn på omkring 40 danske krisecentre nu gratis adgang til Børneavisen i et år.

Målet med samarbejdet er at give børn i en sårbar livssituation adgang til troværdig journalistik i børnehøjde, styrke deres læselyst og skabe et trygt afsæt for samtaler om både aktuelle og svære emner.

”Verden kan godt føles lidt lukket ude, når man er på krisecenter. Normalt møder børnene omverdenen i skolen og bliver opdateret på, hvad der sker. På krisecentret kan vi bruge Børneavisen til at støtte børnene og åbne verden lidt op igen,” fortæller medarbejderen fra Viborg Krisecenter.

Projektet er blevet til på baggrund af erfaringer fra Viborg Krisecenter, hvor Børneavisen har vist sig at kunne skabe et fælles rum for samtale og give børn adgang til nyheder og samfundsstof i børnehøjde.

Med støtten kan Børneavisen sendes ud til omkring 40 krisecentre over hele landet. Formålet er at give en særlig sårbar gruppe børn adgang til troværdig journalistik i børnehøjde, styrke deres læselyst og nysgerrighed på samfundet og skabe et trygt afsæt for samtaler om både svære og aktuelle emner.

”Personligt betyder det her projekt meget for mig, og mit håb er, at vi på sigt kan udbrede projektet og sikre, at alle børn i Danmark har adgang til en avis, der gør dem klogere på deres rettigheder, får dem til at føle sig hørt og giver dem lyst og mod til at deltage i verden omkring dem,” siger redaktionschef på Børneavisen, Lise Bæksgaard Christoffersen.

Direktør i LOKK, Josephine Fock, supplerer:

”Vi er meget glade for samarbejdet med Børneavisen og for at Politiken Fonden har valgt at støtte dette projekt. Vi har mødt stor interesse og opbakning til projektet fra vores medlemmer, der arbejder med de mange børn, der kommer på krisecenter – børn som har et stort behov for at få en tryg og stabil hverdag under deres ophold på krisecentret. Det er jeg overbevist om, at Børneavisen kan være et nyttigt bidrag til.”

Med projektet får børn i skolealderen på krisecentre adgang til uafhængig, faktabaseret og alderssvarende journalistik, som kan styrke deres læseglæde og sproglige kompetencer, give dem viden om samfundet og fungere som afsæt for samtaler om følelser, konflikter, rettigheder, tryghed og fremtid.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om projektet

  • Børneavisen sendes gratis til omkring 40 krisecentre i Danmark.
  • Hvert center modtager ét ugentligt abonnement i et år.
  • Projektet skal styrke børns adgang til troværdig journalistik, læselyst og deltagelse i samfundet.
  • Avisen kan bruges af både børn, mødre og fagpersoner som afsæt for samtaler og aktiviteter.

Om Børneavisen

Børneavisen er en avis for børn i alderen 9-13 år, der formidler nyheder og samfundsstof i børnehøjde. Nyhedsstrømmen dækkes, så den giver mening for børn og hjælper dem med at forstå den verden, de lever i. Målet er at forberede børnene på samfundsdebatten ved at skrive om både det sjove og underholdende, men også om de mere seriøse og alvorlige emner, der kan være svære at tale om.

Om LOKK

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) er en medlems- og interesseorganisation for non-profit krisecentre i hele Danmark. 54 krisecentre fordelt på tværs af landet er medlemmer i LOKK.

I 2025 opholdt omkring 2.600 børn sig på krisecenter i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Børneavisen (JP/Politikens Hus)

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børneavisen (JP/Politikens Hus)

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye