Elever vender retur til Laboratorievej efter kort flytning
19.8.2026 09:53:45 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Efter to uger i midlertidige lokaler kan elever tilknyttet Sct. Jacobi Skolens afdeling på Laboratorievej igen vende retur til deres vante omgivelser. Det sker efter en omfattende rengøringsindsats af bygningen, hvor der i prøver taget efterfølgende ikke længere kan påvises spor af asbest.
SKOLE
Ejeren af bygningen på Laboratorievej, der til dagligt huser elever fra Sct. Jacobi Skolen, udførte i skolernes sommerferie et renoveringsarbejde i dele af bygningen. Efter renoveringen opstod mistanke om, hvorvidt arbejdet blev udført efter gældende regler for håndtering af asbest. Prøver påviste spor af asbest, og derfor måtte elever og medarbejdere starte skoleåret i midlertidige lokaler på Pramstedvej.
Det midlertidige ophold bliver dog kortvarigt. Der er ikke fundet asbest i nye prøver, der er taget efter en omfattende rengørings- og kontrolindsats.
Derfor kan elever og medarbejdere mandag den 24. august vende tilbage til vante omgivelser.
Inden da vil hele bygningen gennemgå endnu en rengøring, så den er helt klar til igen at danne ramme om børnenes skoledag.
Citat
Kim Bondesen Glud Nielsen, skolechef i Varde Kommune:
”Vi ved, at den midlertidige flytning har været udfordrende for elever og forældre, og derfor er vi glade for, at eleverne så hurtigt kan komme tilbage til vante rammer på Laboratorievej. Hele bygningen får nu en ekstra rengøring, så den står helt klar til at byde elever, medarbejdere og forældre velkommen tilbage mandag.”
Kontakter
Kim Bondesen Glud NielsenSkolechef i Varde Kommune
Tlf:23670369kibn@varde.dkRikke BernhardKommunikationskonsulent
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkOm Varde Kommune
Varde Kommune er Danmarks vestligste kommune og den femte største målt på areal. Her bor omkring 50.000 mennesker i mere end 25 levende byer og lokalsamfund, hvor fællesskab, foreningsliv og god plads skaber trygge rammer for hverdagen.
Vi har storslået natur i baghaven, hvor man kan opleve alt fra skov og hede til kilometervis af sandstrand. Samtidig er vi en vigtig del af Danmarks forsvar med tre garnisoner og er en af landets største turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Verdensmesteren Melissa Mortensen fejres i hjembyen Varde3.9.2026 11:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Varde har fået en verdensmester. Den lokale bokser Melissa Mortensen skrev historie, da hun natten til den 22. august vandt WBA-verdensmesterskabet i Californien. Nu hyldes hun ved to arrangementer i hjembyen.
Varde Kommune vil tilbage i toppen: Ny vækststrategi skal styrke erhvervslivet2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ender på en 38. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Placeringen rammer ikke ambitionen om en plads i toppen, og derfor er blikket rettet fremad. En ny vækststrategi, der skal styrke erhvervslivets muligheder og sætte fokus på kommunens potentialer, er på vej.
Flagdag markeres i Varde: Tak til alle udsendte27.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september hejser Varde Kommune flaget til ære for Danmarks udsendte, deres pårørende og dem, der mistede livet i Danmarks tjeneste. Dagen markeres med kransenedlægning, march gennem Vardes gader og en stor parade på Torvet.
Nyt moderne kulturhus åbner i Ølgod med ministerbesøg, musik og fest26.8.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle er inviteret til en festlig weekend, som byder på alt fra snoreklip, taler og musik til rundvisninger, aktiviteter og fællessang med Sascha Dupont. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen er også med, når det nye Ølgod Kulturhus åbner den 4. september.
Ny chef for Kommunikation, Digitalisering og IT i Varde Kommune24.8.2026 10:03:23 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Søren Toksvig Jensen som chef for Kommunikation, Digitalisering og IT.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum