Milliard til grøn omstilling af landbruget
18.8.2026 16:02:13 CEST | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse
Landbrugsstøtten skal fremover i højere grad støtte grønne tiltag, så færre penge går til direkte støtte, og flere penge går til styrket natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand. Det er en ambition i regeringsgrundlaget, og en ændring i EU’s fælles landbrugspolitik har åbnet muligheden for at komme i gang med denne forandring hurtigere end forventet.

Regeringen har med opbakning fra partierne i Folketinget besluttet at overføre 1 milliard kroner af EU’s landbrugsstøtte i 2027 til grønne formål i 2028. På den måde er det muligt at kanalisere flere midler over i tiltag, der styrker den grønne omstilling af landbruget.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen siger:
”Vi har i regeringsgrundlaget ambitioner om, at landbrugsstøtten skal omfordeles, så den i højere grad støtter konkret grøn handling i stedet for direkte hektarstøtte. Altså mere støtte til tiltag, der styrker natur og biodiversitet, sikrer bedre dyrevelfærd, giver CO2-reduktioner, mindsker kvælstofudledningen og giver renere drikkevand. En ændring i EU-reglerne har givet os mulighed for, at vi med Folketingets opbakning kan tage et skridt hen mod disse grønne mål tidligere end forventet.”
En ændring i EU-reglerne, som trådte i kraft i juli, har givet mulighed for at tage midler fra den nuværende fælles landbrugspolitik (CAP), som løber til og med 2027, og flytte dem over i den efterfølgende periode, hvor det er planen, at EU-medlemslandene vil kunne anvende CAP-midlerne mere frit på tværs af formål. Det gør det muligt at tage de første skridt i forhold til ambitionerne om, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal bruges i fremtiden.
Regeringen har fået opbakning til at flytte 1 milliard kroner fra 2027 til 2028, heraf 750 mio. kr. fra grundbetalingen. De mange midler bliver flyttet til en grøn arealudtagningsreserve. Beslutningen om den konkrete anvendelse af midlerne afventer EU’s kommende landbrugspolitik fra 2028. Pengene kommer fra en kombination af midler, der ellers skulle gå til direkte hektarstøtte, og midler, der ikke var udsigt til at få brugt i den grønne ordning for midlertidig ekstensivering. Grundbetalingen til landmændene holdes på samme niveau i 2027 som i 2026.
Muligheden er kommet i stand med kort varsel. EU-Kommissionen kom i juni med sit forslag, som trådte i kraft 22. juli, og medlemslandenes ændringsforslag til CAP-planen skal sendes til kommissionen senest 31. august. Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Alternativet har nu givet deres opbakning til regeringens plan om at flytte CAP-midler mellem årene for at anvende flere midler til grønne formål.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Stor interesse for at lave minivådområder8.9.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at søge støtte til minivådområder er stor. Ansøgningsrunden for ordningen er afsluttet, og der er ansøgt for 300 millioner kroner.
Borgerpanel overrækker anbefalinger om fremtidens griseproduktion2.9.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et borgerpanel bestående af en række udvalgte danskere afleverer i dag sine anbefalinger til, hvordan dyrevelfærden kan løftes i fremtidens griseproduktion. Anbefalingerne skal nu indgå i det videre politiske arbejde i bl.a. den kommende grisefirepart.
Ny plan skal sikre Danmarks unikke strandenge mod stigende havvand1.9.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd er klar med en samlet plan for, hvordan strandenge og andre kystnære naturtyper kan beskyttes og genoprettes mod stigende havniveau.
Grøntsagsproducenter undtages fra ny kvælstofregulering i 20271.9.2026 14:21:24 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag den grønne trepart er enige om en tillægsaftale, der undtager arealer med grøntsagsproduktion fra den nye kvælstofregulering i 2027. Det skal give grøntsagsproducenterne bedre mulighed for at omstille sig. Derudover indeholder tillægsaftalen en række yderligere præciseringer og tiltag.
60 millioner afsat til ny ansøgningsrunde til ulvesikring af hegn1.9.2026 10:43:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er afsat yderligere 60 millioner kroner til ulvesikring af hegn. Det betyder, at der åbner en ny ansøgningsrunde til den eftertragtede ordning, hvor hushyrsholdere kan søge om tilskud til etablering af ulvesikrede hegn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum