Flertal af danskerne: Brug forsvarsmilliarder på danske arbejdspladser
19.8.2026 06:05:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
To ud af tre danskere ønsker, at de historiske investeringer i Forsvaret ikke kun styrker sikkerheden, men også skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.

Når Danmark investerer milliarder i et stærkere forsvar, skal pengene også være med til at skabe danske arbejdspladser og styrke danske leverandører. Det mener et flertal af danskerne ifølge en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for erhvervsorganisationen TEKNIQ.
To ud af tre danskere mener, at det er vigtigt, at forsvarsmilliarderne styrker danske arbejdspladser, mens knap seks ud af 10 også lægger vægt på brugen af danske leverandører.
- Danskerne sender et meget klart signal om, at investeringerne i vores fælles sikkerhed også skal være en investering i dansk erhvervsliv. Det kræver, at flere virksomheder får mulighed for at byde ind på opgaverne, kortere ventetider på sikkerhedsgodkendelser, og at vi har de faglærte medarbejdere, som kan føre dem ud i livet, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.
Ingen oprustning uden faglærte
Hvis flere af forsvarsopgaverne skal løses af danske virksomheder, kræver det også, at der er kvalificerede medarbejdere til at udføre arbejdet.
Her peger undersøgelsen på en klar udfordring. Næsten to tredjedele af danskerne er enige i, at Danmark ikke kan opbygge et stærkere forsvar uden også at uddanne flere faglærte teknikere.
- Vi kan ikke vedligeholde avanceret materiel eller bygge fremtidens kaserner uden dygtige elektrikere, vvs’ere og smede. Hvis vi vil have et forsvar, der er klar til kamp, skal vi først sikre, at vi har faglærte til at skrue det sammen og holde det kørende, siger Troels Blicher Danielsen.
Tre konkrete greb
TEKNIQ peger på tre områder, der skal styrkes, hvis forsvarsinvesteringerne skal skabe mest mulig værdi i Danmark:
- Flere virksomheder skal have adgang til forsvarsudbud.
- Der skal uddannes flere faglærte med relevante tekniske kompetencer.
- Rammevilkårene skal forbedres, blandt andet gennem hurtigere sikkerhedsgodkendelser og mindre bureaukrati.
Fakta fra undersøgelsen
- 66 pct. mener, det er vigtigt, at forsvarsinvesteringerne styrker danske arbejdspladser.
- 58 pct. mener, det er vigtigt, at investeringerne styrker danske leverandører.
- 65 pct. er enige i, at Danmark ikke kan opbygge et stærkere forsvar uden flere faglærte teknikere.
- 53 pct. mener, at Forsvaret bør oprette flere lærepladser inden for el, VVS, automation og sikring.
- I alt har 1.022 danskere deltaget i rundspørgen, der er foretaget af YouGov i august 2026.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkMichael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder




Links
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum