Verdis Macbeth vender tilbage til Operaen
19.8.2026 13:13:17 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Benedict Andrews’ mørke og mareridtsagtige iscenesættelse af Verdis Macbeth kan igen opleves på Operaens Store Scene. Titelrollen synges af Den Kongelige Operas solist Jens Søndergaard, der fejrer sit 25-års kunstnerjubilæum med rolledebuten som Macbeth.

Magt, mord og en altfortærende ambition indtager igen Store Scene, når Verdis Macbeth får repremiere i Operaen den 5. september. I centrum står Jens Søndergaard, der markerer sit 25-års kunstnerjubilæum med sin rolledebut i en af operalitteraturens mest krævende hovedroller.
Over for ham som Lady Macbeth står sopranen Marigona Qerkezi, der i sidste sæson begejstrede som en intens og dramatisk Tosca. Sammen tegner de portrættet af et ægtepar, hvis fælles ambition trækker blodige spor og gradvist opløser både deres forhold og dem selv.
Et ægtepar forenet i et mareridt
Verdis opera bygger på Shakespeares tragedie om den skotske hærfører Macbeth, der får spået, at han vil blive konge. Med Lady Macbeth som drivkraft myrder han kong Duncan og griber magten, men kronen giver hverken den sikkerhed eller lykke, parret forestiller sig. I stedet følger paranoia og nye forbrydelser.
Benedict Andrews’ iscenesættelse tager udgangspunkt i det intense og destruktive forhold mellem Macbeth og Lady Macbeth. Han lader operaen udspille sig i et råt og mareridtsagtigt univers, hvor grænsen mellem virkelighed, underbevidsthed og mareridt udviskes.
Scenograf Ashley Martin-Davis har skabt et nøgent og brutalt scenerum, hvor der ikke er noget sted at gemme sig. Jon Clarks lysdesign og Victoria Behrs kostumer forstærker forestillingens foruroligende univers, hvor hekse, åndesyn og tilsyneladende harmløse skikkelser antager uventede og skræmmende former.
Verdi blotlægger mennesket bag forbrydelsen
Macbeth var Verdis første Shakespeare-opera. Komponisten fortættede tragedien og lod musikken afdække det, karaktererne ikke selv kan eller vil sætte ord på: begær, frygt, skyld, paranoia og fortvivlelse. Ikke mindst Lady Macbeths berømte søvngængerscene står som et af operaens stærkeste billeder på katastrofens omfang, når hun desperat forsøger at vaske det usynlige blod af sine hænder.
To Shakespeareoperaer i sæsonen
Sæson 2026/2027 byder på hele to Shakespeare-operaer af Verdi. Ud over Macbeth opfører Den Kongelige Opera også Verdis sidste opera Falstaff fra 16/1-4/3 2027.
Macbeth har repremiere den 5. september 2026 på Store Scene i Operaen og spiller frem til den 26. september.
Læs mere om Macbeth HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
La bohème vender tilbage – med nye internationale solister8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Lintons iscenesættelse af Puccinis elskede klassiker genopsættes i Operaen med blandt andre den georgisk-ukrainske sopran Teona Todua, den bosnisk-schweiziske tenor Omer Kobiljak og den unge tenor Long Long, der i 2026 debuterede på The Metropolitan Opera som Rodolfo.
Carmen – gæstespil af Den Jyske Opera7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Bizets berømte opera i en ny iscenesættelse af Johanne Holten med dansk oversættelse af Jens Louis Petersen.
Holger Bruusgaards Legat 20262.10.2026 12:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Bratschist Ida Speyer Grøn og operasolist Henning von Schulman modtager Holger Bruusgaards Legat
Danish premiere of Saariaho’s Innocence1.10.2026 12:48:41 CEST | Press release
Kaija Saariaho’s final opera, Innocence, is a haunting, profoundly relevant and all too timely musical drama about the trauma left in the wake of a school shooting. The opera now receives its Danish premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

