Sjælland bliver vært for Montane Adventure Race EM
18.8.2026 14:20:33 CEST | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
50 hold fra 17 nationer skal fra 27.-30. august 2026 kæmpe om Montane Adventure Race Europamesterskabet som strækker sig over 375 kilometer lang rute gennem Sjællands natur, kulturmiljøer og kystlandskaber. Først 12 timer før start får deltagerne at vide, hvor ruten går.

Det bliver en udfordring uden pauser, uden kompromiser og uden sammenligning.
Adventure Race er en udholdenhedssport, hvor firepersoners hold bevæger sig gennem landskabet til fods, til vands og i luften. Undervejs skal deltagerne blandt andet løbe orienteringsløb, køre mountainbike, klatre, rappelle, svømme og padle kano og kajak. Samtidig skal de selv navigere ved hjælp af kort og kompas og træffe strategiske beslutninger undervejs.
"Adventure race er noget af det mest krævende inden for udholdenhedssport. Deltagerne bevæger sig gennem naturen i op til to døgn uden pause til vands, til lands og i luften. Samtidig skal de selv navigere og træffe strategiske beslutninger undervejs. Det kræver både fysisk styrke, mental udholdenhed og et stærkt samarbejde på holdet," siger Lars Bukkehave, en af hovedarrangørerne af Montane Adventure Race
De hurtigste hold forventes at gennemføre ruten på omkring 36 timer, mens den maksimale tidsgrænse er 48 timer. Sol, mørke, vind og vand bliver både medspillere og modstandere.
En rute, som ingen kender på forhånd
Ruten holdes hemmelig helt frem til 12 timer før start. Først her får deltagerne udleveret deres kort og kan begynde at planlægge den konkrete rute, fordele kræfterne og lægge en strategi for de mange timer, der venter.
Roadbooken, som deltagerne får udleveret 48 timer før start, er deltagernes drejebog for løbet, som indeholder beskrivelse af løbet, kulturelle- og historiske indslag.
Det betyder, at deltagerne skal være klar til hurtigt at omsætte kort og information til en strategi samtidig med, at de skal kunne håndtere de udfordringer og ændringer, der møder dem undervejs.
Sjælland bliver en del af konkurrencen
Ruten går på tværs af Sjælland og forbinder natur, kystlandskaber, bymiljøer, kulturarv og historiske steder. Undervejs kommer deltagerne gennem syv kommuner og møder en lang række lokale aktører og destinationer.
Ruten binder blandt andet tre UNESCO-verdensarvssteder sammen med historiske miljøer, byliv og friluftsliv.
På den måde bliver Europamesterskabet både en sportslig konkurrence og en mulighed for at vise Sjællands landskaber, kulturarv og lokale miljøer frem for et internationalt publikum.
"EM Adventure Race er et godt eksempel på, hvordan internationale sportsevents kan skabe værdi langt ud over sporten. Mesterskabet forbinder natur, kulturarv og lokalsamfund på tværs af Sjælland og viser, hvordan Danmark kan bruge sine unikke landskaber som arena for oplevelser ud over det sædvanlige. Samtidig giver eventen os en enestående mulighed for at præsentere Sjællands natur- og kulturværdier for et internationalt publikum," siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
Europamesterskabet bliver dermed både en sportslig kraftprøve og et internationalt udstillingsvindue for Sjællands natur, kulturarv og friluftsliv.
Fakta
Montane Adventure Race Europamesterskabet 2026
Dato: 27.-30. august 2026
Distance: 375 km
Antal hold: 50
Nationer: 17
Hold: 4 deltagere pr. hold – et mix af mænd og kvinder
Start: Roskilde Domkirke d. 28. august kl 09.00
Mål: Kobæk Strand Hotel & Konference ved Skælskør
Tidsgrænse: Maks. 48 timer
Forventet tid for de hurtigste: Omkring 36 timer
Rute: Hemmelig frem til 12 timer før start
2026 Montane Adventure Race European Championship afvikles af Dansk Adventure Race Union (DARU) med støtte fra Sport Event Denmark, Destination Sjælland, Slagelse, Stevns Kommune, Næstved Kommune, Visit Sydsjælland & Møn, Connect Køge, Roskilde Kommune
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Danmark får EM Dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:47:47 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Denmark to host 2032 UCI Cyclo-cross World Championships23.9.2026 23:39:06 CEST | Pressemeddelelse
Combining world-class cyclo-cross, a historic castle backdrop, and one of cycling’s most passionate international fan bases, Egeskov Castle will form the arena of the 2032 UCI Cyclo-cross World Championships on the Danish island of Fyn.
Fra frivillig ved badminton-VM til VM-løber21.9.2026 10:25:22 CEST | Pressemeddelelse
HORSENS: Steen har gennem store dele af sit liv været engageret i foreningslivet og var tidligere i år frivillig ved Thomas & Uber Cup - VM i badminton for hold i Horsens. Lørdag den 19. september var han selv på den anden side af et internationalt sportsevent, da han som en del af Sport Event Denmarks Sammenholdet gennemførte 5 km ved VM i løb i København.
Fra frivillig ved håndboldslutrunder til VM-løber21.9.2026 10:14:54 CEST | Pressemeddelelse
AALESTRUP & HERNING: Sidsel fra Aalestrup har siden 2015 brugt flere af sine ferier som frivillig ved internationale håndboldslutrunder. Lørdag den 19. september var hun selv på den anden side af et internationalt sportsevent, da hun som en del af Sport Event Denmarks Sammenholdet gennemførte 5 km ved VM i løb i København.
Frederikshavn-profil tog udfordringen op ved VM i København21.9.2026 10:05:24 CEST | Pressemeddelelse
FREDERIKSHAVN: Han har været med til at fremhæve betydningen af store sportsevents i Frederikshavn. Søndag trak Jakob S. Johnsen selv løbeskoene på og gennemførte halvmaraton ved VM i løb i København som en del af Sport Event Denmarks initiativ Sammenholdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum