Regionsklinikken Skive styrker arbejdsgange
18.8.2026 13:09:13 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har efter et tilsynsbesøg i Regionsklinikken Skive givet klinikken et påbud. Styrelsen vurderer, at der er nogle forhold i klinikken, som udgør problemer af betydning for patientsikkerheden, dog ikke i kritisk grad.

- Vi tager Styrelsen for Patientsikkerheds påbud alvorligt , og vi har derfor sendt et brev til alle patienter i klinikken med information om påbuddet. I brevet opfordrer vi samtidig patienterne til at kontakte klinikken, hvis de har spørgsmål eller bekymringer. Men det er vigtigt at slå fast, at vi er godt i gang med at styrke de forhold, som styrelsen har peget på, siger Thomas Larsen, lægefaglig direktør i Region Midtjylland.
Region Midtjylland overtog driften af Regionsklinikken Skive 1. januar 2025 og dermed også ansvaret for klinikkens eksisterende patientgruppe på cirka 3.500 patienter. Efter overtagelsen blev det klart, at en række arbejdsgange skulle styrkes i klinikken. Et af fokusområderne var patienter i behandling med medicin, der kan give afhængighed, f.eks. stærk smertestillende og beroligende medicin, da der var tale om en forholdsvis stor patientgruppe. Arbejdet med at styrke klinikkens arbejdsgange og sikre gode og sammenhængende patientforløb var således allerede i gang, da Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte sit tilsyn. Arbejdet fortsætter nu som en del af opfølgningen på Styrelsens påbud.
Påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed var på tilsynsbesøg i Regionsklinikken Skive den 12. maj. Styrelsen talte med klinikkens medarbejdere og gennemgik i alt fem patientjournaler. Efter tilsynet har Styrelsen givet klinikken et påbud. Styrelsen vurderer, at der er forhold i klinikken, som udgør problemer af betydning for patientsikkerheden, dog ikke i kritisk grad.
I sin afgørelse peger Styrelsen på, at Regionsklinikken Skive skal styrke arbejdsgangene omkring patienter i behandling med medicin, der kan give afhængighed. Klinikken skal også sikre tydelige instrukser, som medarbejderne skal følge, når de foretager forundersøgelser af patienter med type 2-diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), samt klare instrukser for visitation af patienter.
Sådan følger klinikken op på påbuddet
Regionsklinikken Skive er allerede i gang med at følge op på de forhold, som Styrelsen for Patientsikkerhed har peget på. Klinikken arbejder bl.a. med at sikre en systematisk opfølgning på patienter i behandling med afhængighedsskabende medicin og med at tydeliggøre instrukser og arbejdsgange. Klinikkens cheflæge og praksismanager vil i den kommende tid stå til rådighed for patienter og pårørende, der har spørgsmål eller bekymringer i forhold til påbuddet.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 31 medlemmer er valgt for 1. januar 2025 til 31. december 2029. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Hjemmetest gør det lettere at blive testet for sexsygdomme2.11.2026 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2. november tilbyder Sex & Samfund i samarbejde med Region Midtjylland gratis hjemmetest for klamydia og gonorré til unge i regionen.
Kronjylland får sundheds- og omsorgspladser på seks lokationer fra 1. januar29.10.2026 12:25:10 CET | Pressemeddelelse
Fra nytår får borgere i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner adgang til regionale sundheds- og omsorgspladser på seks forskellige adresser. Pladserne er til borgere, der har brug for pleje og behandling, men ikke for at være indlagt på hospitalet.
Flere får bedre adgang til egen læge29.10.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk slår Region Midtjylland rekordmange ydernumre op, for at sikre hurtigere og bedre adgang til praktiserende læger. Regionsrådet har netop besluttet at opslå 11 nye ydernumre i 2027.
Forslag til ny råstofplan kommer nu i offentlig høring29.10.2026 08:42:43 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet for Region Midtjylland sender et forslag til ny råstofplan i offentlig høring. Høringen løber fra og med 2. november 2026 til og med 11. januar 2027.
Region Midtjylland inviterer til debat om fremtidens transport28.10.2026 09:42:54 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi bedre kollektiv transport og mindre trængsel på vejene? Det vil Region Midtjylland høre borgernes meninger ved stort event den 3. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum