Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Liberal Alliance vil genindføre forbud mod overnatning i Københavns parker

18.8.2026 10:00:09 CEST | Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Efter problemer med en teltlejr ved Havneholmen Metrostation i juli måned vil Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation genindføre det tidligere forbud mod overnatning i Københavns parker og grønne områder.

Signe Bøgevald Nielsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance
Signe Bøgevald Nielsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance

Københavns parker og grønne områder skal ikke kunne bruges som tilbagevendende overnatningssteder og uformelle lejre. Det mener Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation, der nu foreslår at genindføre det generelle forbud mod overnatning, som var gældende, før Teknik- og Miljøudvalget ændrede ordensreglerne i november 2025.

Forslaget kommer efter sommerens sag om en lejr ved Havneholmen Metrostation. Naboer til lejren har beskrevet problemer med blandt andet utryghed, affald og sanitære forhold. Samtidig kunne politiet i første omgang ikke rydde lejren, fordi overnatningen efter politiets fortolkning ikke var i strid med de nye ordensregler.

Det viser ifølge Liberal Alliance, at ændringen af reglerne var en fejl.

“Vores parker og grønne arealer skal være steder, hvor man kan gå en tur, lege med sine børn eller slå sig ned på græsset uden at skulle føle sig utryg. København skal ikke være en magnet for romalejre eller andre, der ønsker at bruge vores fælles grønne områder som overnatningsplads. Derfor skal vi tilbage til de regler, vi havde før,” siger Signe Bøgevald Nielsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance.

Indtil november 2025 var udgangspunktet, at overnatning i kommunens parker og grønne områder var forbudt. Med de reviderede ordensregler blev reglerne lempet, så overnatning i større omfang blev tilladt. Liberal Alliance var ikke repræsenteret i Teknik- og Miljøudvalget i den foregående valgperiode, da beslutningen blev truffet.

“Selvfølgelig skal vi hjælpe mennesker, der har brug for social hjælp. Men god socialpolitik kan ikke bestå i bare at acceptere, at der opstår lejre i vores parker og grønne områder. Det er hverken en værdig løsning for de mennesker, der opholder sig der, eller rimeligt over for naboerne. Kommunen skal hjælpe dem, der har behov for hjælp, samtidig med at vi sætter en klar grænse for, hvad vores fælles byrum skal bruges til. Når man tillader at kunne slå lejr på fælles grønne arealer, så gør man også København til en magnet for hjemløse fra hele EU - det mener vi ikke er hensigtsmæssigt,” siger Signe Bøgevald Nielsen.

Liberal Alliances forslag behandles af Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 20. august 2026.

Nøgleord

Kontakter

Signe Bøgevald NielsenMedlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Sundheds- og OmsorgsudvalgetLiberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Tlf:30 92 47 21Signe_Bogevald@kk.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Forslag i Københavns Borgerrepræsentation om beskyttelse af jødiske københavnere og københavnere med israelsk ophav risikerer at blive taget af dagsordenen18.8.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse

Et forslag i Københavns Borgerrepræsentation fra Liberal Alliance om at sikre hurtigere behandling af anmeldelser om trusler og dødstrusler mod jødiske københavnere og københavnere med israelsk ophav risikerer ikke at komme til afstemning. Økonomiforvaltningen vurderer, at forslaget ikke er et kommunalt anliggende og anbefaler derfor, at det afvises fra dagsordenen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye