Tandlæger i opråb: Tandskam får patienter til at undgå tandlægen

Hele 560.000 danskere var registreret med parodontitis i 2025 ifølge Sundhedsdatastyrelsen. Samtidig peger et dansk studie på en overset barriere for at søge tandpleje: tandskam. Hos Tandliv genkender klinikejer og tandlæge Zohair Azzouzi tendensen blandt patienter, der skammer sig så meget over deres tænder, at de næsten undskylder, før de åbner munden.

De fleste kender til tandlægeskræk. Men for nogle patienter er det ikke kun frygten for, hvad tandlægen skal gøre, der fylder. Det er også frygten for, hvad tandlægen vil tænke, når de ser tænderne.

“Vi møder patienter, som næsten undskylder for deres tænder, før de overhovedet åbner munden. De kan være flove over tændernes tilstand eller over, at der er gået mange år siden deres sidste tandlægebesøg. Nogle forventer nærmest, at vi vil skælde dem ud. Men vores opgave er ikke at dømme dem. Det er at hjælpe dem,” siger Zohair Azzouzi.

Dansk studie sætter navn på tandskam

Et dansk studie publiceret i det internationale forskningstidsskrift Social Science & Medicine i 2025 undersøger tandskam blandt ældre mennesker i den danske ældrepleje.

Forskerne beskriver tandskam som skam forbundet med tænder og mundsundhed. Det kan blandt andet være knyttet til manglende, knækkede eller misfarvede tænder, dårlig ånde eller problemer med at spise og udtrykke sig.

Studiet bygger på dybdeinterviews med ældre, interviews med pårørende, fokusgruppeinterviews med fagpersoner og observationer på fem plejeenheder i to danske kommuner.

Forskerne fandt, at tandskam kunne komme til udtryk på meget konkrete måder. Nogle skjulte tænderne med hånden, undgik kameraer eller forsøgte ikke at åbne munden for meget, når de talte. En af de interviewede fortalte, at han holdt op med at smile, da hans tænder blev dårlige, og at det begrænsede hans sociale liv i seks-syv år.

Men forskningen peger også på en potentielt mere alvorlig konsekvens: Skammen kan stå i vejen for tandpleje og behandling.

Skammen kan blive en ond cirkel

Studiet beskriver, hvordan nogle af de undersøgte ældre tilpassede sig deres tandproblemer eller undgik tandpleje og behandling. Dermed kan der opstå en ond cirkel, hvor skammen gør det sværere at søge hjælp, mens tandproblemerne risikerer at udvikle sig.

Det er en mekanisme, Zohair Azzouzi genkender fra tandlægestolen.

“Jo længere man har gået med problemer med tænderne, desto større kan barrieren for at komme tilbage blive. Man ved måske godt, at man burde bestille en tid, men samtidig bliver man mere og mere nervøs for at vise tænderne frem. Det kan blive en ond cirkel, som vi skal hjælpe patienten med at bryde,” siger han.

Tandskam adskiller sig dermed fra klassisk tandlægeskræk. Hvor tandlægeskræk typisk handler om frygten for selve tandlægebesøget og behandlingen, handler tandskam om følelsen af at blive vurderet på sine tænder og sin mundsundhed.

Begge dele kan dog ende med samme problem, hvis patienten udskyder tandlægebesøget.

Knap 560.000 danskere med parodontitis

Det kan have konsekvenser at udskyde tandlægebesøget. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 559.833 personer var registreret med parodontitis i 2025. Det svarer til 116 personer pr. 1.000 borgere.

Parodontitis er en betændelsestilstand i det væv, der holder tænderne fast. Hvis sygdommen ikke opdages og behandles, kan den med tiden føre til tab af knogle omkring tænderne og i sidste ende løse tænder og tandtab.

Tallene siger ikke noget om, hvor mange tilfælde der hænger sammen med tandskam eller tandlægeskræk. Men for Zohair Azzouzi understreger de, hvorfor barrierer for at gå til tandlægen skal tages alvorligt.

“Uanset om det er frygt for behandlingen eller skam over tændernes tilstand, er problemet, hvis det får en patient til at blive væk. Jo tidligere vi får mulighed for at se et problem, desto bedre mulighed har vi som regel for at gøre noget ved det,” siger han.

“Du behøver ikke få styr på tænderne først”

For Tandliv handler løsningen blandt andet om den måde, patienter bliver mødt på, når de endelig har taget beslutningen om at bestille en tid.

Især patienter, der ikke har været hos tandlægen i flere år, kan have opbygget en forestilling om, at tandlægen vil kritisere dem for deres tænders tilstand.

Det er en forestilling, Zohair Azzouzi gerne vil gøre op med.

“Du behøver ikke få styr på dine tænder, før du kommer til tandlægen. Det er netop derfor, vi er her. Hvis der er gået fem eller ti år siden sidste besøg, kan vi ikke ændre på de år, der er gået. Vi kan kun hjælpe med, hvad der skal ske herfra. Det vigtigste er, at man kommer,” siger han.

Fakta: Tandskam

Et dansk studie publiceret i Social Science & Medicine i 2025 introducerer og undersøger begrebet “tooth shame” – tandskam – i dansk ældrepleje.

Forskerne beskriver tandskam som skamoplevelser relateret til tænder og mundsundhed. I studiet kom det blandt andet til udtryk gennem skjulte smil, social tilbagetrækning og undgåelse af tandpleje og behandling.

Studiet konkluderer, at tandskam både kan være en konsekvens af problemer med mundsundheden og påvirke adfærd, der igen kan have betydning for mundsundheden.