Sweco Architects opruster på landskabsarkitektur med profil fra SLA
18.8.2026 07:45:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Med Anders Juul Jensen som ny teamleder og Anja Boserup som ny markedschef gør Sweco Architects klar til at fortsætte de senere års vækst inden for landskabsarkitektur.

Landskabsarkitekterne i Sweco Architects har gennem en årrække fået stadig flere og stadig mere forskelligartede opgaver, og nu opruster virksomheden med en styrkelse af det ledelsesmæssige setup, som skal understøtte den positive udvikling.
Anders Juul Jensen tiltræder således som ny teamleder for landskabsarkitektur i Østdanmark med fokus på ledelse, kontrakter og strategisk retning. Han kommer fra en stilling som projektchef og teamleder hos SLA.
”Jeg glæder mig meget til at skulle lede landskabsarkitekterne i et hus, hvor man arbejder endnu mere tværfagligt, end jeg har været vant til. Opgaverne kræver i stigende grad, at man kan arbejde sammen på tværs, og dér er Sweco unikt positioneret med så mange fagligheder under ét tag,” siger han.
Samtidig med ansættelsen af Anders Juul Jensen som teamleder bliver Anja Boserup ny markedschef med fokus på salg og forretningsudvikling, mens Mette Lund Traberg fortsætter som kreativ leder.
”Jeg glæder mig meget til at træde ind i et ledelsesmæssigt trekløver med to så stærke profiler,” siger Anders Juul Jensen.
Anja Boserup skal blandt andet sikre, at væksten kan fortsætte på tværs af teamets mange opgavetyper.
”Vi har gennem de seneste fem år opbygget et stærkt, selvstændigt landskabsteam med en tydelig faglig profil inden for byrum, bynatur og klimatilpasning. Samtidig bidrager vi til projekter på tværs af Swecos divisioner og teams — fra byudvikling og strategiplaner til boligbyggeri, kystsikring og infrastruktur. Dén positive udvikling skal vi fortsætte, og jeg ser frem til at få mere tid til kunder, salg og samarbejder,” siger hun.
Swecos Landskabsteam i Østdanmark har en bred portefølje af landskabsprojekter, som spænder fra en rammeaftale med Københavns Kommune om klimatilpasning og byrum til landskabsarkitekturen ved Nyt OUH på Fyn og en letbaneforplads i Glostrup. Men nye opgavetyper som energiparker, datacentre og ikke mindst biodiversitetsindsatser fylder også mere og mere.
”Med så mange forskellige opgaver er det vigtigt med et ledelsesmæssigt setup, der kan favne det hele – og det er jeg sikker på, vi nu har fået. Med den nye struktur bliver der fuldt fokus på både salg, teamledelse og arkitektonisk kvalitet, så kan vi forsætte den spændende rejse, vi har været på gennem de seneste mange år,” siger Mette Lund Traberg, der med 14 år i Sweco Architects har været med under en række profilerede projekter, herunder den prisbelønnede omdannelse af Thomas B. Thriges gade i Odense til et helt nyt, sammenhængende byrum.
I alt råder Sweco Architects i dag over ca. 30 landskabsarkitekter, fordelt nogenlunde ligeligt mellem et team i Vestdanmark under ledelse af Carina Rosenbech og teamet i Østdanmark, som altså fremover skal ledes af Anders Juul Jensen.
Kontakter
Thomas HebsgaardKommunikationspartner
Tlf:+45 29864319thomas.hebsgaard@sweco.dkBilleder




Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Høj risiko for angreb: Sweco udgiver nyt notat om sikkerhed i den danske forsyningssektor4.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres
Sweco satser på sjællandsk vækst med stærk lederprofil fra COWI3.11.2026 09:48:06 CET | Pressemeddelelse
Oliver Wiig tiltræder som ny afdelingsdirektør for Swecos afdeling i Roskilde med et klart mål om at få forretningen til at vokse. Afdelingen har tidligere rådgivet om byggeriet af bl.a. Steno Diabetes Center i Holbæk, Odsherred Teater, Hedehusene Ny Skole og Mungo Park Teater i Allerød.
Sweco henter nye profiler til storsats: Vil fordoble medarbejderstab3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco opruster på vand- og klimaområdet med tre fremtrædende profiler. De skal understøtte og styrke eksisterende rådgivning om fremtidens løsninger på et område, hvor mere ekstremt vejr lægger stigende pres på byer og det åbne land. De kommende år skal afdelingen udvides markant, fortæller direktør
I skyggen af klimasikring og cyberfrygt: Danske vandforsyningsledninger samler milliardgæld30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske vandinfrastruktur forfalder i det skjulte. Med det nuværende tempo vil det eksempelvis tage 143 år at foretage den nødvendige renovering af drikkevandsnettet. Sweco advarer om, at den udskudte vedligeholdelse skubber en voksende milliardregning foran samfundet, som i sidste ende truer forsyningssikkerheden.
Sweco Danmark leverer fortsat højt indtjeningsniveau i tredje kvartal29.10.2026 10:25:47 CET | Pressemeddelelse
Sweco fastholder et højt indtjeningsniveau med en EBITA-margin på 15,2 procent i årets tredje kvartal. Aktiviteten udvikler sig positivt på tværs af forretningen, mens pharma-markedet fortsat er præget af et væsentligt lavere aktivitetsniveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum