Cyber Security Festival 2026: Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed
18.8.2026 10:00:00 CEST | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
18. og 19. november samler Cyber Security Festival mere end 1.800 deltagere i København. Over 80 talere fra blandt andre Nordea, Finanstilsynet, TDC Erhverv, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, University of Greenland og Systematic deler erfaringer med cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, digital suverænitet og beredskab. Se programmet her.
Geopolitik, kritisk infrastruktur, digital suverænitet og et trusselsbillede i hastig forandring er nogle af de store emner, der danner bagtæppe for Cyber Security Festival 2026.
Når mere end 1.800 it-professionelle, ledere, eksperter og beslutningstagere mødes, er det med fokus på, hvordan virksomheder og offentlige organisationer kan omsætte cybersikkerhed til konkret handling.
Festivalen samler eksperter, professorer og politikere, der deler erfaringer fra både den offentlige og private sektor – fra arbejdet med kritisk infrastruktur og beredskab til regulering, sikkerhedskultur, ledelse og digital handlefrihed.
Cybersikkerhed er blevet en del af samfundssikkerheden
Når digitale systemer svigter, kan konsekvenserne hurtigt brede sig langt ud over den enkelte organisation. Det stiller nye krav til både beredskab, ledelse og den måde, organisationer arbejder med digital resiliens på.
”Vi har talt om cybertruslen i mange år. Det nye er, hvor direkte den nu hænger sammen med vores evne til at drive virksomheder, levere velfærd og holde samfundet kørende. Derfor er et centralt spørgsmål på festivalen, hvor robust Danmark reelt er, og hvordan vi bygger organisationer, der kan stå imod, når noget rammer,” siger Lars Jacobsen, chefredaktør hos Computerworld.
Digital suverænitet fylder samtidig på årets program. Fokus er på de konkrete valg, organisationer skal træffe om afhængigheder, leverandører, teknologi og deres mulighed for at handle, hvis de digitale løsninger eller forsyningskæder bliver udfordret.
Stærkt program med over 80 talere
På programmet er blandt andre Hanne Marie Motzfeldt fra University of Greenland, Allan Bonke fra Nets, Mark Kandborg fra Nordea, Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Kristian Møller fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Henrik Skovfoged fra Systematic, Rasmus Knappe fra Microsoft, Sarah Hyatt fra XBOW & Women4Cyber og illusionist og manipulator Jan Hellesøe.
Fra Grønland til kritisk infrastruktur
Hanne Marie Motzfeldt vil blandt andet fortælle, hvordan Grønland arbejder med digital resiliens under helt andre geografiske og samfundsmæssige vilkår end resten af Europa.
Deltagerne kan også opleve en fireside chat med Søren Lindgaard fra JN Data, Allan Bonke fra Nets og Louise Mogensen fra Finanstilsynet om kritisk infrastruktur og nye krav til beredskabet. Samtalen tager blandt andet udgangspunkt i de omfattende konsekvenser, digitale betalingsforstyrrelser kan få for borgere, virksomheder og samfundet.
Illusionist og manipulator Jan Hellesøe sætter fokus på den menneskelige faktor, når han demonstrerer, hvordan psykologisk manipulation kan få mennesker til at foretage utilsigtede handlinger.
Konkrete erfaringer fra virksomheder og den offentlige sektor
Programmet spænder fra strategiske diskussioner til konkrete cases og tekniske oplæg. Emnerne omfatter blandt andet kritisk infrastruktur, beredskab, digital suverænitet, compliance, sikkerhedskultur, ledelse, adfærd og forskning.
Festivalen bliver samtidig et mødested mellem forskere, virksomheder og den offentlige sektor med fokus på at bringe forskning tættere på de konkrete udfordringer, organisationerne står med.
Der vil også være aktiviteter fra blandt andre Kalmarunionen, Cyberlandsholdet og Women4Cyber.
”Vi oplever en stor efterspørgsel efter konkrete erfaringer. Organisationerne kender efterhånden de mange krav og udfordringer, men har brug for at høre, hvordan andre faktisk arbejder med dem i praksis. Det er netop den videndeling, vi gerne vil skabe på festivalen,” siger John Henriksen, CEO i TDC Erhverv.
Cyber Security Festival er målrettet alle, der arbejder professionelt med cybersikkerhed, digitalisering, it, ledelse og risikostyring. Du kan læse mere og tilmelde dig gratis her.
Kontakter
Brynhild Riedel VinskeiTDC Erhverv
Tlf:+45 2966 6420bryv@tdc.dkSofie Aaby SchønbergComputerworld
Tlf:+45 2845 0989soas@cw.dkOm Cyber Security Festival
Cyber Security Festival afholdes for anden gang den 18. og 19. november 2026 i Tap1 i København og arrangeres af TDC Erhverv og Computerworld. Festivalen samler mere end 1.800 deltagere og over 80 indlægsholdere fra den offentlige og private sektor.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Ny rapport: Gammel cybertrussel gør pludseligt comeback i årets andet kvartal13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ti år gammel og velkendt malwaretype stod for hvert fjerde sandsynlige cyberhændelse i andet kvartal af 2026. Det viser TDC Erhvervs nye sikkerhedsrapport.
Nye cybertal: Kommunerne stod primært for skud i årets første kvartal6.7.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Offentlige institutioner er blevet et attraktivt mål for cyberkriminelle. Hvert femte cyberangreb var målrettet kommunerne i årets første kvartal, hvilket gør dem til den mest ramte sektor. Det viser nye tal fra TDC Erhvervs seneste sikkerhedsrapport.
Ny rapport: Størstedelen af succesfulde cyberangreb rammer SMV’er28.5.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder observerede TDC Erhverv 1.681 hændelser, der indikerer malwarekompromittering blandt danske virksomheder. Det viser en ny cybersikkerhedsrapport, som samtidig konkluderer, at små og mellemstore virksomheder var udsat for hovedparten af de succesfulde angreb.
Ny rapport: Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år – kan koste 120 mio. kr. pr. angreb4.3.2026 07:03:26 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danske virksomheder, der har været ramt af cyberkriminalitet, er fordoblet sammenlignet med sidste år, viser ny rapport. Samtidig vurderer knap halvdelen af store virksomheder, at et cyberangreb koster over 500.000 kr. om dagen. På trods af millionomkostning og stigende bekymringer vurderer ganske få beslutningstagere dog, at det kan føre til konkurs.
Ny dansk cyberløsning kan opdage hackerangreb på få minutter frem for halvanden uge25.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny cybersikkerhedsløsning fra TDC Erhverv gør det muligt for virksomheder at blive advaret om sikkerhedsbrud i løbet af et par minutter frem for halvanden uge, som hidtil har været gennemsnittet. Virksomheden kalder løsningen en gamechanger for både erhvervslivet og Danmarks samlede it-forsvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum