Kom tættere på tankerne om Forsvaret til Randers
17.8.2026 13:34:56 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Nu bliver alle inviteret til informationsmøde om, hvad et kommende simulations- og konferencecenter for Forsvaret er, hvad potentialet er, og hvorfor det kan ligge på den gamle kaserne i Randers. Det foregår 1. september kl. 19-21 i Underværket

Åbent informationsmøde
Informationsmødet foregår tirsdag 1. september kl. 19-21 i Underværket i Randers. Alle er velkomne.
På informationsmødet er der mulighed for at blive klogere på, hvad et simulations- og konferencecenter konkret er og høre forskellige perspektiver på, hvad en større forsvarssatsning kan betyde for Randers Kommune.
Herefter bliver projektet belyst fra flere forskellige vinkler af et panel.
I panelet deltager:
- Lars Michael Madsen, administrerende direktør i Tradium
- Peter Bogh Lindgaard, forperson for DI Randers-Norddjurs
- Henrik Sinnbeck, direktør i By i Byen
- Tina Mariager, erhvervsdirektør i Randers Kommune
De vil blandt andet sætte fokus på perspektiverne for uddannelse, erhvervsliv, arbejdspladser og udviklingen af Randers.
Efter paneldebatten bliver der god tid til spørgsmål fra salen og dialog med panelet.
Borgmester Rosa Lykke Yde afslutter aftenen med en status på arbejdet med Forsvaret til Randers og de næste skridt i processen.
På Underværket vil der desuden være plancher og illustrationer, som viser tankerne om simulationscenteret, konferencefaciliteterne og området omkring kasernen samt eksempler på, hvordan soldater kan træne ved hjælp af simulation.
Forsvaret til Randers
”Vi arbejder målrettet for Forsvaret til Randers. Det har et stort potentiale for både Randers og for Forsvaret. Det er vigtigt, at borgerne får mulighed for at høre mere konkret om planerne, stille spørgsmål og blive klogere på, hvad det kan betyde for vores kommune. Derfor håber jeg, at mange vil komme og være med den 1. september, siger borgmester Rosa Lykke Yde.
Planerne om at etablere et simulations- og konferencecenter for Forsvaret på kasernen i Randers rummer perspektiver, der rækker ud over selve Forsvaret.
”Vi har gjort os umage for at komme med et seriøst bud på det, som Forsvaret efterspørger. Forslaget bygger på de bedste erfaringer fra Norden og Europa. Samtidig er det udviklet med afsæt i behov, som Forsvaret har peget på, og gennem tæt dialog med Forsvaret og øvrige aktører i totalforsvaret, herunder Politi, beredskab og hjemmeværn,” siger Rosa Lykke Yde.
Ambitionen er et nyt simulations- og konferencecenter på Randers Kaserne. Et sted hvor Forsvaret på tværs af værn kan uddanne sig, og hvor koblingen mellem simulation, undervisning, træning og praktisk brug kan forenes. Samtidig bliver der mulighed for en stærk kobling til de virksomheder, der leverer teknologi og løsninger til Forsvaret.
Praktisk information
Tid: tirsdag 1. september kl. 19.00-21.00
Sted: Underværket, Randers
Deltagelse: Arrangementet er åbent for alle. Af hensyn til forplejning er der tilmelding på www.randers.dk/infomødeomforsvar
Der serveres kaffe, te, sodavand og kage undervejs.
Pressen er velkommen til at deltage.
Kontakter
For Rosa Lykke Yde kontakt kommunikationschef Karen Balling Radmer, 51562531
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp11.8.2026 08:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum