Randers topper ny national status på Ungeløftet
18.8.2026 06:50:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune har den højeste andel af unge i job og uddannelse via Ungeløftet-indsatser ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Ungeløftet er en national indsats, der skal hjælpe unge uden job eller uddannelse tættere på job og uddannelse. I den nye opgørelse følger STAR udviklingen blandt unge, som mellem august 2025 og maj 2026 har været en del af to indsatser under Ungeløftet: Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) og Flere unge skal med.
I Randers Kommune har 109 unge ifølge STAR været en del af indsatserne. Af dem er 84 unge kommet i job eller uddannelse. Det svarer til 77,1 procent. På landsplan er 35,6 procent af de unge i samme opgørelse i job eller uddannelse.
Opgørelsen viser også, at i Randers Kommune er 69,7 procent af de unge fra indsatserne kommet i job, mens de tilsvarende tal er 32,8 på landsplan. I Randers er 7,3 procent kommet i uddannelse, mens det på landsplan gælder 2,8 procent.
“Det er nogle rigtig flotte tal, og bag hvert tal står et ungt menneske, som har taget et vigtigt skridt videre. Opgørelsen viser, at vi i Randers Kommune er godt på vej med indsatserne. Det skyldes ikke mindst et stærkt lokalt samarbejde med arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, som skal have stor tak for at hjælpe de unge godt videre,” siger Karina Hjorth, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget.
Få timer gør en stor forskel
Virksomheder behøver ikke begynde stort for at gøre en forskel i Ungeløftet. Få lønnede timer om ugen kan give en ung vigtig erfaring og tro på egne evner ifølge arbejdsmarkedschef Morten Skivild.
“De betyder meget, når virksomheder åbner døren for unge. Og det behøver ikke være mange timer. Få lønnede timer om ugen kan være nok til, at en ung får rigtige opgaver, kolleger og erfaring med at være en del af en arbejdsplads. Vi har set stærke eksempler, blandt andet hos Borups Service, som for nylig har gjort sig gode erfaringer med at ansætte unge. Vi er godt fra start med Ungeløftet, men der er stadig en stor opgave foran os, og vi sætter stor pris på de virksomheder, der vil være med,” siger Morten Skivild, arbejdsmarkedschef i Randers Kommune.
Om Ungeløftet
Ungeløftet er en landsdækkende indsats, som handler om at skabe flere veje videre for unge mellem 16 og 29 år, som står uden job eller uddannelse. Det kan være gennem job, praktik, uddannelse, mentorstøtte eller adgang til fællesskaber. Randers Kommune satte Ungeløftet i gang i oktober 2025 med en ambition om at skabe 1.000 muligheder til 1.000 unge. Arbejdet bygger på et bredt samarbejde mellem Randers Kommune, lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og civilsamfundsaktører.
Arbejdet med Ungeløftet spiller samtidig sammen med Fremtidens Randers Kommune, hvor en af ambitionerne er, at flere borgere får mulighed for at klare sig selv og blive en del af arbejdsfællesskaber, uddannelse og lokale fællesskaber.
Nøgleord
Kontakter
Karina HjorthFormand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Tlf:23 48 02 69karina.hjorth@randers.dkPressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Nikotin er stadig udbredt blandt børn og unge1.10.2026 07:03:59 CEST | Pressemeddelelse
26 % af 9.-klasseseleverne i Randers Kommune har prøvet eller bruger e-cigaretter, puffbars eller vapes, men interessen for produkterne opstår endnu tidligere. Det er bekymrende. Derfor sender Randers Kommune nu en opfordring på Aula til alle forældre med et barn i 12-17 års-alderen.
Efterårsaktiviteter for hele familien i Randers Naturcenter30.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Prøv kræfter med alt fra fiskeri og fugleture til jagtmad over bål og sælsafari.
Anlægsarbejde i Fårup: Ny dobbeltrettet cykelsti er på vej30.9.2026 08:53:26 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at anlægge en cirka 600 meter lang dobbeltrettet cykelsti på Fårupvej mellem Storegade og Hobrovej er i gang. Den nye sti vil forbinde eksisterende cykelstier og ventes klar inden årets udgang.
Nyheder fra byrådsmødet29.9.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 28. september 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Turismen går frem i Randers25.9.2026 09:03:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere turister vælger at overnatte i Randers. I juli steg antallet af overnatninger med 7,5 procent sammenlignet med sidste år. Også set over årets første syv måneder går turismen frem – og både hoteller og campingpladser oplever vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum