Ny undersøgelse fra 3: Danske SMV'er tager cybertruslen alvorligt, men mange mangler kompetencer til at handle
18.8.2026 05:32:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Danmark er meget bevidste om risikoen for cyberangreb. Men mange oplever samtidig, at cybersikkerhed er svært at gennemskue, og at de mangler de nødvendige kompetencer til at omsætte bekymringen til konkrete handlinger. Det viser en ny undersøgelse, som Wilke har gennemført for 3. Men løsningerne er ifølge 3 ikke længere forbeholdt de største virksomheder.

Undersøgelsen peger på, at cybersikkerhed står højt på dagsordenen hos danske SMV'er. Hele 61 procent af de adspurgte virksomheder svarer, at de er bekymrede for cyberangreb. Samtidig føler 47 procent sig ikke godt rustet til at håndtere et angreb i dag.
Resultaterne viser dermed et tydeligt paradoks: Bevidstheden om truslen er høj, men mange virksomheder oplever, at de mangler overblik, ressourcer eller kompetencer til at styrke deres cybersikkerhed yderligere.
Det billede genkendes i 3.
"Danske SMV'er er langt fra ligeglade med cybersikkerhed. Tværtimod. Vores undersøgelse viser, at virksomhederne tager truslen alvorligt. Udfordringen er, at mange stadig opfatter cybersikkerhed som noget komplekst, dyrt og noget, som er svært at komme i gang med. Det betyder, at nødvendige initiativer ofte bliver udskudt," siger Marie-Louise Back, Chief Operating Officer i 3 Danmark.
Mangel på viden, ressourcer og kompetencer bremser indsatsen
Undersøgelsen viser, at mangel på interne kompetencer er den største barriere for at styrke cybersikkerheden. Hele 33 procent af de adspurgte virksomheder peger på manglende specialviden som deres største udfordring.
Samtidig svarer 47 procent, at de ikke føler sig godt rustet til at håndtere et cyberangreb, selvom 61 procent er bekymrede for at blive ramt. Resultaterne peger dermed på et tydeligt gab mellem risikobevidsthed og handlekraft.
Derudover fremhæver virksomhederne manglende tid, begrænsede ressourcer, uklart overblik over risici og oplevelsen af, at cybersikkerhed er et komplekst område at navigere i. For mange SMV'er bliver cybersikkerhed derfor noget, man ved er vigtigt, men som kan være svært at prioritere i en travl hverdag.
Ifølge Marie-Louise Back er det netop her, en stor del af udfordringen ligger.
"Vi har lavet surveyen for at få et mere nuanceret billede af, hvordan danske SMV'er står i forhold til cybersikkerhed. Resultaterne viser tydeligt, at bekymringen i virksomhederne er høj, men samtidig mangler mange virksomheder de rette kompetencer og det nødvendige overblik til at omsætte bekymring til konkrete handlinger. Derfor ender cybersikkerhed ofte længere nede på prioriteringslisten, end trusselsbilledet egentlig tilsiger, også selvom virksomhederne godt ved, at det er vigtigt," siger Marie-Louise Back.
SMV’ernes cybersikkerhed er blevet en samfundsopgave
Samtidig peger undersøgelsen på et vigtigt potentiale. Selvom cybertruslen er reel, viser resultaterne også, at udfordringen ikke nødvendigvis handler om manglende opmærksomhed. De fleste virksomheder er bevidste om risikoen. Udfordringen er snarere at omsætte den erkendelse til konkrete prioriteringer og indsatser.
Ifølge "Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2026" har omkring 35 procent af danske SMV'er få it-sikkerhedstiltag. Samtidig udgør små og mellemstore virksomheder mere end 95 procent af dansk erhvervsliv. Det gør SMV’ernes cybersikkerhed til mere end et anliggende for den enkelte virksomhed.
Ifølge Marie-Louise Back hænger udfordringen blandt andet sammen med en forældet opfattelse af, hvem cybersikkerhed er relevant for.
"Når 95 procent af danske virksomheder er små eller mellemstore, er cybersikkerhed ikke kun et anliggende for den enkelte virksomhed. Det er en del af vores fælles digitale robusthed. Derfor er det vigtigt, at vi gør op med forestillingen om, at cybersikkerhed kun er for de største organisationer. For jo bredere sikkerhedsniveauet løftes, desto stærkere står dansk erhvervsliv over for de trusler, vi ser i dag," afslutter Marie-Louise Back.
Fakta
-
61 % af danske SMV'er er bekymrede for cyberangreb.
-
47 % føler sig ikke godt rustet til at håndtere et cyberangreb.
-
Hver femte virksomhed har allerede været udsat for et cyberangreb.
-
33 % peger på manglende interne kompetencer som den største barriere for bedre cybersikkerhed.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Wilke i februar 2026 på vegne af 3 blandt 210 danske SMV'er med under 250 ansatte. Respondenterne er direktører og IT-ansvarlige.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkBilleder

Om 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,8 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
OiSTER satser på ørehænger med ny reklamefilm: ”Born to be OiSTER”17.8.2026 15:06:45 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer OiSTER en ny reklamefilm over hele landet med én enkelt ambition: at skabe en ørehænger, som danske forbrugere husker.
Roamingdata fra 3 afslører danskernes foretrukne sommerdestinationer10.8.2026 11:58:06 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er ved at være slut for de fleste danskere, og derfor har teleselskabet 3 gjort status på sommerens rejseaktivitet. En ny opgørelse af roamingdata viser, hvor 3's mere end 1,8 mio. kunder har brugt deres mobil i udlandet i sommerferien 2026, og dermed hvilke destinationer der har været de mest populære.
Streamingforbruget hos 3 toppede under søndagens store finale20.7.2026 11:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Streamingforbruget gik markant i vejret søndag aften, og gjorde dagen til en af dem, hvor der foreløbigt er blevet streamet allermest på 3's netværk i 2026.
3 fastholder kursen og leverer stabil vækst i andet kvartal16.7.2026 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
3 fortsætter den positive udvikling fra årets begyndelse og leverer endnu et kvartal med stabil vækst og stærk finansiel udvikling. På trods af intens konkurrence, udvikler forretningen sig i tråd med forventningerne. 3 tager 14.000 kunder i andet kvartal og når en samlet kundebase på 1.822 mio. kunder.
3 skruer op for 5G-netværket ved Næstved13.7.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Teleselskabet 3 styrker nu 5G-dækningen ved Næstved. Med en ny masteposition i Mogenstrup får endnu flere af 3’s kunder adgang til hurtigere internet, en stærkere forbindelse og højere op- og downloadhastigheder både på mobilen og via mobilt bredbånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum