3 Danmark

OiSTER satser på ørehænger med ny reklamefilm: ”Born to be OiSTER”

17.8.2026 15:06:45 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Del

I dag lancerer OiSTER en ny reklamefilm over hele landet med én enkelt ambition: at skabe en ørehænger, som danske forbrugere husker.

PR/OiSTER

Med vanligt glimt i øjet lancerer OiSTER i dag en helt ny reklamefilm, der ruller hen over tv-skærme, radio og streamingkanaler i hele landet i den kommende tid.

Bag lanceringen gemmer der sig ikke et nyt produkt, men en målsætning om at sætte smil på læberne hos seerne og at tilføje endnu en rigtig ørehænger til den efterhånden lange række af sange i OiSTER-universet.

Steppenwolfs rockklassiker ”Born To Be Wild” er afsættet for den nye reklamefilm, der har den fængende omkvædstrofe: ”Born To Be OiSTER”.

Det fortæller Head of Marketing i OiSTER, Maj-Brit Dam Kjærgaard:

”Grundstenen i OiSTER-universet har altid været, at vi gerne vil gøre opmærksom på os og det, vi bringer til bordet, med glimt i øjet og humor. Vi har efterhånden lavet en del reklamefilm, hvor vi har gjort kendte sange til vores egne. Nu føjer vi endnu et evergreen-hit til OiSTER-kavalkaden med ”Born To Be OiSTER”, som selvfølgelig er baseret på ”Born To Be Wild”, som de fleste kender.”

”Sangen passer perfekt ind i OiSTERs univers, der gerne må være lidt vildt, men frem for alt sjovt og iørefaldende. At tage kendte sange, og gøre dem til vores egne, er noget vi efterhånden er blevet kendt for, så med den nye sang, sætter vi streg under det musiske udgangspunkt. Vi glæder os til at møde kundernes reaktion og håber, vi har skabt en sang, som er svær at ryste af sig, når man har set reklamefilmen eller hørt radiospottet. I en tid med hård konkurrence om kundernes opmærksomhed kan vi med en sjov ørehænger sætte et mærkbart aftryk, der rækker længere end blot de sekunder, selve reklamefilmen varer,” afslutter hun.

Du kan se reklamefilmen her.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om OiSTER

OiSTER er en del af 3, der tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,8 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere. 

Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye