Video ved 1-1-2-opkald giver et lavere konfliktniveau
18.8.2026 09:00:00 CEST | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse giver det både færre og mindre svære konflikter, når der bruges video til at vurdere sundhedsfaglige 1-1-2-opkald.

Når der bruges video til at vurdere den sundhedsfaglige situation, når en borger har ringet 1-1-2, giver det ikke kun en mere præcis vurdering. Det giver også et lavere konfliktniveau.
Det viser et nyt studie fra Præhospitalet.
– I AMK-vagtcentralen kan der desværre opstå konflikter, hvis borgeren og medarbejderne ikke er enige om den sundhedsfaglige vurdering. Her viser vores undersøgelse, at brugen af video sænker konfliktniveauet betydeligt, siger Martin Faurholdt Gude, klinisk lektor og forskningsoverlæge i Præhospitalet.
Færre og mindre svære konflikter
At video kan gøre det nemmere at kommunikere og skabe overensstemmelse, bakkes op af Britta Ammitzbøll.
Hun er sundhedsfaglig visitator i AMK-vagtcentral, hvor hun besvarer 1-1-2-opkald om sygdom og skade.
– Når jeg får mulighed for at se patienten via videolink, oplever jeg, at de bliver mere trygge ved, at de får den rigtige hjælp. De bliver mindre i tvivl om, hvorvidt jeg har forstået situationen, og om de nu har fået alle detaljerne med. Samtidig kan jeg også nemmere forklare dem, hvad jeg ser og lægger vægt på i min sundhedsfaglige vurdering, siger Britta Ammitzbøll.
Større effekt i virkeligheden
Studiet har sammenlignet to grupper af sundhedsfaglige visitatorer over to uger, hvor den ene gruppe havde mulighed for at bruge video, mens den anden ikke havde. Efter hvert opkald modtog både medarbejdere og borgeren, som havde ringet ind, et spørgeskema, hvor de blandt andet vurderede konfliktniveau i forbindelse med opkaldet.
Her oplevede medarbejdergruppen med mulighed for video et gennemsnitligt lavere konfliktniveau i forbindelse med opkald. Der var også færre af de mest konfliktfyldte samtaler, hvor risikoen faldt fra 1,4 procent til 0,3 procent. Det er et relativt fald på 79 procent.
Selvom det kan lyde som små tal, har de stor betydning, da medarbejderne har mange opkald hver dag. Samtidig formodes den reelle effekt at være endnu større, da alle opkald til videogruppen - også dem, som kun blev håndteret i telefonen - blev medtaget i analysen.
Hos borgerne – hvor væsentligt færre besvarede spørgeskemaet - pegede resultaterne i samme positive retning, dog uden statistisk signifikans.
Godt for samarbejdet og for trivslen
Det lavere konfliktniveau gavner også dialogen mellem borgerne og AMK-vagtcentralen, fortæller Martin Gude, som udover at være forsker også er læge i vagtcentralen.
– Det har en positiv, afsmittende effekt på hele forløbet. Blandt andet fordi bliver nemmere at indhente de rigtige oplysninger og at samarbejde. For eksempel hvis der skal laves hjertelungeredning, indtil vores medarbejdere i ambulancer eller andre køretøjer når frem, siger Martin Gude.
Og også for medarbejderne er det et klart gode.
– Når jeg har færre af de trælse opkald, har jeg det også bedre og bliver gladere for at gå på arbejde. Derfor bruger jeg også altid video, hvis det giver mening, kan lade sig gøre og borgeren også er indstillet på det, siger Britta Ammitzbøll.
Nøgleord
Kontakter
Jesper KrogshavePressemedarbejder
Tlf:24641680jeskrh@rm.dkMartin GudeKlinik lektor og forskningsoverlæge i AMK-vagtcentral
Tlf:25343621martgude@rm.dkOm Præhospitalet i Region Midtjylland
Præhospitalet er et hospital på hjul, som behandler mere end 150.000 borgere om året. Vi giver sundhedsfaglig hjælp til borgere, der har ringet 1-1-2 - både ved at vurdere deres opkald, anvise den rigtige hjælp eller sende et af vores kørende beredskaber.
Vi har også ansvaret for kørselshjælp til borgere, som har brug for at blive kørt til og fra behandling. Om natten har vi desuden ansvaret for lægevagten i Region Midtjylland.
Der er 73 ambulancer, 22 sygetransportbiler, syv akutlægebiler og syv paramedicinerbiler i Region Midtjylland. Derudover har Præhospitalet tre sygebesøgsbiler, som bruges af Lægevagtens Natberedskab.
Præhospitalet har ca. 950 medarbejdere, hvoraf en stor del er ambulancemedarbejdere, og ca. 200 konsulentansatte speciallæger, der arbejder som akutlæger og i AMK-vagtcentralen.
Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Videoopkald giver bedre vurdering af syge børn7.7.2026 09:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Børn bliver vurderet mere præcist, når der bruges video under 1-1-2-opkald. Det viser en ny undersøgelse fra Præhospitalet.
Flere ældre og skrøbelige kan nu blive tilset i eget hjem10.6.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver Regionshospitalet Horsens mulighed for at samarbejde med Præhospitalet om at tilse nyligt udskrevne i eget hjem. Det skal skabe bedre forløb for især ældre og skrøbelige borgere, som undgår unødvendige indlæggelser på hospitalet.
Nyt samarbejde skal sikre bedre hjælp til sårbare borgere i Aarhus’ gader1.5.2026 08:37:32 CEST | Pressemeddelelse
I Aarhus kan gadesygeplejerskerne og medarbejderne på Præhospitalets paramedicinerbil nu hjælpe hinanden i mødet med sårbare borgere i det offentlige rum. Det skal skabe bedre, mere sammenhængende forløb og forebygge sygdom og indlæggelser.
Stor interesse for ambulancefaget – 217 ansøgere vil være elev i Præhospitalet30.3.2026 11:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat mange kandidater om buddet, når Præhospitalet søger nye ambulancebehandlerelever. I seneste ansøgningsrunde modtog Præhospitalet 217 ansøgninger fra potentielle kandidater til 10 elevpladser.
Stor tilfredshed med den akutte hjælp18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden er i top hos stort set alle, der har fået hjælp af Præhospitalets medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum