Danske Spil gør 11 til millionærer på en weekend
17.8.2026 12:07:37 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danske Spil havde usædvanligt travlt med at uddele millioner til heldige danskere i weekenden. Både Lotto, Eurojackpot, Klasselotteriet og Keno førte til milliongevinster fredag og lørdag.

Solen skinnede det meste af weekenden, men både fredag og lørdag aften regnede det med millioner over Danske Spils kunder over det meste af landet. De 11 mest heldige vindere fik således ikke mindre end 17,5 millioner til deling.
Eurojackpot i Aalborg og Roskilde
Den første gevinstbyge ramte fredag aften, hvor en person i Aalborg via sit abonnement hos Danske Spil vandt 1.034.742 kroner for en tredjepræmie i Eurojackpot. Samtidig skete præcis det samme for en heldig person, der havde spillet med i Eurojackpot via en kupon købt i Føtex på Ro’s Torv i Roskilde.
Derefter var der igen tørvejr indtil lørdag aften, hvor Danske Spils gevinstoversigt kunne melde om et veritabelt skybrud af milliongevinster.
Fem millionærer i Klasselotteriet
Klokken 15 blev der trukket lod i Klasselotteriet, og det medførte ikke færre end fem nye millionærer. De fire af dem vandt hver især skattefrie gevinster på 1.003.030 kroner:
Der var en heldig vinder...
...på Vesterbro i København
...i Kalundborg Kommune
...på Fyn og
...i Viborg. Og de modtager alle fire 1.003.030 kroner.
Lidt mere i Odense
Den femte vinder i Klasselotteriet vandt lidt mere:
Det var en heldig vinder fra Odense, som vandt hele 1.504.530 kroner.
Keno i Randers
Senere lørdag aften blev der trukket lod i Keno, og her havde en kunde fra Randers Kommune spillet med via mobilen – og det var ikke så dumt, for han eller hun vandt såmænd 1.000.000 kroner for besværet.
Og så må vi selvfølgelig heller ikke glemme de tre vindere fra Lotto lørdag aften:
Som altid var der to vindere af en million kroner via Millionærchancen:
- Den ene heldige vinder kommer fra Fredericia Kommune og har spillet med via sit PLUS-abonnement.
- Den anden heldige vinder kommer fra København Ø og har spillet med via mobilen.
Den heldigste i Nordjylland
Og endelig var der ugens ’topscorer’, der løb med førstepræmien for de syv rigtige vindertal. Den blev vundet af en heldig vinder fra Nordjylland, der havde spillet med via mobilen. Det udløste en gevinst på 8.000.000 kroner.
Hos Danske Spil har de altså haft travlt i weekenden, men den slags tager de som regel med et smil:
“At vinde en førstepræmie i Lotto er noget, som rigtig mange går rundt og drømmer om. Og for op mod 350 mennesker om året går drømmen faktisk i opfyldelse – de vinder over 1 million kroner skattefrit – og så står vi altid klar med rådgivning og støtte, så overgangen til livet som millionær bliver en god oplevelse, der går så let som muligt,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto og Eurojackpot.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum