Personfradraget i 2026: Så meget af indkomsten kan holdes skattefri

I 2026 er personfradraget 54.100 kroner, og satsen gælder både for personer over og under 18 år. Fradraget betyder i praksis, at en del af den årlige indkomst kan holdes fri for almindelig indkomstskat.

For de fleste sker det helt automatisk gennem skattekortet, men ændringer i indkomst, flere arbejdsgivere eller skift mellem eksempelvis løn, dagpenge og selvstændig virksomhed kan gøre det relevant at holde ekstra øje med forskudsopgørelsen.

Et automatisk fradrag

Personfradraget adskiller sig fra mange andre fradrag ved, at man normalt ikke selv skal indberette det.

Fradraget bliver automatisk indregnet i skatten og fordeles som udgangspunkt over året. Det betyder, at en del af indkomsten hver måned ikke bliver beskattet på samme måde som den øvrige skattepligtige indkomst.

Det er derfor også vigtigt at skelne mellem selve fradraget og det beløb, man reelt sparer i skat. Et personfradrag på 54.100 kroner betyder ikke, at man får 54.100 kroner udbetalt ekstra. Det betyder, at indkomst inden for fradraget ikke udløser den samme indkomstskat.

En mere detaljeret gennemgang af regler og eksempler på ⁠personfradrag kan være nyttig, hvis man vil forstå sammenhængen mellem fradraget, skattekortet og den samlede skattebetaling.

Hovedkort, bikort og frikort spiller sammen

Personfradraget hænger tæt sammen med de forskellige skattekort.

Har man én primær arbejdsgiver, vil hovedkortet typisk blive brugt dér. Det er på hovedkortet, at det løbende fradrag som udgangspunkt bliver anvendt.

Har man samtidig et ekstra job eller en anden indkomst, skal bikortet normalt bruges på de øvrige indtægter. Her bliver der typisk ikke anvendt endnu et månedligt personfradrag.

For personer med en meget lav årlig indkomst kan frikortet i stedet være relevant. Det gælder blandt andet mange unge med fritidsarbejde.

Det er især vigtigt, at flere arbejdsgivere ikke anvender hovedkortet samtidig. Ellers kan der blive trukket for lidt i skat i løbet af året, hvilket senere kan resultere i restskat.

Flere indkomster kan ændre skattebilledet

Det bliver særligt relevant at holde øje med sin skat, hvis indkomsten ændrer sig i løbet af året.

Det kan eksempelvis være ved jobskifte, lønstigning, arbejdsløshed, barsel, pension eller hvis man begynder at modtage B-indkomst ved siden af sin almindelige løn.

Selve personfradraget ændrer sig ikke, blot fordi indkomsten stiger. Men jo mere man tjener, desto større betydning får den samlede forskudsregistrering for, om der bliver betalt den rigtige skat løbende.

Det samme gælder for selvstændige.

En person med enkeltmandsvirksomhed har som udgangspunkt det samme personfradrag som en lønmodtager. Her indgår virksomhedens skattemæssige resultat blot på en anden måde i den samlede beregning.

Også relevant for dagpenge og pension

Personfradraget er ikke forbeholdt personer i almindeligt lønarbejde.

Det kan også anvendes i forbindelse med blandt andet dagpenge, kontanthjælp og pensionsindkomst.

Der kan til gengæld være forskel på, hvilke andre fradrag man har adgang til.

Eksempelvis er beskæftigelsesfradraget knyttet til arbejdsindkomst, mens personfradraget har en langt bredere anvendelse. Derfor kan to personer med samme samlede årsindkomst ende med forskellige skattebetalinger afhængigt af, hvor indkomsten kommer fra.

Ubrugt personfradrag kan have betydning for ægtefæller

Hvis en person ikke udnytter hele sit personfradrag, kan det i visse tilfælde få betydning for ægtefællens skatteberegning.

For samlevende ægtefæller kan et uudnyttet personfradrag som udgangspunkt overføres mellem ægtefællerne efter de gældende skatteregler.

Det kan eksempelvis være relevant i familier, hvor den ene ægtefælle ikke har nogen eller kun har en meget begrænset indkomst i løbet af året.

Et uudnyttet personfradrag kan derimod ikke bare gemmes og bruges i et senere indkomstår.

Derfor bør forskudsopgørelsen stadig tjekkes

Selvom selve personfradraget bliver beregnet automatisk, er det ikke ensbetydende med, at man kan ignorere forskudsopgørelsen.

Skattesystemet beregner den løbende skat ud fra de oplysninger, der er registreret om blandt andet forventet indkomst, pension, renteudgifter, kørselsfradrag og andre økonomiske forhold.

Ændrer økonomien sig væsentligt, uden at forskudsopgørelsen bliver rettet, kan den løbende skattebetaling derfor blive forkert.

Det kan være særligt relevant at kontrollere oplysningerne efter jobskifte, større lønændringer eller hvis man får flere samtidige indtægtskilder.

Personfradraget er således automatisk, men den samlede skat afhænger stadig af, at resten af oplysningerne hos Skattestyrelsen følger den faktiske økonomi.