Pulje skal bidrage til Grand Prix-stemning i Kolding
17.8.2026 09:36:52 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
I 2027 er Kolding Årets Grand Prix By, og nu får alle mulighed for at være med til at sætte præg på festlighederne.

Måske er der én der går med en drøm om at pynte byen med diskokugler, samle folk til "Grand Prix og strik", lave en syng-med-aften i forsamlingshuset eller finde på noget helt fjerde?
Kolding Kommunes særlige Grand Prix-pulje kan søges indtil 7. september.
Puljen støtter lokale aktiviteter og initiativer, der er med til at skabe liv, fællesskab og Grand Prix-stemning i forbindelse med, at Kolding er vært for Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP i 2027.
Mens de store shows finder sted i Sydbank Arena den 13. og 20. februar 2027, er ambitionen også at skabe oplevelser rundt omkring i hele kommunen før og under Grand Prix-ugerne.
Puljen er åben for alle, der har lyst til at skabe en aktivitet med Grand Prix som omdrejningspunkt. Det gælder blandt andet foreninger, klubber, institutioner, kulturaktører, virksomheder og engagerede borgere. Det kan være alt fra MGP-fester og karaokeaftener til kreative workshops, udstillinger om Grand Prix-fankultur eller helt nye idéer, som kan samle mennesker om musikken og fællesskabet.
Aktiviteterne skal have Dansk Melodi Grand Prix eller børnenes MGP som tema i bred forstand og kan afholdes både i tiden op til og på selve dagene for de to arrangementer.
Målet er at sprede Grand Prix-stemningen ud i hele Kolding. Fra sportshaller og kulturhuse til caféer, butikker, foreninger og byrum.
Der kan søges op til 20.000 kroner fra Kolding Kommunes Grand Prix-pulje, og ansøgningsfristen er den 7. september 2026.
Nøgleord
Kontakter
Kristina Ladager, Eventkoordinator, Kolding Kommune, Tlf. 24831726, kria@kolding.dk
Om Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Ny madprofil sætter ambitioner og fælles retning for måltider i Kolding Kommune8.9.2026 12:41:22 CEST | Pressemeddelelse
De madprofessionelle i Kolding Kommunes køkkener og kantiner får nu et nyt værktøj: En madprofil, der skal fungere som en rettesnor i deres daglige arbejde. Smag, sundhed og kvalitet skal gå hånd i hånd med blandt andet dyrevelfærd, mindre madspild og et lavere klimaaftryk.
Ny madprofil sætter ambitioner og fælles retning for måltider i Kolding Kommune8.9.2026 12:15:28 CEST | Pressemeddelelse
De madprofessionelle i Kolding Kommunes køkkener og kantiner får nu et nyt værktøj: En madprofil, der skal fungere som en rettesnor i deres daglige arbejde. Smag, sundhed og kvalitet skal gå hånd i hånd med blandt andet dyrevelfærd, mindre madspild og et lavere klimaaftryk.
Databrud i spørgeskemaundersøgelse om JobKolding7.9.2026 14:32:16 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse har omkring 2500 borgere fået adgang til et spørgeskema, som slet ikke omhandlede deres sag. Det er Kolding Kommune, der har begået en fejl, således at spørgeskemaet er blevet sendt til forkerte borgere.
Internationale tilflyttere bydes velkommen7.9.2026 10:52:40 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune er vært ved et arrangement for nye, internationale tilflyttere, hvor de bl.a. kan få indsigt i forhold omkring det danske arbejdsmarked, sprogkurser, og hvordan man kan integrere sig ved at blive frivillig
Nyt attraktivt kvarter ved åen på vej: Riberdyb i udbud7.9.2026 04:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en grundig markedsdialog med en vifte af ejendomsudviklere og markedsaktører er Kolding Kommune klar med et nyt udbud for de to centralt beliggende områder i Kolding midtby - Riberdyb og Holmsminde. De to arealer, som i dag bruges til parkering, skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger, og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum