Kron Kommunikation

Klimaet påvirker ferievalget: Havila Voyages mærker gæsternes interesse for både coolcation og silent travelling

17.8.2026 09:58:29 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Klimaet er ifølge European Travel Commission sammen med sikkerhed og økonomi blandt de afgørende faktorer, når europæerne vælger deres feriedestination. Havila Voyages tilbyder en både køligere og roligere ferieform, og for danske rejsende er Norge et nærliggende og sikkert alternativ med adgang til fjelde, fjorde og kystsamfund.

Havila Voyages mærker gæsternes interesse for en køligere, roligere og mere autentisk rejseform.
Havila Voyages mærker gæsternes interesse for en køligere, roligere og mere autentisk rejseform. Foto: Havila Voyages

Den seneste undersøgelse fra European Travel Commission viser, at klimaet i stigende grad har betydning for europæernes valg af feriedestination. Mere end tre fjerdedele svarer, at klimarelaterede faktorer påvirker deres rejsevaner, og samtidig foretrækker mere end halvdelen mindre kendte destinationer eller steder uden for de mest besøgte turistruter. 

- Vi mærker helt klart gæsternes interesse for en køligere, roligere og mere autentisk rejseform. Gæsterne søger i dag langt mere end blot en pause – de længes efter mening, dyb afslapning og et køligere alternativ til overfyldte og meget varme destinationer. Det får de langs den norske kystrute, hvor vores gæster kan nyde vandets blide skvulpen og havørnenes kald, samtidig med at vores miljøvenlige skibe er med til at sikre, at vi beskytter naturen i stedet for at belaste den, siger Johanna Hansli, Chief Sales Officer hos Havila Voyages.

Uden udledning og støj gennem de følsomme fjorde
Havila Voyages’ fire skibe er udstyret med nogle af verdens største skibsbatteripakker. Det gør det muligt at sejle i op til fire timer alene på batteridrift og dermed uden direkte udledninger fra skibet under denne del af sejladsen gennem de følsomme fjorde inklusive områder, der er UNESCO Verdensarv. Batteridriften reducerer samtidig motorstøjen. Det giver passagererne mulighed for at opleve fjordene med lyden af vand, vind og dyreliv tættere på, ligesom det tager hensyn til naturen og de kystsamfund, skibene passerer. Rejseformen beskrives af Havila Voyages som silent travelling: En roligere måde at bevæge sig gennem naturen på, hvor selve transporten bliver en del af oplevelsen.

Samtidig har klimaudviklingen skabt øget opmærksomhed om rejseformen coolcation, hvor ferien går til køligere egne frem for destinationer præget af høj sommervarme. På den historiske kystrute mellem Bergen og Kirkenes sejler Havila Voyages gennem fjorde, små havnebyer og kystlandskaber i det nordlige Norge. Ruten giver mulighed for at opleve den norske kyst året rundt og besøger 34 havne undervejs. Afhængigt af årstiden kan rejsen blandt andet byde på midnatssol, nordlys, havørne og snedækkede fjelde.

Havila Voyages øverst på miljøorganisationen NABU’s krydstogtrangering
Havila Voyages har som mål at gøre hele sin flåde klimaneutral i 2028 og sejle uden udledninger på kystruten i 2030. Rederiet er godt på vej mod målet og er i 2026 placeret øverst i den tyske miljøorganisation NABU’s krydstogtsrangeringfor andet år i træk. Rangeringen bygger på rederiernes arbejde med helhedsorienterede bæredygtighedsløsninger og reduktion af CO₂- og forurenende udledninger.

Om Havila Voyages

Havila Voyages driver i dag de mest miljøvenlige skibe på den historiske kystrute mellem Bergen og Kirkenes, som i generationer har været en livsnerve langs Norges kyst, og som er fortsat en vigtig del af landets infrastruktur. Samtidig regnes den som en af Europas mest spektakulære kystrejser.  Selskabet tilbyder bl.a. den fulde 12-dages rundrejse, med den fleksible Coastal Stopover samt kortere ture. 

Med en flåde af fire nye skibe fra 2021 forener rederiet banebrydende batteriteknologi med store panoramavinduer og rummelige og komfortable kahytter. Havila Voyages er drevet af en vision om at beskytte den norske natur; derfor sejler skibene lydløst og uden udledning gennem verdensarvsfjordene. 

Læs mere på havilavoyages.com

Nøgleord

Kontakter

Billeder

NABU Cruise Ranking 2026
NABU Cruise Ranking 2026
Download
Johanna Hansli, CSO, Havila Voyages.
Johanna Hansli, CSO, Havila Voyages.
Foto: Havila Voyages
Download
Havila Voyages mærker gæsternes interesse for en køligere, roligere og mere autentisk rejseform.
Havila Voyages mærker gæsternes interesse for en køligere, roligere og mere autentisk rejseform.
Foto: Havila Voyages
Download
Foto: Havila Voyages
Download

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Flere danskere rejser til Vestsverige – nu starter efterårssæsonen med hummerfiskeri, lysfestival, fika, natur og spa23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere danskere holder ferie i Vestsverige. I juli steg antallet af danske overnatninger med 14 procent, og i årets første syv måneder var fremgangen knap 10 procent. Nu venter efteråret med oplevelser, der spænder fra lysfestival og fika til hummerfiskeri, skærgårdsliv, vandring og spa – flere af dem midt i danskernes efterårsferie i uge 42.

Oplev verdens højeste luciaoptog: Göteborg søger deltagere til den ultimative svenske julehygge22.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Julen skal være årets hyggeligste tid, men for mange er den i stedet blevet en af de mest stressende. Nu søger Göteborg internationale deltagere, der vil opleve svensk julmys – den afslappede og stressfrie julehygge, som er en vigtig del af den svenske jul. De udvalgte deltagere i den skræddersyede oplevelse The Ultimate Gothenburg Julmys Experience får blandt andet mulighed for at opleve et ægte svensk luciaoptog i Nordens højeste bygning, Karlatornet.

Småland åbner dørene til fabriksproduktion, design og glashåndværk i danskernes efterårsferie9.9.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse

To store arrangementer i oktober giver danskerne mulighed for at komme helt tæt på Smålands stærke traditioner for produktion, design og glashåndværk. I starten af efterårsferien åbner mere end 50 virksomheder dørene under Fabriksrundan, og weekenden efter gløder ovnene i Glasriget, hvor årets højdepunkter blandt andet tæller afsløringen af glaskunstneren Bertil Valliens største glasbåd nogensinde.

Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse

Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye