Regioner styrker den akutte hjælp til borgere i psykisk krise
17.8.2026 06:30:00 CEST | Region Østdanmark | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Region Hovedstaden styrker hjælpen til borgere i akut psykisk krise. I dag lanceres den psykiatriske akuttelefon, og borgerne får dermed én fælles telefonisk indgang, uanset om de har akut opstået fysisk eller psykisk sygdom.
1818 og 1813 skal fremover sikre, at borgere i akut psykisk krise lettere får den rette hjælp. I Region Sjælland og Region Hovedstaden styrkes borgernes mulighed for at få akut hjælp døgnet rundt fra medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer.
Tilbuddet er en del af psykiatriaftalen fra 2023, hvor regeringen og aftalepartierne besluttede at afsætte midler til at udvikle og implementere en national psykiatrisk akuttelefon. Det skal bidrage til en mere sammenhængende, enkel og ensartet adgang til akut psykiatrisk hjælp.
- Det skal være let og trygt at få akut hjælp, uanset om man har det fysisk eller psykisk dårligt. Med den psykiatriske akuttelefon styrker vi adgangen, så borgere, der har behov for akut psykiatrisk hjælp, kan ringe døgnet rundt til medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer. Og det er endnu et skridt henimod at sidestille fysisk og psykisk sygdom, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj.
Samme kendte numre
Borgerne skal fortsat bruge de numre, de kender, ved akut behov for hjælp og ringe 1818 i Region Sjælland, 1813 i Region Hovedstaden og 1-1-2 ved livstruende tilstande.
- Vi bygger videre på de tilbud, der allerede findes. Det nye er, at de psykiatrifaglige kompetencer hos 1818, 1813 og 1-1-2 er blevet styrket, så borgere i akut psykisk krise hurtigere kan få den rette hjælp. Det er en styrkelse af de gode, akutte tilbud, der allerede er til alle borgerne i Østdanmark, siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Tættere samarbejde om akut psykiatri
De sundhedsfaglige medarbejdere på 1818 i Region Sjælland og på Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden kan henvise borgerne til akut hjælp fx i de psykiatriske akutmodtagelser på hospitalerne eller de psykiatriske akutteams.
I begge regioner bliver der også integreret en akut psykiatrisk koordinator-funktion, som kan rådgive de sundhedsfaglige visitatorer og hjælpe med at vurdere, om der f.eks. er tale om en livstruende situation, eller om der skal sendes assistance ud til en borger.
Arbejdet med at indføre den psykiatriske akuttelefon i de to regioner begyndte allerede fra årsskiftet 2026 ligesom i de tre øvrige regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland samarbejder allerede tæt om koordinering, videndeling og kompetenceløft af medarbejdere.
I den kommende tid kører der en kampagne fra regionerne og Sundhedsstyrelsen, der skal skabe opmærksomhed om den psykiatriske akuttelefon.
Kontakter
Pressevagt i Region Sjælland, tlf. 57 87 50 52, presse@regionsjaelland.dk
Pressevagt i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88, presse@regionh.dk
Kommunikationschef i Akutberedskabet Maiken Riis Friberg tlf. 23669433
Følg pressemeddelelser fra Region Østdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Østdanmark
Fælles billeddiagnostisk løsning skal styrke effektiv udredning i hele Østdanmark10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det forberedende Regionsråd har besluttet, at det billeddiagnostiske system, der i dag anvendes i Region Hovedstaden, fra foråret 2027 skal implementeres i hele Region Østdanmark. En fælles løsning på tværs af den kommende Region Østdanmark er et vigtigt skridt mod mere sammenhængende patientforløb med ensartede udredninger og styrket kvalitet i hele Østdanmark.
Historisk budgetaftale i Region Østdanmark investerer i lighed – kortere ventetider, flere læger, styrket psykiatri8.9.2026 00:16:43 CEST | Pressemeddelelse
Aftalepartierne i Region Østdanmark satte her til aften deres underskrift på den første budgetaftale for den nye region. Med budgettet investeres massivt i at udligne forskellene i sundhedsvæsnet i den nye store region. Politikerne har samtidig sat store millionbeløb af til at styrke indsatsen overfor psykisk sygdom – især for børn og unge
Politikerne i Region Østdanmark afsætter markant økonomi til sundheden i Syd- og Vestsjælland3.9.2026 23:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Alle partierne i Region Østdanmark blev i aften enige om en aftale, der sikrer sundhedsrådene i syd og vest et stort løft til at udbygge kvaliteten i de opgaver, som de efter nytår overtager ansvaret for fra kommunerne.
Ny uddannelsesanalyse afdækker store forskelle blandt unge i Østdanmark3.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsesanalyse 2026 samler for første gang tal fra Region Sjælland og Region Hovedstaden og giver et fælles vidensgrundlag frem mod Region Østdanmark. Analysen viser flere geografiske forskelle i forhold til uddannelse. Et nyt særtema går samtidig tæt på de unge, der har størst risiko for at falde fra deres ungdomsuddannelse.
Region Østdanmark skifter sundhedskort ud løbende19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver til Region Østdanmark i 2027, bliver sundhedskortene skiftet ud i takt med at kortene fornyes. De nuværende kort bliver ved med at være gyldige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum