Organisationer: Danmark har brug for et totalberedskab for alle

Digitalt udfordrede danskere, som primært får krisekommunikation via e-boks og MIT.dk. Børn og unge i udsatte positioner, der ikke får hjælp i en krisesituation. Ensomme ældre, der bliver glemt af et overbelastet kommunalt system. Voksne, der er sprogligt og måske kulturelt udfordret. Det er nogle af de udfordringer, seks store civilsamfundsorganisationer nu vil imødegå. 

Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i forhold til disse udfordringer, og derfor bør et effektivt kriseberedskab for Danmark inddrage civilsamfundet og have et stærkt fokus på social robusthed. Erfaringer fra blandt andet corona-krisen, stormfloder, stigende leveomkostninger og modtagelsen af flygtninge, herunder fordrevne fra Ukraine, har vist, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle før, under og efter kriser. Alligevel bliver civilsamfundets ressourcer i dag ikke udnyttet systematisk nok. Derfor er hovedbudskabet fra de seks organisationer, at civilsamfundet er en vigtig kapacitet – ikke en ad hoc-reserve. 

Sådan lyder det fra Børns Vilkår, Red Barnet, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Beredskabsforbundet og Ældre Sagen, som nu præsenterer et fælles politisk udspil med otte anbefalinger til regeringen.

Organisationernes anbefalinger vil gøre social robusthed til en central del af det kommende totalberedskab, så også børn, ældre, mennesker med funktionsnedsættelse, socialt udsatte, etniske minoriteter og danskere med psykiske sårbarheder står stærkere, når næste krise rammer.

Værste trusselsbillede i over 80 år

Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed står vi i det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Blandt truslerne er for eksempel cyber-angreb, energikriser, pandemier, ekstremt vejr og konflikter. (Nationalt Risikobillede 2025)

Derfor er det nødvendigt at tænke beredskabet bredere end beskyttelse af Danmarks territorium, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed, lyder det fra de seks organisationer bag udspillet ”Et totalberedskab for alle i samfundet”.

Der var allerede gode takter i den forige regerings udspil fra starten af sidste år, hvor den tidligere regering tog de første skridt til at give civilsamfundet en central rolle i udviklingen af beredskabet, og hvor man også havde blik for udsatte grupper. 

Og senest har den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, sagt at et totalberedskab kun er totalt, hvis alle er med, og at netop civilsamfundet spiller en afgørende rolle. 

Derfor er de seks civilsamfundsorganisationer gået sammen om dette udspil for netop at tage denne samtale om civilsamfundets rolle med politikere og andre samarbejdspartnere herunder, hvordan vi i tilfælde af en krise helt konkret kan inddrage civilsamfundet og styrke fokus på sårbare grupper.

Samtidig foreslår organisationerne, at social robusthed fremover bliver en del af totalberedskabet på linje med militær sikkerhed, civil sikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

”Danmark har brug for klare strukturer, så myndigheder og frivillige kan arbejde hurtigt og effektivt sammen, når krisen rammer,” siger Mette Møller Pedersen, sekretariatschef i Beredskabsforbundet.

"Vi ved, at kriser ofte rammer børn i udsatte positioner og deres familier særligt hårdt. Derfor er det helt afgørende, at vi styrker fokus på børnene og deres behov i vores samlede beredskab. Her spiller civilsamfundet en afgørende rolle, både før, under og efter en krise. For civilsamfundet er nemlig med til at sikre, at alle børn får den støtte, tryghed og beskyttelse, de har brug for,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

”Inden krisen rammer, er det vigtigt, at vi har taget højde for børn og unges perspektiver og behov i sådan en situation. Vi skal som samfund have en konkret plan for, hvordan vi under forskellige typer kriser sikrer, at alle børn og unge har adgang til den viden, hjælp og støtte, de har brug for, så ingen bliver overset eller glemt. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i at løse den opgave,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

”Mennesker med flygtningebaggrund og begrænsede sprogkundskaber og netværk har ofte særlige udfordringer under kriser. Det skal afspejles i beredskabet,” siger Kenneth Flex, direktør i Dansk Flygtningehjælp.

”Røde Kors og de øvrige store frivilligorganisationer har årtiers erfaring med at opbygge stærke, professionelle og robuste frivilligindsatser. Den erfaring og de kompetencer er helt afgørende, når vi skal skabe et sammenhængende totalberedskab i Danmark. Civilsamfundet skal ikke være en ad hoc reserve.  Vi er klar til at tage ansvar og bidrage – lad os nu komme i gang”, siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl.

”Coronapandemien viste os, at der er sprækker i beredskabet. Mange ældre og digitalt svage danskere havde svært ved at få adgang til vigtig information og vejledning, så fremtidens beredskab bør tage udgangspunkt i, at vi har meget forskellige forudsætninger for at klare en krise,” siger administrerende direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.

Organisationerne indbyder nu regeringen til en dialog om, hvordan anbefalingerne kan indarbejdes i det kommende arbejde med Danmarks totalberedskab.

Organisationernes otte anbefalinger: 

1. Formaliser civilsamfundets rolle i totalberedskabslovgivningen.

2. Sæt borgere i sårbare positioner i centrum for totalberedskabet.

3. Styrk det psykosociale beredskab og krisestøtten.

4. Etabler en national civilsamfunds-kriseplatform med kobling til myndighedernes krisestyring.

5. Indgå faste beredskabsaftaler mellem myndigheder og civilsamfundsorganisationer.

6. Skab langsigtede finansieringsmodeller for civilsamfundets beredskabskapaciteter.

7. Inddrag civilsamfundet systematisk i beredskabsøvelser og planlægning.

8. Etabler frivillige støtte- og tryghedspunkter i alle landets kommuner.

Læs udspillet her: https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/oevrige/2026-udspil-beredskab