Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Forbud mod bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber ved Lister Dyb, Rømø og Mandø ophæves

14.8.2026 13:01:35 CEST | Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab | Pressemeddelelse

Del

Med virkning fra den 15. august 2026 ændres flere områder ved Rømø fra forbudsområder til advarselsområder. Med ændringen er det ikke længere forbudt at fiske med bl.a. bundslæbende redskaber i områderne.

Bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande ændres, og de bestemmelser, der hidtil har gjort det forbudt at kaste anker, fiske med bundslæbende redskaber og foretage arbejder på havbunden i områderne ved Lister Dyb, Rømø og Mandø, ophæves. Ændringen sker på baggrund af Beredskabsstyrelsens faglige vurdering. Ændringen betyder, at det ikke længere er forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i områderne.

Områderne bliver i stedet omdannet til såkaldte advarselsområder. Det indebærer, at der i de pågældende områder advares mod ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber samt arbejder på havbunden.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen udtaler:

”Det har været vigtigt for mig at få et fagligt grundlag for at vurdere, om man kunne tilpasse de gældende restriktionerne. Jeg er derfor tilfreds med, at fiskerne og lokalsamfundene har fået en faglig funderet afklaring så hurtigt, som de har. Nu ophæves forbuddet mod fiskeri i områderne ved Lister Dyb, Rømø og Mandø, og områderne ændres til advarselszoner.”

Beredskabsstyrelsen har gennemført en proces med henblik på at afklare, om der er et fagligt grundlag for at foretage tilpasninger i områderne som følge af eventuelle ændringer i de sikkerhedsmæssige forhold ift. udlagte miner og andre sprængstofholdige genstande, der lå til grund for det hidtidige forbud. Til brug herfor har Beredskabsstyrelsen bl.a. rakt ud til Forsvarskommandoen.

På baggrund af denne afdækning er det Beredskabsstyrelsens vurdering, at ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber og arbejder på havbunden i de nuværende forbudsområder ved Lister Dyb, Rømø og Mandø ikke indebærer større risici end i andre områder, der i dag er kategoriseret som advarselsområder.

Beredskabsstyrelsen vurderer således, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at ophæve forbudsområderne ved Lister Dyb, Rømø og Mandø og erstatte dem med advarselsområder på linje med andre advarselsområder med formodning om tilstedeværelse af miner eller andre sprængstofsholdige genstande.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2026. Ændringsbekendtgørelsen er sendt i offentlig høring d.d. parallelt med bekendtgørelsens kundgørelse. Fristen for høringssvar er den 11. september 2026.

FAKTA: Advarselsområder

  • I stedet for at være et forbudsområde vil områderne ved Lister Dyb, Rømø og Mandø blive såkaldte advarselsområder. Det betyder, at der ikke er ”forbud mod”, men ”advares mod” ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber og arbejder på havbunden.

  • Advarselsområderne offentliggøres i Efterretninger for Søfarende og meldes endvidere til Geodatastyrelsen, således at de vil fremgå af officielle søkort.

Kontakter

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.

MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Presseinvitation: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab26.2.2026 06:25:44 CET | Presseinvitation

Pressen inviteres til pressemøde: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab. Pressemødet finder sted i dag torsdag den 26. februar 2026 kl. 11.30 på politigården, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne Under pressemødet vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, politidirektøren, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms borgmester være tilstede, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden den 26. februar 2026 kl. 10.30. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk

Presseinvitation20.2.2026 06:02:08 CET | Presseinvitation

Pressen inviteres til pressemøde om totalberedskab i Danmark og akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Pressemødet finder sted i dag den 20. februar 2026 kl. 11.00 i Eigtveds Pakhus, København. Pressemødet indledes af de respektive ministre, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden kl. 10.30. Pressemødet vil blive tegnsprogstolket. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye