Aktieselskabet Schouw & Co.
14.8.2026 08:03:00 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse
Schouw & Co. forhøjer sit aktietilbagekøbsprogram med op til 170 mio. kr.
Schouw & Co. forhøjer sit aktietilbagekøbsprogram med op til 170 mio. kr.
Den 2. januar 2026 iværksatte Schouw & Co. et aktietilbagekøbsprogram som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 59 af 18. december 2025. Under programmet vil Schouw & Co. erhverve egne aktier for op til 240 mio. kr. i perioden fra den 2. januar til den 31. december 2026.
Bestyrelsen for Schouw & Co. har besluttet at forhøje det nuværende aktietilbagekøbsprogram med et beløb på op til 170 mio. kr., som skal gennemføres inden for perioden for det eksisterende program, der løber frem til den 31. december 2026.
Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til den bemyndigelse, som blev givet til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 10. april 2025, og som bemyndiger selskabet til at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 20% af selskabets aktiekapital. Pr. 7. august 2026 ejer Schouw & Co. 2.479.976 egne aktier, svarende til 9,92% af aktiekapitalen.
Aktietilbagekøbsprogrammet vil fortsat være struktureret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (MAR) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016 ("Safe Harbour"-reglerne).
Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at reducere selskabets aktiekapital. Nordea er lead manager for aktietilbagekøbsprogrammet, og i henhold til den nævnte struktur vil Nordea træffe sine egne handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse eller involvering fra Schouw & Co.
Efter forhøjelsen kan Schouw & Co. købe egne aktier for op til et samlet maksimum på 410 mio. kr. Schouw & Co. kan til enhver tid suspendere eller stoppe programmet, forudsat at selskabet offentliggør dette i en selskabsmeddelelse.
Schouw & Co. vil ugentligt offentliggøre en selskabsmeddelelse om de transaktioner, der gennemføres under programmet.
Aktieselskabet Schouw & Co.
Jørgen Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, administrerende direktør
Eventuelle henvendelser kan rettes til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på telefon +45 86 11 22 22.
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Veterans First for America23.9.2026 13:13:27 CEST | Press release
AI Kill Switch: The Race to Control Rogue Frontier AI & AGI Models (Veterans First for America)
AGF Management Ltd.23.9.2026 13:00:00 CEST | Press release
AGF Management Limited Reports Third Quarter 2026 Financial Results
Schneider Electric23.9.2026 12:31:12 CEST | Press release
Schneider Electric launches new Motivair coolant distribution unit integrating liquid and air cooling for more flexible data center deployments
Realkredit Danmark A/S23.9.2026 12:00:23 CEST | Press release
Breakdown of debtors, Realkredit Danmark A/S
Realkredit Danmark A/S23.9.2026 12:00:23 CEST | Pressemeddelelse
Debitormassens sammensætning for konverterbare obligationsserier, Realkredit Danmark A/S
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum