Aarsleff bygger AURA’s nye domicil
14.8.2026 08:57:32 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Pressemeddelelse
Med træ som et gennemgående materiale kombinerer vi projektudvikling, totalentreprise og bæredygtighedsledelse i et 5.100 kvadratmeter stort kontorbyggeri.

I dag tager vi første spadestik til AURA’s nye domicil – en treetagers kontorbygning på 5.100 kvadratmeter, der skal samle cirka 200 af energi- og fiberselskabets medarbejdere fra flere adresser i Østjylland.
Det kommende domicil udmærker sig ved blandt andet det centrale midtpunkt – et samlende atrium, der vil fremstå med overflader i træ og varme farver og give adgang til både kantine og mødecenter i stueetagen samt via atriumtrappen til kontoretagerne. Fra kantinen er der udgang til terrasse med dejlig udsigt over området.
Og selv om det langt fra er første gang, Aarsleff bygger kontorarbejdspladser, gemmer der sig mere end bare en enkelt nyhed bag byggepladshegnet i Viby J. Det fortæller Klaus Andersen, afdelingsdirektør i Aarsleff.
”AURA’s nye domicil er et godt eksempel på den styrke, der ligger i at samle projektudvikling, projektering, inklusive IKT- og bæredygtighedsledelse, samt udførelse i ét forløb. Vi har været med fra de første tanker om byggeriet og har leveret grunden, og det har givet os gode muligheder for at omsætte bygherrens ønsker til konkrete løsninger,” siger han.

Certificeres til guld og hjerte
Helt centralt for byggeriet har nemlig været AURA’s ambitioner i forhold til bæredygtighedscertificering.
Huset opføres med henblik på certificering til DGNB Guld og udmærkelsen DGNB Hjerte – en frivillig bygningsklassificering, der søger at fremme bæredygtighedshensyn i det byggede miljø, som Rådet for Bæredygtigt Byggeri formulerer det på sin hjemmeside.
Byggeriet, der udføres som totalentreprise, har desuden træ som et bærende element i både konstruktionerne og i facaderne, der udføres som trækassetter beklædt med natursten. Samtidig begrænses brugen af beton, blandt andet ved at bygningen opføres uden kælder.
”I Aarsleff-koncernen har vi en meget bred palet af kompetencer – de omfatter både træbyggeri, men også teknik og udearealer – og vi har tænkt os at anvende al vores faglighed for at bringe AURA’s visioner til live,” siger Klaus Andersen, der henter assistance til byggeriet fra Aarsleff-selskaberne Wicotec Kirkebjerg A/S og Dan Jord A/S.
AURA overtager efter planen domicilet i april 2028
Kontaktoplysninger:
For uddybende information eller citater fra Klaus Andersen – kontakt Aarsleff Koncernkommunikation på 8744 2222 eller skriv til koncernkommunikation@aarsleff.com

Billeder




Om Aarsleff-koncernen
Infrastruktur og byggeri til moderne samfund
Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.
Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.
Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff skal etablere ny SAS Flagship Lounge i Københavns Lufthavn6.10.2026 09:57:09 CEST | Pressemeddelelse
Aarsleff har indgået kontrakt med SAS om etableringen af selskabets nye Flagship Lounge i Københavns Lufthavn.
Aarsleff genvinder rammeaftale – skal udvikle infrastruktur i Københavns Lufthavn28.9.2026 12:27:55 CEST | Pressemeddelelse
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne A/S. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur.
Kommuneqarfik Sermersooq og Ístak sætter fælles punktum for skole i Nuuk25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Atuarfik Inussuk, Nuuks nye folkeskole, er nu åbnet og danner ramme om elevernes hverdag. Den officielle indvielse sker 1. oktober.
Aarsleff gør sig klar til en branche på el24.9.2026 10:53:33 CEST | Pressemeddelelse
I det vestlige Aarhus kan forbipasserende nu følge med fra fortovskanten, mens tungt anlægsarbejde bliver udført med elektriske maskiner, og vi indhenter nye erfaringer.
Aarsleff skal bygge en ny vestmole i Hirtshals14.9.2026 15:10:10 CEST | Pressemeddelelse
De kommende år skal vi etablere en ny, 728 meter lang vestmole for Hirtshals Havn med både genbrugssten, sprængsten og specialdesignede betonelementer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum