Kolding Kommune vil spørge modtagere af madservice om deres tilfredshed
14.8.2026 08:20:51 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Senior- og Sundhedsudvalget vil have et bedre indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever den mad, de får leveret. Derfor vil kommunen gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt alle borgere, der modtager kommunal madservice i eget hjem.

Alle borgere i eget hjem, der modtager madservice i Kolding Kommune, får snart mulighed for at fortælle, hvordan de oplever kvaliteten af den mad, de får leveret. Det har Senior- og Sundhedsudvalget netop besluttet.
Formålet er at få et mere nuanceret billede af borgernes oplevelser og samtidig skabe et godt grundlag for den fortsatte udvikling af madservicen.
"Vi ved, at et godt måltid betyder meget både for livskvaliteten og for hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til de mennesker, der hver dag modtager maden. Vi vil gerne vide, hvad der fungerer godt, og hvad der kan blive bedre. Borgernes erfaringer er afgørende, hvis vi skal sikre en madservice, der lever op til deres ønsker og behov," siger Søren Rasmussen, der er formand for Senior- og Sundhedsudvalget.
Kommunen følger allerede kvaliteten af madservice gennem den løbende dialog med leverandørerne og de gældende kvalitetskrav. Med den nye undersøgelse ønsker udvalget samtidig at få borgernes egne vurderinger og oplevelser direkte med i deres arbejde:
"Leverandørerne arbejder løbende med kvalitet og har også selv lavet målinger af tilfredshed tidligere. Men vi synes, det er vigtigt, at vi som kommune også selv går i dialog med borgerne. Det giver os et bedre grundlag for at træffe beslutninger og sikre, at tilbuddet fortsat udvikler sig i den rigtige retning," uddyber Søren Rasmussen.
Undersøgelsen gennemføres i efteråret, hvor chaufførerne udleverer et fysisk spørgeskema til alle, der modtager madservice.
Resultaterne af undersøgelsen vil efterfølgende blive samlet og forelagt Senior- og Sundhedsudvalget, som vil bruge dem i det videre arbejde med at udvikle kommunens madservice.
Undersøgelsen blandt borgere i eget hjem står ikke alene. På udvalgsmødet den 12. august besluttede Senior- og Sundhedsudvalget også at gennemføre en tilsvarende undersøgelse af tilfredsheden med maden på kommunens plejehjem.
Fakta
- Borgere, der er visiteret til madservice, kan frit vælge mellem kommunens to leverandører: Elbokøkkenet og Det Danske Madhus.
- Begge leverandører tilbyder flere valgmuligheder blandt hovedretter og biretter.
- Tilfredshedsundersøgelsen forventes gennemført i efteråret.
- Alle borgere, der modtager madlevering i undersøgelsesperioden, vil modtage spørgeskemaet, når de får leveret mad. Besvarelsen er anonym.
Nøgleord
Kontakter
Karina Thaudal ChristensenKommunikationskonsulent
Tlf:21720558gokar@kolding.dkOm Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Så har Kolding Byråd landet et budgetforlig2.9.2026 21:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag indgik 21 ud af Kolding Byråds 25 medlemmer et forlig om næste års budget. Forliget er indgået mellem partierne Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og løsgænger Cecilie Liv Hansen. Det er et budget, der både rummer reduktioner på drift og service, og som samtidig indebærer langsigtede investeringer i vækst indenfor erhverv, bosætning og byudvikling.
Kolding rykker frem i DI-måling: ”Et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål”2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune går otte pladser frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen rykker fra nummer 41 til nummer 33, og særligt dialogen med erhvervslivet og den kommunale administration går frem. Det glæder både Kolding Kommune og Business Kolding, men ambitionen rækker længere: Kolding skal være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune.
Styrket samarbejde om stærke aktive fællesskaber1.9.2026 14:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune og DGI Sydøstjylland indgår en ny fireårig strategisk samarbejdsaftale. Målet er at styrke fællesskab, trivsel og sundhed gennem idræt, motion og foreningsliv – og skabe endnu stærkere forbindelser mellem kommunale indsatser, og de mange fællesskaber i kommunens foreninger.
Hvad synes beboerne om måltiderne på plejehjemmene?27.8.2026 16:17:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse skal give et bedre indblik i beboernes oplevelse af maden på plejehjemmene i Kolding Kommune.
Kolding inviterer borgerne til dialog om nye klimaindsatser27.8.2026 14:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune inviterer torsdag den 17. september borgerne til en aften med inspiration og samtaler om kommunens kommende klimaindsats. Borgernes erfaringer og idéer skal bidrage til at opdatere klimahandleplanen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum