Tilbud til alle forældre i Viborg Kommune: Få konkrete redskaber til at skabe sunde digitale vaner i familien
13.8.2026 14:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. september 2026 inviterer Viborg Kommune alle kommunens forældre til en aften med masser af viden, inspiration og konkrete redskaber til at skabe bedre balance i børns og unges digitale liv.

Biocirc Arena danner rammen om en fælles introduktion til den nye indsats Skærmsund, som er en hjælpende hånd til forældre, der gerne vil have konkrete redskaber til at opnå en bedre balance i deres børns digitale vaner.
Tilmelding
Arrangementet finder sted i Biocirc Arena tirsdag den 1. september 2026 kl. 18.30-21.00.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på viborg.dk
Her vil forældre kunne høre oplæg ved læge og forfatter Imran Rashid og psykolog og forsker i børns skærmbrug Aida Bikic fra Center for Digital Sundhed. De deler ud af deres viden om skærmes betydning for børn og unge samt giver inspiration til, hvordan familier kan arbejde med balance, mestring og refleksion i hverdagen.
Guides og gode råd på viborg.dk
Fra den 1. september kan alle interesserede desuden hente materialer, der kan understøtte dialogen om gode skærmvaner med børn og unge i forskellige aldersgrupper. Materialerne skal gøre det lettere for familierne at tage stilling til skærmbrug og finde løsninger, der passer til deres hverdag.
– Vi vil gerne styrke børn og unges trivsel ved at klæde forældrene bedre på til at tage snakken med deres børn om rammerne for det digitale liv. Skærme er en naturlig del af børn og unges læring og fællesskaber, men kan også give konflikter og dilemmaer rundt om i hjemmene, siger Eva Pinnerup (A), formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune.
Formålet med Skærmsund er netop at bidrage til mere aktiv stillingtagen i familierne, lavere konfliktniveau omkring skærme, bedre selvkontrol og dømmekraft online samt bidrage til, at børn og unge har stærkere modstandskraft mod negative digitale fællesskaber.
– Forældre spiller en helt central rolle i børns digitale liv. Med Skærmsund vil vi give forældrene et fælles sprog og nogle konkrete redskaber, så det bliver nemmere at tage de gode samtaler om skærme, nærvær og fællesskab, fortsætter Eva Pinnerup.
Som en del af indsatsen deltager fire grundskoler og to dagtilbud i et særligt pilotforløb, hvor forældrene får adgang til et udvidet digitalt kursusmateriale. Pilotforløbet følges op med spørgeskemaer, så Viborg Kommune kan evaluere, hvordan materialerne virker, og hvordan indsatsen eventuelt kan justeres.
Viborg Kommune er den første kommune, der prioriterer en så bred og samlet indsats målrettet forældre og børns digitale trivsel. Med stormødet den 1. september markeres starten på et fælles arbejde for sunde digitale vaner, stærke fællesskaber og mere balance i børnefamiliernes hverdag.
Nøgleord
Kontakter
Eva Pinnerup (A)Formand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf:28 11 06 63epi@viborg.dkLotte Junker PedersenDirektør, Børn & Unge
Tlf:87 87 10 00ljped@viborg.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Enigt udvalg vil ændre skoledistriktsgrænse og forlænge pavillon-løsning15.9.2026 14:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Distriktsgrænsen skal ændres fra skoleåret 2027/28, så nye elever bosat i bydelen Arnbjerg fremover hører til Søndre Skole. Samtidig har udvalget forlænget lejen af pavillonen på Møllehøjskolen i et år.
Nyt projekt skal styrke vejen til arbejdsmarkedet for ledige grønlændere14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har fået 1.072.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for ledige grønlændere.
Toårigt budgetforlig for Viborg Kommune balancerer vækst og velfærd12.9.2026 00:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Viborg Byråd har fredag den 11. september indgået et budgetforlig, der for første gang rækker to år ud fremtiden. Budgettet prioriterer bl.a. midler til ældre, skoler, dagtilbud, social- og handicapområdet for børn og voksne, og så skal en særlig vækstpakke bl.a. tiltrække flere investeringer til kommunen og understøtte udvikling af erhvervslivet.
Her er de nominerede til Årets Ildsjælepris i landdistrikterne9.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget har nu udpeget de tre nominerede, der går videre i kampen om at blive Årets Ildsjæl i Viborg Kommunes landdistrikter. Vinderen kåres på årets Landdistriktskonference 23. september.
Retterne i Viborg søger nye lægdommere i Viborg Kommune7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere i Viborg Kommune mellem 18 og 75 år kan søge om at komme på listen over lægdommere for årene 2028-2031.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


