Greve KommuneGreve Kommune

Flere vælger at starte virksomhed i Greve Kommune

13.8.2026 13:19:12 CEST | Greve Kommune | Pressemeddelelse

Del

Stadig flere iværksættere vælger Greve Kommune, når drømmen om egen virksomhed skal føres ud i livet.

Kristoffer Lerche fra FramesAndGear med Greve Iværksætterpris 2025 sammen med Brian Skov Andersen fra GreveSolrødErhverv, der sponsorerer prisen.
Kristoffer Lerche fra FramesAndGear med Greve Iværksætterpris 2025 sammen med Brian Skov Andersen fra GreveSolrødErhverv, der sponsorerer prisen. Foto: Erhvervscentret Greve

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nystartede virksomheder er steget i både første og andet kvartal af 2026, sammenlignet med samme periode sidste år. Dermed er Greve kommet stærkt fra start 2026 med det højeste antal nye virksomheder i et første kvartal i de seneste tre år.

I første kvartal blev der etableret 115 nye virksomheder i Greve Kommune. Det er knapt 10 procent flere end året før. I andet kvartal fortsatte udviklingen med 108 nye virksomheder – en stigning på 8 procent.

Iværksætterlysten er stor

Tidligere i år blev Greve Kommune placeret som den fjerde bedste kommune i Danmark inden for iværksætteri og vækstvirksomheder i IRIS Groups erhvervsanalyse. Den positive udvikling fortsætter, og de nyeste tal viser, at væksten er bredt funderet på tværs af flere brancher. I første kvartal var det især virksomheder inden for vidensservice, operationel service, handel samt bygge og anlæg, der stod for fremgangen. I andet kvartal var det særligt information og kommunikation, vidensservice samt bygge og anlæg, der oplevede vækst.

Den brede udvikling er et sundhedstegn

” Greve er kommet rigtig stærkt ind og i gang med 2026. Det er meget positivt, at vi ser vækst på tværs af forskellige brancher, fordi det fortæller os, at vi har et sundt iværksættermiljø, hvor der er gode muligheder for at starte virksomhed på tværs af brancher”, sige Niklas Winther, erhvervschef i Greve Kommune.

Gode rammer gør en forskel

Et stærkt erhvervsliv er med til at skabe arbejdspladser, udvikling og vækst i kommunen. Derfor arbejder Greve Kommune løbende på at gøre det attraktivt at etablere og udvikle virksomhed.

”Vi skal fortsat have gode rammevilkår for vores virksomheder. Det gør vi blandt andet ved at være i tæt dialog med erhvervslivet og samarbejde om at løse de udfordringer, virksomhederne møder. Når virksomhederne har gode muligheder for at vokse, kommer det hele kommunen til gavn” siger Pernille Beckmann, borgmester i Greve Kommune.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye