Bedre muligheder for tilskud til økologiske landbrug
13.8.2026 13:05:00 CEST | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse
Økologiske landbrug kan fra efteråret søge tilskud til ny teknologi i den grønne omstilling, bl.a. lugerobotter og radrensere.
Når tilskudsordningen Miljø- og klimateknologi åbner til efteråret, får økologiske landbrug og planteavlere bedre mulighed for at investere i teknologi og maskiner, der kan sætte skub i den grønne omstilling og løfte dyrevelfærden.
Som noget nyt kan økologerne bl.a. søge tilskud til radrensere og lugerobotter. Samtidig øremærkes 20 procent af midlerne inden for hvert af ordningens indsatsområder til økologiske bedrifter.
Tilskudsordningen er på 180 mio. kr. i 2026 og skal være med til at understøtte regeringens ambition om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030.
”Vi har en klar ambition om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030. Det kræver, at økologerne har gode muligheder for at investere i ny teknologi, der gavner klimaet, miljøet og dyrevelfærden. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med ændringerne giver dem endnu bedre kort på hånden, når tilskudsordningen åbner til efteråret,” siger Christian Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd.
I dag drives omkring 12 procent af de danske landbrugsbedrifter økologisk. Med øremærkningen på 20 procent får økologiske landbrug dermed forholdsmæssigt bedre muligheder for at opnå tilskud end konventionelle bedrifter.
Tilskudsordningen administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ansøgningen åbner den 1. oktober 2026.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Stor interesse for at lave minivådområder8.9.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at søge støtte til minivådområder er stor. Ansøgningsrunden for ordningen er afsluttet, og der er ansøgt for 300 millioner kroner.
Borgerpanel overrækker anbefalinger om fremtidens griseproduktion2.9.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et borgerpanel bestående af en række udvalgte danskere afleverer i dag sine anbefalinger til, hvordan dyrevelfærden kan løftes i fremtidens griseproduktion. Anbefalingerne skal nu indgå i det videre politiske arbejde i bl.a. den kommende grisefirepart.
Ny plan skal sikre Danmarks unikke strandenge mod stigende havvand1.9.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd er klar med en samlet plan for, hvordan strandenge og andre kystnære naturtyper kan beskyttes og genoprettes mod stigende havniveau.
Grøntsagsproducenter undtages fra ny kvælstofregulering i 20271.9.2026 14:21:24 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag den grønne trepart er enige om en tillægsaftale, der undtager arealer med grøntsagsproduktion fra den nye kvælstofregulering i 2027. Det skal give grøntsagsproducenterne bedre mulighed for at omstille sig. Derudover indeholder tillægsaftalen en række yderligere præciseringer og tiltag.
60 millioner afsat til ny ansøgningsrunde til ulvesikring af hegn1.9.2026 10:43:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er afsat yderligere 60 millioner kroner til ulvesikring af hegn. Det betyder, at der åbner en ny ansøgningsrunde til den eftertragtede ordning, hvor hushyrsholdere kan søge om tilskud til etablering af ulvesikrede hegn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum