Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om

Spildevandsselskaber i hele landet har store udfordringer med at få nødvendige udledningstilladelser. Det viser en undersøgelse, vandselskabernes brancheforening, DANVA, har gennemført blandt sine medlemmer, og som er omtalt i augustnummeret af branchemagasinet DANSKVAND.

Undersøgelsen viser, at vandselskaberne har søgt om og mangler 680 tilladelser til at udlede spildevand. Ifølge Miljøstyrelsen har det ført til, at 19 vandselskaber siden 2023 er blevet politianmeldt for 50 forhold vedrørende manglende udledningstilladelser.

Der er intet alternativ til udledning, som for eksempel at sætte en prop i systemet, for så stuver spildevandet sig op i kældre og toiletter, hvilket kan give omfattende og bekostelige skader på ejendom.

"Vandsektoren står over for historiske investeringer i klimatilpasning, nye rensekrav og håndtering af miljøfarlige stoffer. Samtidig stiger forventningerne til både vandmiljø og forsyningssikkerhed. Det kræver et myndighedssystem, der understøtter handling – i stedet for at forsinke den," skriver Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i lederen i DANSKVAND.

Frem mod 2070 vurderer DANVA, at der skal investeres omkring 740 milliarder kroner i dansk spildevandsinfrastruktur, heraf cirka 360 milliarder kroner alene til klimatilpasning.

Kommunerne mangler vejledning

Det er kommunerne, der udsteder udledningstilladelser. Miljøstyrelsen har til gengæld tilsynet med udledningerne og kan politianmelde uregelmæssigheder. Spildevandsselskaberne beskriver i DANVAs undersøgelse, at dialogen med kommunerne generelt er god, men at kommunerne mangler ressourcer, kompetencer og tilstrækkelig vejledning fra staten for at kunne udstede tilladelserne.

KL efterspørger i DANSKVAND vejledning fra Miljøstyrelsen og påpeger, at politianmeldelser ikke er den rette vej at gå.

Miljøstyrelsen medgiver over for DANSKVAND, at reglerne er komplicerede, og at der er behov for, at vejledningen på området gøres endnu mere operationel. Samtidig understreger styrelsen, at det ikke fritager kommunerne for myndighedsopgaven med at udarbejde tilladelser efter gældende ret.

Dermed opstår et paradoks. Staten leverer ikke den vejledning, kommunerne har brug for, og sanktionerer derefter spildevandsselskaberne. En kommune kan dermed vedtage en spildevandsplan og bagefter som myndighed ikke give den udledningstilladelse, planen forudsætter.

Regningen ender hos vandkunderne. Enten som bødeforlæg eller i form af krav om nye analyserapporter for det vandmiljø, udledningen skal ske til.

"I et retssamfund bør ingen kunne mødes med sanktioner for manglende handling, når handlingen afhænger af en myndighedsafgørelse, som endnu ikke foreligger. Det gavner hverken vandmiljøet, retssikkerheden eller tilliden til myndighedernes arbejde," skriver Carl-Emil Larsen i lederen.

DANVA er i dialog med både KL og Miljøstyrelsen og har gennem flere år rejst problematikken.

Direktør i forsyningsselskab er dybt frustreret

Kalundborg Forsyning er blevet politianmeldt fire gange. Direktør Jes Bo Tobiassen er dybt frustreret.

Kalundborg Forsyning havde inden politianmeldelserne udarbejdet sin egen risikobaserede prioritering af, hvor det ville give størst miljøgevinst at sætte ind med indsatser, men politianmeldelserne ændrer den prioritering og betyder blandt andet, at forsyningsselskabet er nødt til at lave store indsatser på steder, hvor selskabets egen risikoanalyse viser, der er lille miljøgevinst.

”Tænk, vi skal spilde tiden på det her. Vi har hevet os i håret i forvejen, men nu skal politiet også bruge tid på det. Der er ikke noget, der bliver bedre af, at vi bliver politianmeldt. Tværtimod bruger vi tid, energi og penge på håndtering af de sager, som vi måske ikke havde valgt at prioritere ud fra en miljøvurdering,” siger han i DANSKVAND.

DANVAs anbefalinger

DANVA peger på fire løsninger for at imødegå problemerne:

1. Vejledningen først: Miljøministeriet skal straks få den vejledning, kommunerne efterspørger, på plads.
2. Kapacitet i kommunerne: Kommunerne skal have de nødvendige ressourcer og kompetencer til at behandle sagerne.
3. Overgangsordninger, mens vejledningen mangler: Så længe grundlaget for at udstede tilladelserne ikke er på plads, giver det ikke mening at sanktionere selskaber, der har søgt og afventer svar.
4. Afbureaukratisering. Der er behov for en modernisering af reguleringen. Hvis staten ønsker, at vandsektoren skal levere på de store samfundsopgaver, må regler, økonomi og myndighedsprocesser understøtte ambitionerne.

"Vandselskaberne er klar til at investere og levere resultater. Men ingen vinder på et system, hvor bureaukratiet bliver den største hindring for et bedre vandmiljø. Hvis vi mener det alvorligt med klimatilpasning, renere vandmiljø og fremtidens renseanlæg, skal vi sikre, at myndighedssystemet bliver en del af løsningen – ikke selve problemet," skriver Carl-Emil Larsen i sin leder.

I augustnummeret af DANSKVAND er temaet miljøfarlige stoffer med et særskilt fokus på, at det i stigende grad er vanskeligt for forsyningerne at få udledningstilladelser.

Læs augustnummeret af DANSKVAND her, hvor du blandt andet også kan læse, at der er i EU lægges pres på den ordning, der skal sikre, at producenter af lægemidler og kosmetik bidrager til regningen for ekstra rensning af spildevand. Og at zink kan fordoble prisen for rensning af regnvand fra Tingbjerg.

Fakta: Udledningstilladelser

• Kommunerne er tilladelsesmyndighed og udsteder udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens §28. Miljøstyrelsen fører tilsyn med udledningerne fra de kommunale renseanlæg. Spildevandsselskaberne skal søge om og godtgøre nødvendigheden af tilladelsen samt levere information om mængde og indhold i det spildevand, der skal udledes.
• DANVAs sekretariat har gennemført en undersøgelse blandt de 75 medlemsselskaber, der håndterer spildevand, i efteråret 2025 og foråret 2026. I alt 61 selskaber har svaret.
• De deltagende spildevandsselskaber har oplyst, at de har ansøgt om og mangler mindst 680 udledningstilladelser. Det tal ændrer sig løbende i takt med, at selskaberne søger om nye tilladelser, og andre gives.
• 79 procent af de deltagende selskaber mangler en eller flere tilladelser, de har søgt om.
• Hovedparten af de manglende tilladelser vurderes at vedrøre overløbsbygværker fra fællesledning. Der er til sammenligning registreret knap 4.200 overløbsbygværker i PULS-databasen.
• DANVA vurderer, at der frem mod 2070 skal investeres omkring 740 mia. kr. i dansk spildevandsinfrastruktur, heraf ca. 360 mia. kr. til klimatilpasning.