Oplev Peter Tanev og Anders Kofoed til Havets Folkemøde i Solrød
13.8.2026 14:53:48 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Lørdag den 22. august inviterer Køge Bugt Alliancen og Danmarks Naturfredningsforening til Havets Folkemøde ved Strandens Hus i Solrød – en folkefest i vandkanten med debatter, oplevelser og aktiviteter for hele familien.

Publikum kan blandt andet møde meteorolog, klimaekspert og tv-vært Peter Tanev, der sætter klima og vejr på dagsordenen. Derudover kan gæsterne opleve biolog Anders Kofoed, kendt fra TV 2 Go' Morgen Danmark og netop kåret som Danmarks bedste naturformidler.
Havets Folkemøde sætter fokus på havets tilstand og de udfordringer, som blandt andet forurening, iltsvind og tab af biodiversitet skaber i de danske farvande. Målet er at samle borgere, eksperter og beslutningstagere til en dag med både viden, debat og fælles oplevelser.
Programmet byder blandt andet på:
- Debatter om havets tilstand og Køge Bugts nye status som marin naturnationalpark.
- Oplæg med Peter Tanev, Anders Kofoed og eksperter fra Danmarks Naturfredningsforening.
- Samtaler med politikere, forskere, foreninger og lokale ildsjæle om fremtidens hav.
Der er også masser at opleve uden for scenen – særligt for børn og familier:
- Krabbefangst, rørebassin og akvarier med livet fra havet.
- Undervandsdroner, der viser havbunden på storskærm.
- Den Rullende Naturskole med aktiviteter i vandkanten.
- Krible-krable-oplevelser, kreative værksteder og aktiviteter om havaffald.
- Musik, vandsport, saunagus, beredskabets udstillinger og meget mere.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Havets Folkemøde er støttet af Nordea-fonden, Nordjyllandsfonden og VELUX-FONDEN.
Praktisk
- Tid: Lørdag den 22. august kl. 11.00-16.00
- Sted: Strandens Hus, Østre Strandvej 26, Solrød Strand
- Arrangører: Køge Bugt Alliancen og Danmarks Naturfredningsforening
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
DN: Dybt alvorligt, at kontrollen med pesticider er så mangelfuld7.9.2026 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
DN: Ny kvælstoflov kickstarter opgør med iltsvind og fiskedød3.9.2026 13:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening roser et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for det danske havmiljø, og vedtage en ny lov der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og gødning.
Efter varm sommer: Historisk mange danske kystvande ramt af iltsvind31.8.2026 06:17:33 CEST | Pressemeddelelse
De nyeste iltsvindsmålinger viser, at flere danske kystvande har været ramt af iltsvind i 2026 i forhold til samme tid de sidste to år, hvor iltsvindet var historisk slemt. Strammere krav til landbrugets kvælstofforurening er helt afgørende, mener Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
160.000 børn skal på opdagelse i naturen i uge 3626.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturens Uge skydes i gang på mandag, bytter mange skoleelever og børnehavebørn for en stund klasseværelset og børnehavestuen ud med den lokale natur, hvor de blandt andet skal på jagt efter dyr og planter. Hos Danmarks Naturfredningsforening, der står bag Naturens Uge, håber man, at ugen giver flere børn lyst til at tilbringe mere tid i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

