25-årig mand fremstilles for bedrageri
13.8.2026 10:54:34 CEST | Københavns Politi
Efterforskningen førte i går til, at vi kunne vi anholde en 25-årig mand med dansk statsborgerskab, som er sigtet for i alt 12 forhold af bedrageri og forsøg på det i perioden april-juli 2026. Han vil senere i dag blive fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret.
13.8.2026 10:53:36 CEST | Københavns Politi
Københavns Politi har siden april efterforsket en række forhold vedrørende bedrageri, hvor gerningsmanden har anvendt en fremgangsmåde, hvor han kontakter personer ved hæveautomater og beder dem om at hæve kontanter for ham, og hvor han derefter lover dem at overføre beløbet på Mobilepay. I stedet fremsender han en betalingsanmodning, som de forurettede godkender i den tro, at de modtager pengene.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
16 bilister fik bøde for at bruge mobiltelefonen11.9.2026 08:58:48 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vores færdselsafdeling gennemførte torsdag eftermiddag en målrettet kontrol ved Kalvebod Brygge. Her måtte 16 bilister desværre modtage en bøde for at anvende håndholdt mobiltelefon, mens de kørte bil. Ud over en bøde på 1.500 kr. bliver det også til et klip i kørekortet og 1.000 kr. til Offerfonden. Kør bil, mens du kører bil - og læg mobilen fra dig.
Anmeldelser om truende opkald10.9.2026 15:15:55 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi har de seneste dage fået flere anmeldelser fra borgere i København, der modtager ubehagelige opkald fra en person, der i flere tilfælde kalder sig Hassan. Angiveligt forsøger gerningsmanden via forskellige trusler at få de forurettede til at overføre penge. Modtager man sådan et opkald, opfordrer vi til, at man afbryder samtalen og kontakter politiet på tlf. 1-1-4. Flere forurettede er helt forståeligt blevet meget forskrækkede, og det er en sag, vi tager alvorligt og efterforsker.
Sigtet for besiddelse af to pistoler10.9.2026 12:53:57 CEST | Myndighedsmeddelelse
Efterforskningen af en sag om besiddelse af skydevåben førte i går til anholdelse af en 23-årig mand med somalisk statsborgerskab. Manden blev fundet i besiddelse af en større kniv, og ved den efterfølgende ransagning på hans adresse i Københavns Nordvest-kvarter blev der fundet to skarpladte pistoler, ammunition og et større kontantbeløb. Det hele blev beslaglagt, og den 23-årige mand fremstilles i dag i grundlovsforhør i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel.
Anmeldelse om udslip ved Bella Center10.9.2026 12:06:16 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er fortsat til stede sammen med brand- og sundhedsberedskabet samt teknikere ved Bella Center, hvor der er konstateret et udslip af formentlig ammoniak. Vi har ikke oplysninger om, at nogen personer er kommet til skade. I forbindelse med indsatsen er en af bygningerne blevet evakueret. Vi vil være på stedet i noget tid endnu.
Christians Brygge åben igen efter uheld10.9.2026 10:51:00 CEST | Myndighedsmeddelelse
Christians Brygge er nu ryddet, og der er åbent for trafik i begge retninger.
