Millionløft skal skabe endnu mere liv i flere folkehuse
13.8.2026 11:27:27 CEST | Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg | Pressemeddelelse
Mere plads til aktiviteter, bedre caféområder og nye mødesteder. Aarhus Kommune investerer 8,9 millioner kroner i fire folkehuse, så endnu flere aarhusianere får mulighed for at være en del af de fællesskaber, der hver dag skaber liv, trivsel og sundhed.

Folkehusene i Møllestien, Vejlby, Ankersgade og Harlev står over for omfattende forbedringer.
Aarhus Kommune investerer 8,9 millioner kroner i at udvikle de fire folkehuse, så de bliver endnu mere åbne, fleksible og inviterende mødesteder for byens borgere. Investeringen er en del af projektet F:LOK – Folkehuse og Lokale Kræfter, der gennemføres i samarbejde med Nordea-fonden.
For rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin, er investeringen en investering i de fællesskaber, der gør en forskel i hverdagen.
”Folkehusene er noget helt særligt. Her mødes mennesker på tværs af generationer, interesser og livssituationer, og der opstår fællesskaber, som styrker både livskvaliteten og sundheden. Derfor skal vi også blive ved med at udvikle rammerne, så endnu flere aarhusianere får lyst til at komme indenfor,” siger han.
De fire folkehuse får hver deres løft
I Møllestien bliver et tidligere køkken ombygget til en ny bevægelsessal, ligesom der etableres et fleksibelt aktivitetsrum og et nyt tekøkken. I Vejlby bliver gårdrummet indrettet med nye opholds- og aktivitetsområder, mens Folkehuset Ankersgade får mere fleksible møde- og opholdsarealer. I Harlev bliver caféen og køkkenet moderniseret, så huset får bedre rammer for både hverdagsliv og fællesspisning.
Brugen af folkehusene er steget markant de seneste år, og ambitionen er, at endnu flere skal opleve husene som lokale samlingssteder. Formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Anette Poulsen, glæder sig over de nye forbedringer:
"Når vi investerer i folkehusene, investerer vi ikke kun i bygninger. Vi investerer i steder, hvor mennesker kan mødes, være aktive, engagere sig som frivillige og blive en del af et fællesskab. Det er med til at forebygge ensomhed og skabe et sundere Aarhus", siger hun.
Folkehusene spiller en vigtig rolle i Aarhus Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Med de nye ombygninger bliver rammerne mere tidssvarende og fleksible, så husene kan rumme flere aktiviteter og tiltrække endnu flere brugere.
Ombygningerne gennemføres løbende fra 2026 til udgangen af 2027. Projekterne finansieres af de midler, der blev afsat med Budget 2024 som Aarhus Kommunes medfinansiering af F:LOK-projektet.
Fakta
- F:LOK er støttet af Nordea-fonden og arbejder med at afprøve nye måder at skabe mere liv, stærkere fællesskaber og øget engagement i de aarhusianske folkehuse.
- Projektet omfatter seks temafolkehuse: Ankersgade, Harlev, Møllestien, Tranbjerg, Trige og Vejlby. De 8,9 mio. kr. går til udviklingen af fire af projektets seks folkehuse.
- Midlerne blev afsat med Budget 2024 som Aarhus Kommunes medfinansiering af F:LOK-projektet.
- Læs mere om projekt F:LOK her: F:LOK - Folkehuse og Lokale kræfter
Nøgleord
Kontakter
Sundhed og Omsorgs pressetelefon(modtager ikke sms)
Tlf:+45 23 35 19 20presse@mso.aarhus.dkOm Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vi står for pleje og støtte til aarhusianere i både hjemmet og på plejehjem og er til stede i hele kommunen.
Sundhed og Omsorg omfatter 53 plejehjem og 27 hjemmeplejeteams, som hver uge leverer omkring 60.000 hjemmeplejebesøg til knap 7.000 borgere. Derudover driver vi 34 folkehuse, der skaber rammer for fællesskab, aktivitet og livskvalitet.
Indsatsen løftes af over 7.000 medarbejdere, som hver dag arbejder for tryghed, kvalitet og nærvær i mødet med borgerne.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg
Hjemmepleje: Ny handleplan skal styrke patientsikkerheden i Beder/Malling7.7.2026 08:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet har varslet påbud til Hjemmeplejen Beder/Malling efter tilsyn. Sundhed og Omsorg har allerede iværksat en omfattende handleplan, som skal styrke patientsikkerheden og kvaliteten i plejen og behandlingen.
Ny plejehjemschef ansættes i Aarhus Kommune1.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anette Sindberg er ansat som plejehjemschef i Distrikt Midt Øst i Aarhus Kommune og tiltræder stillingen 1. juli 2026. Anette har siden september 2025 været konstitueret i stillingen og har forud herfor været viceplejehjemschef i kommunen.
Sundhedsreform: Ny delingsaftale flytter medarbejdere og bygninger til regionen25.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny delingsaftale mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland betyder, at 149 kommunale medarbejdere pr. 1. januar skal være ansat i Region Midtjylland. Samtidig overtager regionen Vikærgården og bygningen, der i dag huser Rehabiliteringshøjskolen.
Efter mere end 140 besøg: Nu sætter rådmand retning for fremtidens Sundhed og Omsorg11.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 140 besøg på tværs af Sundhed og Omsorg har rådmand Metin Lindved Aydin samlet erfaringer, indtryk og viden fra medarbejdere, ledere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Nu præsenterer han seks politiske pejlemærker, der skal sætte retningen for fremtidens velfærd på sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune.
Mænd lever kortere end kvinder: Mandefestival sætter fokus på mænds sundhed og fællesskaber8.6.2026 14:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder, rammes oftere af kroniske sygdomme og venter længere med at søge hjælp, når helbredet begynder at drille. Derfor inviterer Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og Folkestedet endnu en gang til Mandefestival som en del af Men's Health Week.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum