Gazelle Danmark

TÆNK kårer fire Gazelle elcykler som ’Bedst i Test”

13.8.2026 08:23:32 CEST | Gazelle Danmark | Pressemeddelelse

Del

Forbrugerrådet Tænk har gennemført en omfattende test af markedets elcykler. Testen har gode nyheder til de mange, der er på udkig efter en ny elcykel: Fire elcykler fra Gazelle er blandt dem, der er kåret som ’Bedst i Test’ - de får alle testens højeste score på 91%.

Gazelle Avignon C380 er en komfortabel elcykel - perfekt til bykørsel og lange ture.
Gazelle Avignon C380 er en komfortabel elcykel - perfekt til bykørsel og lange ture. Til fri redaktionel brug

Forbrugerrådet Tænk definerer ’Bedst i Test’ som den ultimative anbefaling af et produkt til dem, der vil have det bedste, hvor kvaliteten er helt i top, og hvor forbrugeren får et produkt, der leverer på alle parametre, selvom det også kan afspejle sig i prisen.

Testpanelet har vurderet en række elcykler til både bykørsel og længere distancer. Cyklerne er testet ud fra en række parametre, der gør en forskel for forbrugerne - f.eks. motorens hjælp, batteriet, bremsernes effektivitet og kørekomforten.

De fire testvindere er:

  • Gazelle Ultimate C380 800Wh

  • Gazelle Ultimate C5+ 800Wh

  • Gazelle Avignon C380+ 800Wh

  • Gazelle Avignon C380 800Wh

Kvalitet til ethvert behov 

Fælles for alle fire testvindere er, at de kraftfulde 800Wh-batterier og er udstyret med hydrauliske skivebremser, der sikrer en sikker og kontrolleret opbremsning både foran og bagpå i al slags vejr. De er også udstyret med driftssikre remtræk og ikke en almindelig cykelkæde, der kræver vedligehold. 

Testen viser, at Gazelle leverer topkvalitet, uanset om forbrugeren foretrækker en aktiv kørestil eller maksimal komfort:

  • Ultimate-serien er perfekt til dem, der har en aktiv livsstil. Med affjedring i både forgaffel og sadelpind er cyklisten sikret en behagelig tur - uanset terrænet.

  • Avignon-serien, er designet efter den berømte Gazelle-geometri: oprejst og komfortabel. Den lave, brede indstigning gør det nemt at stige af og på. Du oplever den ultimative køreoplevelse takket være den affjedrede forgaffel, ekstra brede dæk, luksuriøse læderhåndtag og gelsadel. 

Ultimate C380, Avignon C380 og Avignon C380+ har det Enviolos trinløse gearsystem, der gør det muligt at justere modstanden præcis, som man ønsker.

På Avignon C380+ kan gearet køre fuldautomatisk. Det betyder, at systemet selv styrer gearskiftet, så cyklisten altid træder i et jævnt, behageligt tempo - uanset om det går op ad bakke eller cyklen skal i gang fra et lyskryds.

Ultimate C5+ leveres med 5 indvendige, manuelle gear.

Prøvekør de testvindende elcykler 

Ønsker du selv at mærke, hvordan det er at køre på en af de testvindende elcykler fra Gazelle, kan du besøge Gazelles Testcenter i Søborg eller lægge vejen forbi en af de mange Gazelle-forhandlere i hele landet. Her kan du få rådgivning om, hvilken af de fire modeller, der matcher netop dit behov bedst.

Om testen

TÆNK har vægtet cyklerne efter følgende parametre:

  • Motor: 78 %

    • Kørsel på fladt terræn: 26 %

    • Stigninger og bakker: 26 %

    • Rækkevidde: 26 %

    • Acceleration og assistance: 18 % 

    • Motorstøj: 4 %

  • Komponenter: 15 %

  • Display og betjening: 7 %

Nøgleord

Billeder

Gazelle Avignon-serien er designet efter den berømte Gazelle-geometri: oprejst og komfortabel. TÆNK har listet Avignon C380 som Bedst i Test sammen med tre andre elcykler fra Gazelle
Gazelle Avignon-serien er designet efter den berømte Gazelle-geometri: oprejst og komfortabel. TÆNK har listet Avignon C380 som Bedst i Test sammen med tre andre elcykler fra Gazelle
Til fri redaktionel brug
Download
Gazelle Ultimate C380 er perfekt til dem, der har en aktiv livsstil. TÆNK har kåret den og tre andre el-cykler fra Gazelle som Bedst i Test.
Gazelle Ultimate C380 er perfekt til dem, der har en aktiv livsstil. TÆNK har kåret den og tre andre el-cykler fra Gazelle som Bedst i Test.
Til fri redaktionel brug
Download
Gazelle Ultima C5's affjedring i både forgaffel og sadelpind giver cyklisten en behagelig tur - uanset terrænet. Den er en af fire Gazelle-elcykler, der er kåret som Bedst i Test af TÆNK.
Gazelle Ultima C5's affjedring i både forgaffel og sadelpind giver cyklisten en behagelig tur - uanset terrænet. Den er en af fire Gazelle-elcykler, der er kåret som Bedst i Test af TÆNK.
Til fri redaktionel brug
Download
Gazelle Ultimate C380 er Bedst i Test hos TÆNK. Den er udstyret med hydrauliske skivebremser, der giver en sikker og kontrolleret opbremsning både foran og bagpå i al slags vejr. Den har også remtræk og ikke en almindelig vedligeholdeskrævende cykelkæde.
Gazelle Ultimate C380 er Bedst i Test hos TÆNK. Den er udstyret med hydrauliske skivebremser, der giver en sikker og kontrolleret opbremsning både foran og bagpå i al slags vejr. Den har også remtræk og ikke en almindelig vedligeholdeskrævende cykelkæde.
Til fri redaktionel brug
Download

Om Gazelle Denmark

Gazelle har i over 130 år leveret cykelglæde med rødder i stolte hollandske traditioner. Den lange historie handler om uovertruffen kvalitet, komfort og tidløst design, der har bragt millioner af cyklister sikkert frem.

I dag bygger Gazelle videre på den rige arv ved at transformere den klassiske cykeloplevelse til moderne behov. Derfor skaber vi nu innovative, ptisvindende elcykler, som kombinerer den velkendte komfort med kraftfuld, elektrisk medvind. Tradition møder fremtiden på to hjul.

https://www.gazellebikes.com/da-dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye