SAMUEL INVITERER PUBLIKUM HELT TÆT PÅ TIL DEBUTKONCERT
12.8.2026 16:29:47 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Den 18. september spiller Samuel sin debutkoncert i eget navn på det alternative kultursted Christianshavn Beboerhus. En intim aften, hvor publikum for første gang kan opleve hans nye dansksprogede univers live.

Samuel har allerede markeret starten på sit solokapitel med to singler – nu følger den første koncert.
Valget af Christianshavn Beboerhus er helt bevidst: et lille, nært rum til en artist, der trives i den direkte kontakt med sit publikum. Nærhed er i forvejen en del af Samuels univers, hvor han på sociale medier deler åbent ud af både musik og tanker.
Som tidligere medlem af ORA og bror til Ella Augusta og Lea Romea er Samuel vokset op med musikken tæt på. Alligevel gemte han længe sin egen drøm om at synge bag trommerne. Først da han sagde det højt til sin bedste ven, begyndte det for alvor. I gymnasiet tog musikken fart med koncerter og egen produktion.
Nu står han for første gang alene med sine egne dansksprogede sange – og med en tydelig fornemmelse af at have fundet sin egen stemme.
Samuel væver dansk indiepop af lys, mørke og håb. Sangene udspringer ofte af de øjeblikke, hvor det hele føles tungt, men hvor et lille lys alligevel slipper igennem. Lyden er en blanding af det polerede og det rå: stærke melodier, støvede guitarer, forvrængede vokaler og en produktion, der gerne må larme lidt.
På scenen åbner Samuel sit univers helt op. Med en udadvendt energi inviterer han publikum ind i et fællesskab, der føles stort, selv i et lille rum.
Målet er enkelt: at skabe musik, der giver håb, spejling og lidt mere mod, end man kom med.
Obs! Der er kun et meget begrænset antal pladser, så det gælder om at sikre sig billet i god tid.
18. SEPTEMBER 2026 – CHRSTIANSHAVN BEBOERHUS, KØBENHAVN
BILLETSALGET ER STARTET
BILLETPRISER: DKK 120,-
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Kontakter
Katrine CornellMarketingkoordinator
katrine@allthingslive.comMikkeline LudvigsenMarketingassistent
mikkeline@allthingslive.comLinks
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
ANNIKA TILFØJER EKSTRA KONCERT I ROYAL ARENA!11.9.2026 15:37:45 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge annoncerede Annika karrierens største indendørs koncert i Royal Arena, og efterspørgslen på billetter har været massiv. Derfor tilføjer hun nu en ekstra koncert samme sted 8. oktober 2027!
Livefavoritterne The Pineapple Thief vender tilbage til Danmark med nyt album8.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det britiske progrock-band er klar med nyt album med titlen Far and Wide, som de tager på Europaturné med. Til maj gæster livefavoritterne igen Danmark med koncerter i Odense, København og Aarhus.
ANNIKA INDTAGER ROYAL ARENA4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre udsolgte koncerter i Falkonersalen og en sommer på nogle af landets største festivalscener tager Annika næste skridt i sin livekarriere. Den 9. Oktober 2027 spiller hun sit hidtil største indendørs show i Royal Arena.
Fra Bristol-bas til globalt gennembrud: NOTION indtager Store VEGA1.9.2026 10:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Den BRIT-nominerede DJ og producer NOTION vender tilbage til København efter weekendens optræden på Karrusel. Den 21. november indtager han Store VEGA med sin eksplosive blanding af UK-garage, bassline, jungle, house og drum and bass.
Dance klassikere som du aldrig har hørt dem før! Ministry of Sound bringer nyt storslået koncertkoncept til Danmark.31.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det ikoniske dance musik - og underholdnings powerhouse bringer deres storslåede liveoplevelse Ministry of Sound Classical til Danmark med to koncerter, hvor elektroniske dance hits fortolkes i samspil med Danish Philharmonic Orchestra. Oplev det i DR Koncerthuset, København og Sydjysk Sparekasse Skansen, Sønderborg i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum