Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery
18.8.2026 14:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland tilbyder i efteråret 12 arrangementer, hvor man kan få viden om forskellige psykiske lidelser og emner inden for psykiatri og recovery.
Første arrangement i rækken finder sted den 26. august på Nykøbing F. Bibliotek og er et foredrag med personlige fortællinger om, hvordan det at vandre kan give mental styrke og mindske stress og ensomhed.
Andre af efterårets arrangementer handler om blandt andet depression, angst og PTSD.
Til arrangementerne kan man både få faglig viden fra fagpersoner i psykiatrien og indsigt i personlige erfaringer fra EN AF OS-ambassadører, der selv har oplevet at komme sig fra psykisk lidelse.
Nuanceret viden og inspiration
til at finde håb og mening
- Til PsykInfos arrangementer tilbyder vi nuanceret viden og giver inspiration til, hvordan man kan finde håb og mening, hvis man har psykisk lidelse inde på livet, siger Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery.
- Vi oplever ofte, at folk deltager sammen med for eksempel deres familie, venner eller kollegaer og sammen får ny viden og inspiration. Opstår der bagefter spørgsmål eller behov for mere viden, har man mulighed for efterfølgende at bruge PsykInfos anonyme rådgivning for sparring om den konkrete situation, man er i.
Sådan deltager du
Deltagelse i PsykInfos arrangementer er gratis. Halvdelen af efterårets arrangementer kan man tilmelde sig og møde frem til, mens den anden halvdel er online talks på PsykInfos hjemmeside, som man kan se på skærmen hjemmefra.
På PsykInfos hjemmeside kan man få et samlet overblik over tid, sted og links til tilmelding:
www.mvhospital.dk/psykinfoarrangementer
Man kan desuden løbende holde sig opdateret om arrangementerne på PsykInfos Facebook eller Instagram – søg på @psykinfosjaelland.
ARRANGEMENTER EFTERÅRET 2026
Få det bedre et skridt ad gangen
Onsdag 26. august kl. 19.00-21.00
Nykøbing F. Bibliotek
Op og ned med bipolar lidelse
Torsdag 3. september fra kl. 12.00
Online Talk
Hvad er en psykose?
Onsdag 9. september kl. 19.00-21.30
Gørlev Bibliotek
Samarbejde om recoveryprocessen
Torsdag 17. september fra kl. 12.00
Online Talk
Hvordan kan peerstøtte fremme recovery?
Torsdag 1. oktober fra kl. 12.00
Online Talk
Depression og identitet
Tirsdag 6. oktober kl. 19.00-21.30
Greve Bibliotek
Skizofreni uden fordomme
Torsdag 22. oktober fra kl. 12.00
Online Talk
Angstens mekanismer
Onsdag 28. oktober kl. 19.00-21.30
Næstved Bibliotek
PTSD - find vej til ro
Torsdag 5. november fra kl. 12.00
Online Talk
Pårørende til et menneske med psykisk lidelse
Tirsdag 10. november kl. 17.00-19.30
Psykiatrien Roskilde
Psykisk lidelse og diabetes på samme tid
Torsdag 19. november fra kl. 12.00
Online Talk
Filmfremvisning - Trine on Fire
Onsdag 25. november kl. 19.00-21.30
Psykiatrien Slagelse
Vedlagt: Plakat med arrangementer i efteråret 2026
Kontakter
Anne Mette BillekopLeder, PsykInfo
Tlf:40 36 53 78Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og byggeri26.8.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og om byggeriet af det nye sengetårn er der oplevelser for alle.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og transportrobot26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og et møde med transportrobotten Roberta er der oplevelser for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum