Reparation af bro på Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød går i gang
12.8.2026 14:21:36 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går snart i gang med at udskifte fugtisolering, kantbjælker og autoværn på den bro, der fører Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød. Broarbejdet går i gang fredag den 21. august og vil stå på til midten af november. Broarbejdet får betydning for trafikanter på både Funkevej og Overdrevsvejen.

Broen, der fører Funkevej over Overdrevsvejen, er slidt og fugtisoleringen trænger til at blive udskiftet. I forbindelse med arbejdet udskifter Vejdirektoratet også kantbjælker og autoværn.
Arbejdet går i gang fredag den 21. august, og vil stå på til midten af november. Broen vil være lukket for trafik den 21. – 23. august. Derefter vil der være et spor over broen og trafikken styres via signalregulering.
Arbejdet er vejrafhængigt, og der er en risiko for, at det kan blive udskudt eller står på i længere tid på grund af vejrforhold.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den eksisterende belægning og fugtisolering brudt op og bortskaffet. Herefter fjernes kantbjælkerne og autoværnet, og der støbes nye kantbjælker, hvorpå der monteres et nyt autoværn. På brodækket etableres ny fugtisolering inden brobelægningen bygges op på ny.
I forbindelse med arbejdet vil der også blive udført betonreparationer på undersiden af brodækket.
Konsekvenser for trafikanterne
I forbindelse med opstart af arbejdet vil broen være lukket for trafik den 21. – 23. august. Fra den 24. august bliver Funkevej indsnævret til én vejbane, og trafikken styres via midlertidig lysregulering.
I weekenden den 21. – 23. august, hvor Funkevej blive lukket helt hen over broen, vil der være skiltet omkørsel via Københavnsvej.
Vejen under broen, Overdrevsvejen, vil det meste af tiden ikke være påvirket af broarbejdet. Dog vil vejen blive lukket i enkelte natspærringer i forbindelse med betonreparationer på undersiden af broen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger. Læs mere på Trafikinfo.dk
Kontakter
Esben Østergaard HansenVejdirektoratet - bygværker
Tlf:4176 8725Tlf:4176 8725eoha_k@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum