H.M. Kongen genindviede Folkeobservatoriet på toppen af Rundetaarn
12.8.2026 22:22:03 CEST | Rundetaarn | Pressemeddelelse
Efter en omfattende restaurering af Rundetaarns ikoniske observatoriekuppel og teleskop fra 1929, står observatoriebygningen nu færdig. Hans Majestæt Kongen forestod genindvielsen af Folkeobservatoriet på tårnets top onsdag den 12. august i forbindelse med en sjælden solformørkelse over Danmark.

Fra toppen af Rundetaarn åbnede Hans Majestæt Kongen i aftes den nyrestaurerede kobberkuppels skodder mod himlen, kiggede i den store stjernekikkert og markerede hermed, at restaureringen er afsluttet, og at observatoriet snart kan åbne for gæster igen.
“Det var et helt særligt øjeblik, at teleskopet igen kunne tages i brug ved så sjældent et himmelfænomen. I aftes hvor mange i Danmark spejdede mod himlen for at betragte solformørkelsen, var det os en stor ære, at Hans Majestæt Kongen kunne gøre det samme fra Folkeobservatoriet på toppen af Rundetaarn. Det restaureringsprojekt, som byens borgere har fulgt så tæt det sidste halve år, er nu er fuldendt med en genindvielse af Kongen, der markerer, at Rundetaarn snart er tilbage i fuld funktion som Europas ældste fungerende observatoriebygning og hele landets stjerneborg midt i København”, udtaler Rundetaarns direktør, Jeanette Bursche.
I forbindelse med sit besøg i Rundetaarn fik Kongen mulighed for at høre mere om solformørkelser og astronomi i selskab med Rundetaarns observatorieleder og astrofysiker, Christina Toldbo, og modtog en kort rundvisning af Rundetaarns historie- og formidlingsansvarlige Rasmus Agertoft i den aktuelle udstilling “Ole Rømer og den store opdagelse”. Udstillingen omhandler tårnets tidligere observatorieleder, den verdensberømte astronom Ole Rømer, der for 350 år siden gjorde sin banebrydende opdagelse af, at lyset har en hastighed.
Det nyrestaurerede observatorium inkluderer efter Hans Majestæts besøg en mindeplade med Kongens monogram – en fortsættelse af en lang tradition, der strækker sig tilbage til tårnets tidligste dage, hvor flere siddende regenter har efterladt sig spor i Rundetaarn i form af monogrammer og mindetavler.
Dagen efter Kongens genindvielse kan Rundetaarns gæster igen kigge ind i observatoriebygningen i forbindelse med deres besøg. Fra oktober 2026, når det er mørkt nok til at se stjerner og planeter, kan tårnets besøgende igen træde indenfor under observatoriekuplen og rette det snart 100 år gamle teleskop mod himlen over København.
For pressen
For interviewforespørgelser eller besøg i Observatoriet, kontakt
Kommunikationsansvarlig i Rundetaarn Rosa Lembcke
rl@rundetaarn.dk
28518230
FAKTA
Om Rundetaarn og dets observatorium
Rundetaarn er Europas ældste fungerende observatoriebygning, og tårnets første navn var ”Københavns Kongelige Stjerneborg”, inspireret af Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven.
Kong Christian IV lod tårnet opføre, så astronomerne fra Københavns Universitet kunne studere himlen højt hævet over byen lys og røg.
Den verdensberømte astronom Ole Rømer, der opdagelse lysets hastighed, var i mange år leder af Rundetaarns observatorium. I dag ledes Observatoriet af astrofysiker Christina Toldbo.
Observatoriet har haft mange udformninger gennem historien, men den nuværende kuppel er fra 1929 og tegnet af arkitekt Henning Hansen. Den er opført som et såkaldt ’Folkeobservatorium’, og siden 1929 har Rundetaarns gæster fra hele verden haft mulighed for at se på nærmere på himlen gennem den store stjernekikkert.
Folkeobservatoriet åbner fuldt for besøgende i oktober, når det igen er mørkt nok til at observere himmelske objekter gennem teleskopet.
Om restaureringen
Rundetaarn blev opmærksom på det utætte kobbertag i 2023 og har siden da planlagt restaureringsprojektet med rådgivning fra arkitektvirksomheden Fogh & Følner og i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Stift. Restaureringen havde til formål at stoppe vandindtrængning og udbedre fugtskader i Observatoriet. Restaureringen er tro mod det nuværende observatorium fra 1929. Arbejdet påbegyndtes i vinteren 2025 og omfattede:
-
Kuplen: Udskiftning af kobberbeklædningen og restaurering af trækonstruktionen på den drejelige observatoriekuppel inkl. kuppelskodder.
-
Tagfoden – hvor kuplen og selve observatoriebygningen mødes – har fået ny kobberbeklædning og bræddeunderlaget er blevet udskiftet. For at forbedre ventilering under kobberbeklædningen er det nye underlag opsat med 8mm mellemrum mellem brædderne.
-
Stålføringer og støttefødder udskiftet til rustfrit og syrefast stål.
-
Observatorium: Der er blevet lagt nyt gulv i Observatoriet, malet og foretaget andre reparationer.
-
Teleskopet fra 1929 er blevet restaureret af eksperter i Tyskland.
Pris: Estimeret 6 mio. kr., finansieret af Rundetaarns egne midler.
Totalrådgiver
Fogh & Følner Arkitekter A/S
Underrådgiver
Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S
Håndværkere og entreprenører
Emil Nielsens Smedeværksted A/S
Blikkenslagermester Jens Volf
Kjell Pedersen Entreprise A/S
Dansk Stillads Service A/S
C. Møllmann & CO A/S
Finn L. & Davidsen A/S
Lyders & Svend G. A/S
TT Mobilkran A/S
Teleskopets renovering
Uwe Meiling, Meiling Astro Design
Niels Haagh, Track the Stars APS
Konsulenter
BARK Rådgivning
Schmidt Brandrådgivning
Nøgleord
Kontakter
Rosa LembckeKommunikation, Rundetaarn
Tlf:28518230rl@rundetaarn.dkChristina ToldboLeder af Observatoriet, Rundetaarn
Tlf:28550468ct@rundetaarn.dkJeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkBilleder











Links
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Dybfrossen viden: Kunst og iskerneforskning smelter sammen i ny udstilling i Rundetaarn4.6.2026 10:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Hvilke historier gemmer isen på? Bliv klogere på klodens klimahukommelse, når Rundetaarn fra den 26. juni til den 20. september danner ramme om en udstilling, der forener forskning og kunst.
Nu sker det: Ikonisk kuppel hejses tilbage på Rundetaarn i dag21.5.2026 07:12:15 CEST | Pressemeddelelse
Tidspunktet er fastlagt: Torsdag den 21. maj kl. 12 hejses Rundetaarns tre ton tunge observatoriekuppel tilbage på toppen med kran efter en omfattende restaurering. Fra Købmagergade kan publikum opleve det spektakulære løft – og i timerne op til få indblik i Observatoriets historie, skrive en hilsen til en tidskapsel og se film om restaureringsarbejdet.
Rundetaarns observatoriekuppel hejses på plads efter restaurering6.5.2026 06:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Rundetaarns ikoniske kuppel genforenes med tårnet den 21. maj. Den spektakulære begivenhed markerer afslutningsfasen på et stort restaureringsprojekt af det historiske Folkeobservatorium på tårnets top, og byens borgere inviteres til at overvære synet og sende en hilsen til fremtiden, når en tidskapsel senere placeres i tårnets teleskop.
I krydsfeltet mellem kunst og videnskab: Ny udstilling i Rundetaarn27.3.2026 11:01:53 CET | Pressemeddelelse
Fra den 15. april til den 17. juni danner Rundetaarns Bibliotekssal rammen om udstillingen "Efterglød. Samtaler om lys" – en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys som både fysisk fænomen og kunstnerisk materiale. Blandt kunstnerne er Kirstine Roepstorff, Nicolai Howalt og Pernille With Madsen.
Et kvart århundrede i tårnets tjeneste20.3.2026 06:37:06 CET | Pressemeddelelse
Jeanette Bursche står i spidsen for et stykke folkekær kulturarv, som hun arbejder for at holde velbesøgt, velbevaret og velformidlet. Onsdag den 1. april markerer Rundetaarns direktør sit 25-års jubilæum i tårnet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum