Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte
12.8.2026 09:09:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.

Den 5. september markerer Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment igen Flagdag for Danmarks udsendte. I år afprøves en ny ramme for markeringen, hvor fokus er at skabe endnu bedre muligheder for fællesskab, netværk og samvær for tidligere udsendte og deres familier. Baggrunden er et ønske om mere tid og plads til de personlige møder for veteranerne samt større inddragelse af pårørende og børn.
Forsvaret og Haderslev Kommune markerer fortsat flagdagen i tæt samarbejde, men i hver sin ramme. Forsvaret står for de militære traditioner og ceremonier, mens vi i Haderslev Kommune inviterer tidligere udsendte og deres pårørende til et arrangement med fokus på fællesskab og nærvær.
”Flagdagen handler først og fremmest om at anerkende de mænd og kvinder, der har været udsendt for Danmark, og de familier, som har stået bag dem. Selvom vi i år afprøver en ny måde at markere dagen på, står vi stadig sammen om den fælles opgave: at vise vores respekt og taknemmelighed og anerkende veteranernes indsats”, siger borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau.
Årets arrangement for tidligere udsendte finder sted på Bispen i Haderslev og byder blandt andet på velkomst ved borgmesteren, tale ved veterankoordinatoren samt kaffe, kage og musik. Arrangementet er målrettet tidligere udsendte og deres pårørende.
I forbindelse med arrangementet uddeles der desuden børnemedaljer til børn, som har oplevet, at en forælder eller en anden nærtstående har været udsendt. Initiativet skal understrege, at udsendelser påvirker hele familien, og at også børnene fortjener anerkendelse for deres rolle.
Den militære del
Slesvigske Fodregiment fastholder de militære traditioner om en markering af Flagdagen d. 5. september 2026 på Haderslev Kaserne. Blandt andet markeres dagen med kranselægning ved regimentets mindetavler i tæt samarbejde med Fighter Wing Skrydstrup, Beredskabsstyrelsen Sydjylland og soldaterforeninger, der medbringer deres faner.
”Flagdagen er en vigtig mærkedag, hvor Forsvaret og beredskabet markerer den indsats, vores udsendte gør eller har gjort for Danmark. I år har Forsvaret fokus på familierne, fordi en udsendelse er noget, hele familien er en del af. Derfor er det vigtigt, at de også bliver en del af den fælles markering” siger oberst Kåre Jakobsen fra Slesvigske Fodregiment.
Afviklingen evalueres
Det er første gang, Flagdag for Danmarks udsendte afvikles uden parade gennem Haderslev. Efter flagdagen vil erfaringer og tilbagemeldinger fra deltagerne indgå i arbejdet med den fremtidige markering af dagen for at skabe de bedst mulige rammer for at anerkende Danmarks udsendte og deres familier.
Fakta
- Flagdag for Danmarks udsendte markeres hvert år den 5. september.
- I Haderslev afholdes der i år et særligt arrangement for tidligere udsendte og deres pårørende.
- Forsvaret og Haderslev Kommune markerer fortsat flagdagen i tæt samarbejde, men med forskellige roller og rammer.
- Erfaringerne fra årets markering skal indgå i planlægningen af Flagdag 2027.
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkJoan JohansenLeder af Kommunikation og Bosætning
Tlf:23 65 12 90jjoh@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
Haderslev Kommune køber bygninger af Det Blå Gymnasium11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et samlet campusmiljø i Haderslev Nord er nu kommet et skridt nærmere. Haderslev Kommune har købt bygningerne på Kroghs Kobbel 2 i Haderslev af Det Blå Gymnasium. Dermed har skolen mulighed for at flytte sine aktiviteter sammen med Haderslev Katedralskole på Christiansfeldvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum