Totalkredit A/S
12.8.2026 07:30:00 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse
Totalkredit A/S Delårsrapport for 1. halvår 2026
Totalkredit A/S Delårsrapport for 1. halvår 2026
| Til Nasdaq Copenhagen A/S |
| 12. august 2026 |
Nykredit offentliggør i dag delårsrapport for 1. halvår 2026 for:
Nykredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 48
Nykredit Realkredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 80
Nykredit Bank A/S, CVR-nr. 10 51 96 08
Totalkredit A/S, CVR-nr. 21 83 22 78
Koncernchef Michael Rasmussen udtaler følgende om Nykredit-koncernens regnskab:
- Vi kan i dag fremlægge et meget tilfredsstillende halvårsresultat for Nykredit-koncernen på 5,9 mia. kr. efter skat. Samtidig opjusterer vi vores forventninger til et samlet årsresultat for 2026 til 11,0-11,75 mia. kr. efter skat. Halvårsresultatet og opjusteringen afspejler, at vi i 1. halvår har haft fortsat vækst, kundetilgang, øget udlån og voksende markedsandele på tværs af koncernens kerneforretning. I Totalkredit har vi således opnået det bedste resultat for et 1. halvår nogensinde, mens vi har rundet 625 mia. kr. i formue under forvaltning, som er det højeste niveau nogensinde.
- Som foreningsejet koncern deler vi vores fremgang med kunderne. Jo bedre resultater, vi skaber, desto mere kan vi give tilbage til kunderne. Vores foreningsejerskab giver os bl.a. gode muligheder for at bidrage til de samfund og byer, vi er en del af. Med Det Lokale Løfte får vores kundevendte medarbejdere mulighed for at støtte initiativer og foreninger i deres eget nærmiljø og på den måde gøre en forskel tæt på kunderne. Med vores Lokale Donationer støtter vi projekter, der styrker og udvikler lokale aktiviteter og fællesskaber. Gennem Det Lokale Løfte og Lokale Donationer har vi i 1. halvår bidraget med mere end 500 donationer – store som små – til lokalsamfund i hele landet. Jeg ser frem til at vise endnu flere kunder fordelene ved vores foreningsejede relationsbank.
- Vi har i halvåret haft særligt fokus på at gennemføre sammenlægningen af Nykredit og Spar Nord, hvor vi sideløbende har formået at bevare forretningsmæssigt momentum og høj kundeloyalitet. Sammenlægningen er forløbet godt og effektivt, og vi er nu foran den oprindelige plan for realisering af synergier.
- Vi mener, at kunder i samme kundetilbud skal have adgang til de samme fordele, priser og værditilbud – uanset om de er nye kunder eller har været kunde hos os i en årrække. I forbindelse med sammenlægningen med Spar Nord har vi harmoniseret vores værditilbud på tværs af Nykredit og Spar Nord. Det betyder, at 98% af kunderne i Spar Nord enten har fået lavere eller uændrede priser. Derudover har vi i halvåret sænket priserne tre gange på forskellige realkreditprodukter i Totalkredit – hver gang til glæde og gavn for både nye og nuværende kunder. Sådan skal det være i en foreningsejet koncern, der stiller sig anderledes på markedspladsen.
- I Totalkredit har vi i halvåret oplevet fortsat udlånsvækst og kundetilgang. Kunderne vælger os til på baggrund af vores fleksible og attraktive muligheder inden for boligfinansiering, som med KundeKroner har stærkt konkurrencedygtige priser i markedet. Samtidig er vi gennem pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet til stede med lokal rådgivning og udlån i hele landet. Det gælder ikke mindst i land- og yderkommunerne, hvor Totalkredit stod for 70% af det samlede nyudlån i 1. halvår. Det viser, hvordan vi i et foreningsejet Totalkredit er med til at understøtte udviklingen på tværs af Danmark.
- Med en stærk balance og en langsigtet tilgang står vi som landets største udlåner godt positioneret til at understøtte vores kunders investeringer, udvikling og vækst gennem attraktive finansieringsmuligheder og kvalificeret rådgivning. På trods af geopolitisk usikkerhed har vi i halvåret haft høj udlånsaktivitet hos både privat- og erhvervskunder. Samtidig afspejler vores lave nedskrivningsniveau en fortsat god kreditbonitet blandt vores kunder. Vi står klar til at fremme vækst og udvikling i dansk erhvervsliv yderligere.
- Nykredit-koncernen står stærkt. I halvåret har vi, med afsæt i vores koncernstrategi, udviklet vores forretning gennem sammenlægningen med Spar Nord og vores ambition om at overtage det fulde ejerskab af BEC. Det understøtter vores mål om et mere kundeorienteret, mere rentabelt og mere effektivt Nykredit. Sideløbende styrker vi samarbejdet med vores partnere i BEC-fællesskabet, som får glæde af flere og hurtigere digitale løsninger til konkurrencedygtige priser gennem det fremtidige Nykredit Financial Technologies. Partnerskaber er en afgørende del af vores koncernstrategi. Vi vil fremover fortsætte med at engagere os i vores vigtige fællesskaber, der sikrer, at vi sammen står stærkere i det finansielle marked og i mødet med kunderne.
Udvalgte forhold fra Nykredit-koncernens delårsrapport for 1. halvår 2026:
OBS: Spar Nord indgik alene i Nykredit-koncernens regnskab i juni måned i 1. halvår 2025. Som følge heraf er perioden for 1. halvår 2025 ikke sammenlignelig med 1. halvår 2026, hvor Spar Nord har været en del af Nykredit-koncernen i den samlede periode.
- Netto rente- og gebyrindtægter for Nykredit-koncernen udgør samlet set 9.726 mio. kr. for 1. halvår 2026 og er steget i sammenligning med 1. halvår 2025, hvor netto rente- og gebyrindtægter udgjorde 7.874 mio. kr.
- Nykredit-koncernens bankudlån udgør samlet set 183,8 mia. kr. for 1. halvår 2026 og er steget i sammenligning med 1. halvår 2025, hvor det samlede bankudlån udgjorde 177,2 mia. kr.
- Indtægter fra Wealth Management udgør samlet set 1.825 mio. kr. for 1. halvår 2026 og er steget i sammenligning med 1. halvår 2025, hvor indtægter fra Wealth Management udgjorde 1.399 mio. kr.
- Nykredit-koncernen har en omkostningsprocent på 40,1% eksklusive engangseffekter vedr. Spar Nord (41,4% inkl.). Dermed har Nykredit-koncernen fortsat en lav omkostningsprocent fratrukket ekstraordinære effekter relateret til opkøbet af Spar Nord. Nykredit-koncernens finansielle målsætning om en omkostningsprocent på under 40% vil fortsat være gældende fra 2027 efter endt integration med Spar Nord Bank.
- Nykredit-koncernens afkast er på 10,1% i 1. halvår 2026. Nykredit-koncernens finansielle målsætning om et årligt afkast efter skat på 10% af aktionærernes egenkapital (RoE) set over en konjunkturcyklus vil fortsat være gældende fra 2027 efter endt integration med Spar Nord Bank.
- Nykredit har efter opkøbet af Spar Nord Bank en fortsat meget solid kapitalisering med en egentlig kernekapitalprocent på 17,0%.
| Nykredit-koncernen | Udvikling | ||
| Mio. kr. | 1. halvår 2026 | 1. halvår 2025 | |
| Netto renteindtægter | 7.701 | 6.391 | 1.310 |
| Netto gebyrindtægter | 2.025 | 1.483 | 542 |
| Wealth Management-indtægter | 1.825 | 1.399 | 426 |
| Nettorente vedrørende kapitalisering | 204 | 523 | -319 |
| Nettoindtægter vedrørende fordelsprogrammer | -560 | -323 | -237 |
| Handels-, beholdnings- og øvrige indtægter | 1.068 | 2.504 | -1.436 |
| - heraf engangsindtægt fra kursregulering af Spar Nord Bank-aktier | - | 1.352 | -1.352 |
| Indtægter | 12.262 | 11.977 | 285 |
| Omkostninger | 5.074 | 4.315 | -759 |
| - heraf transaktions- og integrationsomkostninger vedr. Spar Nord Bank | 154 | 763 | 609 |
| Resultat før nedskrivninger og udgåede derivattyper | 7.188 | 7.663 | -475 |
| Nedskrivninger på udlån | -103 | 282 | 385 |
| - heraf samlet driftseffekt af indregning af Spar Nord Banks låneportefølje | 9 | 129 | 120 |
| Udgåede derivattyper | 29 | 52 | -22 |
| Periodens resultat før skat | 7.320 | 7.432 | -112 |
| Skat | 1.452 | 1.175 | 277 |
| Periodens resultat | 5.869 | 6.257 | -389 |
Kontakt: For spørgsmål kontakt Nykredits presseafdeling på tlf. +45 44 55 30 00.
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Luotea Oyj12.8.2026 10:00:00 CEST | Press release
Transfer of Luotea Plc’s own shares
Bang & Olufsen A/S12.8.2026 09:00:12 CEST | Press release
Bang & Olufsen appoints new executive leadership team
JLT Mobile Computers AB12.8.2026 08:00:00 CEST | Press release
JLT Mobile Computers AB (publ) publishes interim report for January–June 2026
SKAKO A/S12.8.2026 08:00:00 CEST | Press release
Halvårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2026
Sampo plc12.8.2026 07:30:00 CEST | Press release
Sampo Group’s results for January–June 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum