Op til 200.000 flere bøger er på vej ud til landets skoler
12.8.2026 06:00:00 CEST | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Nu sender undervisningsministeren flere hundredetusind ekstra bøger ud til landets skoleelever.
Landets skoleelever får nu endnu flere fysiske bøger mellem hænderne. Med en ekstra bevilling på 50 millioner kroner er op mod 200.000 flere bøger snart på vej ud i klasselokalerne. Hver bog kan læses af op til syv elever årligt.
”Alt for mange elever forlader skolen uden stærke læsefærdigheder. Læsning er nøglen til læring i alle fag. Intet slår en god bog. Elever bliver bedre til at læse ved at læse, og bøger skal være en naturlig del af hverdagen i skolen. Derfor sørger vi for flere bøger på skolerne," siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Bevillingen kommer i forlængelse af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, hvor der allerede er afsat 540 millioner kroner til flere skolebøger i perioden 2025-2034.
Midlerne bliver udmøntet gennem Center for Undervisningsmidler (CFU), under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, som udlåner bøger og undervisningsmaterialer til grundskoler i hele landet. Når bøgerne indkøbes gennem CFU, kan de udlånes igen og igen til forskellige klasser og skoler. Det betyder, at langt flere elever får glæde af den samme bog, samtidig med at lærerne får adgang til et bredere udvalg af titler. Dermed vil flere elever kunne få bøger mellem hænderne i flere fag.
Over en halv milliard til flere bøger
Som en del af folkeskolens kvalitetsprogram investeres 540 millioner kroner i flere skolebøger fra 2025 til 2034 gennem CFU. CFU anslår, at det svarer til ca. 2,4 millioner flere bøger i alt. Allerede med bevillingen for 2025, som var på 21,3 millioner kroner, har CFU købt over 59.000 bøger. Nogle bøger er nye titler og andre er suppleringer til den eksisterende beholdning, så flere klasser vil få adgang til de mest efterspurgte titler. Målet med investeringen er at give grundskolerne bedre adgang til både skønlitterære og faglige bøger og understøtte anbefalingerne om mindre skærm og mere fordybelse i undervisningen Den samme bog kan blive læst af op til syv forskellige elever på forskellige skoler i løbet af et skoleår.
I 2025 udlånte CFU knap 3 mio. bøger. Det er 5,6 pct. flere bøger end i 2024. Udlånstallet dækker både bøger indkøbt for boggaven og andre CFU-bøger. Fra 2022 til 2025 var der en vækst i papirbogsudlånet på 23 pct.
Kontakter
Undervisningsministeriets presseafdeling (modtager ikke sms)
Tlf:+45 22 40 09 30presse@uvm.dkFølg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Ny strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne6.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren er klar med en strakspakke mod AI-snyd, der indeholder initiativer, som på den korte bane kan anvendes til at sætte ind over for uhensigtsmæssig brug af AI i gymnasiet.
Vejledning om sikkerhed og kriseberedskab til skoler og uddannelsessteder5.8.2026 10:40:48 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet gør opmærksom på vejledning om sikkerhed og kriseberedskab til skoler og uddannelsessteder, efter at myndighederne har afværget et planlagt angreb på Hadsten Skole.
Ny økonomiaftale med kommunerne: Flere voksne i forårs-SFO skal sikre bedre skolestart18.6.2026 10:52:46 CEST | Pressemeddelelse
Ny økonomiaftale giver muligheden for at forlænge minimumsnormeringer helt frem til skolestart. Det skal sikre flere voksne i forårs-SFO og skabe en mere tryg overgang fra børnehave til skolestart. Samtidig er der afsat 8 milliarder kroner til at forbedre de fysiske rammer på landets skoler samt dag-, fritids- og klubtilbud. Aftalen gør dermed to centrale initiativer fra regeringsgrundlaget til virkelighed.
Presseinvitation: Magnus Heunicke bliver ny undervisningsminister3.6.2026 10:29:02 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet inviterer til ministeroverdragelse i dag kl. 13, hvor afgående børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) overdrager posten til tiltrædende undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Ny temauge skal være med til at styrke børn og unges kendskab til rigsfællesskabet25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge i Danmark skal have en bedre forståelse for rigsfællesskabet og de tre landes fælles historie. Det skal blandt andet ske gennem ny temauge i grundskolen: Rigsfællesskabsugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum