Billund Kommune

Der er mange gode grunde til at flytte til Filskov

11.8.2026 17:51:49 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Del

En af de gode grunde rimer på nye byggegrunde. Derfor indleder Billund Kommune onsdag 12. august arbejdet med at byggemodne ni nye grunde på Stamvejen ved Mergelgraven i Filskov.

Overblik over byggegrunde ved Mergelgraven i Filskov. De gråskalerede felter er Etape 1, mens det lyserøde felt er Etape 2.
Overblik over byggegrunde ved Mergelgraven i Filskov. De gråskalerede felter er Etape 1, mens det lyserøde felt er Etape 2.

Borgerne i Filskov har længe næret et brændende ønske om flere byggegrunde, og nu indfrier Billund Kommune ønsket.  

Onsdag 12. august rykker maskiner og mennesker ind på Stamvejen ved Mergelgraven i Filskov og sætter gang i at byggemodne til ni nye grunde i området.  

Ser frem til nye borgere i Filskov 

"Vi er rigtig glade for at kunne indfri de lokale ønsker om nye byggegrunde. Vi vil rigtigt gerne have flere folk til at vælge vores dejlige kommune til, og byggegrunde er et væsentligt parameter i de bestræbelser," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune og fortsætter:  

"Nu vil vi blot glæde os til at grundene bliver klar til bud i slutningen af året.

Større grunde end normalt 

De nye grunde bliver større end normalstørrelsen for byggegrunde i kommunen. Den mindste grund bliver i underkanten af 1.200 kvm, mens den største grund kommer til at ligge på 1.600 kvm. Byggemodningen er første etape af i alt to etaper.  

Sammen med byggemodningen følger også aktivitet i området. Det betyder kørsel med maskiner, støv og støj. Der bestræbes dog på at holde generne nede på et absolut minimum. 

Budrunde fra ultimo november 

Mens selve byggemodningen forventes at løbe frem til december, er planen at åbne budrunden på grundene i slutningen af november. I slutningen af december lukkes der for yderligere bud.  

Du kan følge med i byggemodningen på Billund Kommunes hjemmeside.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye