Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale
11.8.2026 13:21:08 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse

”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune.
Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale.
Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet.
Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation.
Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en krise opstår, vil vi dele vigtige informationer, udføre praktiske opgaver som at dele tøj, mad eller vand ud, og vi bemander tryghedszoner, hvor de berørte kan finde tryghed og få en beroligende snak midt i det kaos, de står i.”
Røde Kors er for de fleste danskere kendt for den effektive, internationale nødhjælp i krige og katastrofer i hele verden. Beredskabet er nu altid til stede også lokalt i Randers, så borgerne kan have tillid til, at Røde Kors kan bistå og samarbejde med det kommunale beredskab.
Kontakter
Hanne Rasmussen, formand i Røde Kors Randers
Mobil: 24 97 24 12
Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune
Kontakt kommunikationschef Karen Balling Radmer på mobil: 51 56 25 31
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Fodbold skal hjælpe flere unge ind i fællesskaber – ny femårig aftale i Randers19.8.2026 13:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune, DBU og DBU Jylland har indgået en ny femårig velfærdsalliance. Samarbejdet skal få flere børn og unge ind i stærke fritidsfællesskaber og bruge fodbolden som løftestang for trivsel, deltagelse og nye muligheder – blandt andet for unge, der står uden for job og uddannelse.
Randers topper ny national status på Ungeløftet18.8.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune har den højeste andel af unge i job og uddannelse via Ungeløftet-indsatser ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Kom tættere på tankerne om Forsvaret til Randers17.8.2026 13:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver alle inviteret til informationsmøde om, hvad et kommende simulations- og konferencecenter for Forsvaret er, hvad potentialet er, og hvorfor det kan ligge på den gamle kaserne i Randers. Det foregår 1. september kl. 19-21 i Underværket
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




