Region Østdanmark

Fra Region Sjælland til Region Østdanmark: Ny rådssal udvidet og indviet i Sorø

11.8.2026 17:06:39 CEST | Region Østdanmark | Pressemeddelelse

Del

Den kommende Region Østdanmark har fået sine politiske rammer på plads. I dag er den udvidede regionsrådssal i Sorø blevet indviet og dermed er endnu en milepæl nået på vejen mod den nye region, der bliver en realitet 1. januar 2027.

Regionsrådsformand i Region Sjælland Trine Birk Andersen (S) og regionsrådsformand i Region Østdanmark Lars Gaardhøj (S) klippede tirsdag snoren til den nye, udvidede regionsrådssal i Sorø.
Regionsrådsformand i Region Sjælland Trine Birk Andersen (S) og regionsrådsformand i Region Østdanmark Lars Gaardhøj (S) klippede tirsdag snoren til den nye, udvidede regionsrådssal i Sorø. Region Sjælland

Den nye rådssal er udvidet for at give plads til det nye regionsråds 47 medlemmer. I dag blev salen officielt indviet af Trine Birk Andersen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland, og Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Østdanmark.

- Om få måneder bliver Region Sjælland en del af Region Østdanmark. Derfor er det en særlig dag, som både er med til at markere en snarlig afslutning af et vigtigt kapitel og samtidig gøre klar til et nyt. Jeg er glad for at kunne tage en moderne rådssal i brug, der skal danne gode rammer om den politiske dialog og de beslutninger, som får betydning for borgerne i Østdanmark i mange år fremover, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen.

Fokus på tilgængelighed og bæredygtighed

Den nuværende rådssal blev opført i 1983 til det daværende Vestsjællands Amt og blev første gang udvidet efter strukturreformen i 2007. Nu er salen igen blevet tilpasset en ny politisk virkelighed.

Den nye tilbygning på cirka 90 kvadratmeter er opført med respekt for den eksisterende arkitektur og lever samtidig op til nutidens krav om tilgængelighed og bæredygtighed. Bl.a. er mursten fra den tidligere tilbygning genbrugt, der er brugt materialer med lavere klimaaftryk, ligesom der er etableret handicapvenlig adgang og nye vinduespartier med bedre lysindfald.

For Lars Gaardhøj markerer indvielsen begyndelsen på en ny fase.

- Region Østdanmark samler to regioners erfaringer, kompetencer og ambitioner. Det gælder også her i Sorø, hvor de fysiske rammer nu er på plads, så det nye regionsråd kan koncentrere sig om den vigtigste opgave, nemlig at træffe de beslutninger der skal udvikle et stærkt sundhedsvæsen til gavn for borgerne, siger Lars Gaardhøj.

Sorø har været centrum for regionale politiske beslutninger siden 1662, hvor Sorø Amt blev oprettet. Med den nye rådssal fortsætter den tradition, når Region Østdanmark overtager ansvaret fra årsskiftet.

Det første møde i den nyrenoverede rådssal bliver mødet i det Forberedende Regionsråd i Region Østdanmark, der afholdes d. 18. august.

Fakta

  • Den oprindelige regionsrådssal blev indviet den 4. november 1983 til det daværende Vestsjællands Amt.
  • Salen blev udvidet første gang i 2009 efter strukturreformen for at gøre plads til de 41 regionsrådspolitikere i Region Sjælland. Den seneste udvidelse omfatter cirka 90 m² for at gøre plads til Region Østdanmarks 47 regionsrådspolitikere.
  • Tilbygningen er opført med fokus på tilgængelighed, bæredygtighed og genbrug af materialer.
  • Regionsrådssalen skal bruges til nogle af Region Sjællands sidste politiske møder i efteråret 2026 og bliver fremadrettet mødesal for Regionsrådet og Forretningsudvalget i Region Østdanmark.

Kontakter

Billeder

Den nye regionsrådssal blev indviet 11. august 2026. Der mangler fortsat den sidste finish et par steder udvendigt.
Den nye regionsrådssal blev indviet 11. august 2026. Der mangler fortsat den sidste finish et par steder udvendigt.
Foto: Region Sjælland
Download
Foto: Region Sjælland
Download
Mursten fra den tidligere tilbygning, der blev lavet i 2009, er genbrugt ved udvidelsen i 2026.
Mursten fra den tidligere tilbygning, der blev lavet i 2009, er genbrugt ved udvidelsen i 2026.
Foto: Region Sjælland
Download
Foto: Region Sjælland
Download
Regionsrådsformand i Region Sjælland Trine Birk Andersen (S) og regionsrådsformand i Region Østdanmark Lars Gaardhøj (S) klippede tirsdag snoren til den nye udvidede regionsrådssal i Sorø.
Regionsrådsformand i Region Sjælland Trine Birk Andersen (S) og regionsrådsformand i Region Østdanmark Lars Gaardhøj (S) klippede tirsdag snoren til den nye udvidede regionsrådssal i Sorø.
Region Sjælland
Download

Følg pressemeddelelser fra Region Østdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Østdanmark

Regionsrådsformand i Region Østdanmark Lars Gaardhøjs (S) reaktion på økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne19.6.2026 13:00:18 CEST | Pressemeddelelse

Vi har fået en god økonomiaftale, som sikrer en robust økonomi i Region Østdanmark i 2027. Den er et klart udtryk for, at regeringen og regionerne deler de høje ambitioner for sundhedsvæsenet. Nu skal vi kigge nærmere på aftalen, og finde ud af, hvad den konkrete betydning bliver for økonomien i Region Østdanmark. Men vi undgår med al sandsynlighed regionale sparekrav til hospitalerne. Der kan dog være interne omprioriteringer på hospitalerne, som kan opleves som en besparelse på enkelte afdelinger. Alt for mange børn og unge kæmper i dag med psykiske problemer og mistrivsel. Derfor er jeg særligt glad for, at vi fortsætter med at prioritere og udvikle psykiatrien og har fokus på børn, som kæmper med psykisk sygdom og mistrivsel. Vi har været spændte i Region Østdanmark i forhold til den kollektive trafik. Sundhedsreformen havde nogle afledte konsekvenser for os, og derfor så vi ind i markante besparelser. Den bekymring er meget mindre nu. I Region Østdanmark står vi med en stor og kom

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye