Fem nye tiltag giver Emirates-passagerer større tryghed på rejsen
11.8.2026 13:14:52 CEST | Emirates | Pressemeddelelse
Fra gratis ændringer af rejsedato til en rejseforsikring, der er den første af sin slags i branchen, giver Emirates nu passagererne større fleksibilitet og flere valgmuligheder.

Emirates gør det lettere at ændre eller afbestille rejser til Dubai. Fra 10. august kan passagerer ændre deres rejsedato så mange gange, de ønsker, uden ændringsgebyr. Samtidig sænker luftfartselskabet refusionsgebyrerne.
Skift dato så ofte, du vil
Selskabet indfører ubegrænsede, gratis ændringer af rejsedatoen for alle med billet til Dubai. Ordningen gælder alle billettyper på Economy Class og Business Class, fra Saver til Flex. Eventuelle prisforskelle på billetten kommer oveni.
Betal mindre, hvis rejsen afbestilles
For rejsende, der ønsker refusion, sænkes refusionsgebyrerne til 50 USD for Saver-billetter og 25 USD for Flex-billetter på Economy Class. På Business Class bliver gebyret 50 USD for Special- og Saver-billetter, mens Flex-billetter får et refusionsgebyr på 25 USD.
Gebyr ved manglende fremmøde er uændret.
Større fleksibilitet før afrejse
Rejsende på hele Emirates’ rutenet har allerede i dag ret til én gratis ændring af rejsedatoen på billetter bestilt fra 2. april 2026. Dette er også gældende for rejser med mellemlanding i Dubai. Rejsende kan også reservere en billetpris i 24 timer omkostningsfrit, før den endelige bestilling gennemføres.
Ekstra tryghed med rejseforsikring
Emirates tilbyder desuden rejseforsikringen Comprehensive Travel Cover i 27 lande. Det er den første forsikring af sin slags i branchen, som er gældende uanset de aktuelle rejsevejledninger for De Forenede Emirater.
Forsikringen giver udvidet dækning i forbindelse med konfliktsituationer og giver refusion af medicinske udgifter op til 25.000 USD samt gratis forlængelse af rejsen med op til 30 dage. Den omfatter ydermere også afbestilling, forsinket eller mistet bagage, ubegrænsede medicinske udgifter globalt samt medicinsk evakuering.
Ved længere flyforsinkelser eller annulering dækker Emirates overnatning for berørte passagerer. Rejsende med videreforbindelser med andre flyselskaber, der påvirkes, bliver ombooket til den endelige destination uden ekstra omkostninger. Dette er også gældende ved aflysninger som følge af forstyrrelser i luftrummet.
Flere fordele for Emirates Skywards-medlemmer
Emirates Skywards-medlemmer får nu også udvidede fordele frem til 31. august 2026. Medlemmerne skal benytte 20 procent færre Tier Miles for at opnå niveauerne Silver, Gold og Platinum og får samtidig 20 procent ekstra Tier Miles på flyvninger med Emirates og flydubai.
Programmet tilbyder også en særlig Cash+Miles-kurs. Medlemmer får en værdi på 30 USD pr. 2.000 Miles ved betaling for Emirates- og flydubai-rejser, ekstra bagage, loungeadgang og sædevalg, hvor satsen normalt er 15 USD pr. 2.000 Miles.
Nøgleord
Kontakter
Martine Cecilie VikIteo AS
Tlf:+4795223795martine@iteo.noLinks
Om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 140 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Brugte flydele i ny Arsenal-statue10.8.2026 12:19:29 CEST | Pressemeddelelse
Arsenal og luftfartselskabet Emirates afslørede søndag en 2,4 meter høj oplyst skulptur i Nordlondon, der forestiller fodboldklubbens våbenskjold.
Forlænger den længstvarende sponsoraftale i Premier League7.8.2026 11:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arsenal og Emirates forlænger et af de mest genkendelige partnerskaber i international sport.
Emirates fejrer 15 år i Danmark3.8.2026 13:46:52 CEST | Pressemeddelelse
2026 markerer 15 år, siden Emirates for første gang landede i Københavns Lufthavn med en daglig rute til Dubai – og dermed gjorde Danmark til luftfartsselskabets første destination i Skandinavien.
Emirates Skywards kan nu bruges på 12.000 europæiske togdestinationer29.7.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Emirates udvider sit loyalitetsprogram og lancerer Skywards Rail, der giver medlemmer af Emirates Skywards adgang til mere end 12.000 togdestinationer i Europa.
Emirates løfter Economy Class komforten til nyt niveau28.7.2026 08:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Passagerer på Economy Class får nu en endnu bedre rejseoplevelse med den nye polstrede U-Dream hoved- og nakkestøtte i læder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum