Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp
11.8.2026 08:52:53 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
7 lokalsamfund er klar til at deltage i den venskabelige dyst. Her gælder det om at tilbagelægge flest kilometer på to timer. Når de to timer er gået, tælles kilometerne sammen, og kilometerne divideres med antallet af indbyggere. Deltagerne kan gå, løbe eller cykle på en afmærket rute, og alle kan være med – uanset alder og tempo. Det handler ikke om at være hurtigst, men om at være med og gøre noget aktivt sammen.
Første stop er Harridslev den 19. august. Herefter fortsætter Lokaldysten i Havndal, Assentoft, Spentrup, Gassum, Øster Tørslev og Værum.
Fællesskab i førertrøjen
De samme syv lokalsamfund deltog også sidste år, hvor hundredvis af deltagere var med til at samle kilometer for deres lokalområde. Igen i år er de klar til at tage udfordringen op.
”Det er skønt, at de syv lokalsamfund har lyst til at være med igen i år. Det vidner om et stærkt lokalt engagement og et ønske om at være aktive sammen og have det sjovt på tværs af aldersgrupper. Jeg håber, at mange borgere igen i år vil være med til at bakke op om deres lokalsamfund,” siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget i Randers Kommune.
I år dystes der i tre kategorier, hvor hver kategori udløser en præmie på 3.500 kr.:
- Flest kilometer pr. indbygger
- Flest kilometer pr. deltager
- Størst fremgang i deltagerantal fra 2025 til 2026
Præmiepengene er øremærket til aktiviteter, der styrker fællesskabet i de vindende lokalsamfund.
Derudover har ét af lokalsamfundene mulighed for at vinde titlen som Østjyllands Fedeste Lokaldyst.
7 lokalsamfund er klar
Følgende lokalsamfund deltager i Lokaldysten 2026 i Randers Kommune:
- Harridslev – onsdag den 19. august kl. 17.30-19.30
- Havndal – tirsdag den 25. august kl. 17.30-19.30
- Assentoft – onsdag den 26. august kl. 17.00-19.00
- Spentrup – torsdag den 27. august kl. 17.00-19.00
- Gassum – fredag den 28. august kl. 17.00-19.00
- Øster Tørslev – onsdag den 2. september kl. 17.00-19.00
- Værum – søndag den 6. september kl. 13.00-15.00
Hver Lokaldyst varer to timer og arrangeres af lokale ildsjæle i samarbejde med Sundhedshøjskolen og Kultur og Fritid i Randers Kommune og DGI Østjylland. Vinderne kåres ved præmieoverrækkelsen torsdag den 10. september kl. 17.
Fakta om Lokaldysten
- Lokaldysten startede i 2013 i Viborg som en venskabelig konkurrence mellem to landsbyer.
- I 2026 deltager 29 lokalsamfund fra fem østjyske kommuner.
- Deltagerne går, løber eller cykler på en afmærket rute i deres eget lokalområde.
- Formålet er at få flere i bevægelse og styrke lokale fællesskaber.
- Arrangementerne skabes i samarbejde mellem kommuner, lokale foreninger og DGI.
Kontakter
Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget, erik.bo.andersen@randers.dk, tlf. 20 20 90 70
Pressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
Pas på de nye skolebørn i trafikken og vis ekstra hensyn ved skolestart10.8.2026 09:12:10 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne har efter sommerferien igen slået dørene op, og 994 børn er begyndt i 0. klasse i Randers Kommune. For nogen af dem er det første gang, de selv skal færdes i trafikken på vej til og fra skole. Derfor opfordrer Randers Kommune alle trafikanter til at sænke farten, være opmærksomme og vise ekstra hensyn.
Benny Ray er Årets Randersborger 20267.8.2026 16:36:26 CEST | Pressemeddelelse
Ved den officielle åbning af Randers Festuge blev det fredag eftermiddag afsløret, at Benny Ray modtager hæderen som Årets Randersborger 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum