Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde

I forbindelse med afdækning af mulighederne for et kommende parkeringsanlæg i Roskilde er der fundet rester af et middelalderkloster, som man antog var gået tabt.

Det er Roskilde Kommune, der har planer om at etablere et parkeringshus under sportspladsen ved Byparken. Her lå i middelalderen et nonnekloster, og derfor ønskede den statsanerkendte museumsorganisation ROMU at lave en georadarundersøgelse – en ikke-destruktiv jordskanning, som i nogle tilfælde kan være et supplement til gravearbejdet, og som er hurtigere og billigere end en arkæologisk udgravning. Undersøgelserne har afsløret et velbevaret klosteranlæg cirka en meter under terræn.

”Vi vidste godt, at Sankt Clara Kloster har ligget der, men ikke, hvor meget der var bevaret af klosteret fra 1256. Men jordskanningerne viste meget tydeligt, at klosteret stadig er der – og at det ligger lige under vores fødder,” fortæller Jesper Langkilde, arkæolog i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU.

Ekstremt gode resultater

ROMU har samarbejdet med Nationalmuseet om jordskanningerne med deltagelse af den norske ekspert i geofysik og arkæologi, Arne Abel Stamnes. Han er ansat ved Norsk Institutt for Kulturminneforskning, som samarbejder med Nationalmuseet om blandt andet undersøgelser med georadar. Metoden går ud på, at elektromagnetiske bølger sendes ned i jorden og kastes tilbage, hvis de støder på strukturændringer, som blandt andet kan skyldes spor efter menneskelig aktivitet.

Skanningerne fra Roskilde viste spor efter klostrets bygninger med rum, søjler, korsgange og en kirke i den sydlige fløj. Især den østlige fløj med tydelige ruminddelinger og hvælvpiller er velbevaret i en grad, som begejstrer den erfarne Arne Abel Stamnes:

”Det er mildt sagt blevet ekstremt godt. Det er ikke altid, billederne står så skarpt, og nogle gange kræver det meget tolkning i efterarbejdet at nå gode resultater. Her var der ingen tvivl. Vi kunne se det allerede, mens vi kørte. Det er første gang, jeg har prøvet at påvise så velbevaret et kloster, og det er efter min vurdering et af de mest tydelige resultater af et klosteranlæg, der er påvist med georadar i Skandinavien.”

Masser af viden at hente

Sankt Clara Kloster er det sidste af fem klostre, man kender fra middelalderen i Roskilde, hvor både kirke- og kongemagten i mange år var centreret. Mens de fire øvrige klostre er beskyttede som fortidsminder, gælder det ikke Sankt Clara Kloster, da man antog, at det var gået tabt. Hvis kommunen fortsat ønsker at anlægge parkeringshus på området, skal den ifølge museumsloven tage højde for kulturarv, der findes i jorden.

Derfor er næste skridt for ROMU at lave en aftale med kommunen om mulighederne for en prøvegravning, hvor man laver nærmere undersøgelser af jorden inden for det areal, hvor parkeringshuset skal ligge. Sammen med jordskanningerne vil eventuelle prøvegravninger give grundlag for at kunne lave et budget og en tidsplan for en egentlig arkæologisk udgravning i det område, som bliver påvirket af byggeriet.

”Udgravninger på klostre – især nonneklostre som Sankt Clara – hører til sjældenhederne, både i Roskilde og på landsplan. Det vil med sikkerhed give masser af spændende, ny viden, der vil understrege den særlige betydning Roskilde havde i middelalderen, blandt andet i kraft af de mange klostre,” fortæller Jesper Langkilde.

ROMU er i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om at finde en løsning, hvor de bedst bevarede dele af klostret kan friholdes af byggeriet og bevares.

Fakta
Med georadar kan man skanne undergrunden for strukturer, der kan være spor efter menneskelig aktivitet. En terrængående køretøj med en tilkoblet skanner køres systematisk hen over det udvalgte område, mens den sender elektromagnetiske bølger ned i jorden. Hvis strukturen i jorden ændrer sig på grund af fx bygningsrester og andre forskelle i undergrunden, kastes bølgerne tilbage. Resultaterne viser med en præcision på 2-3 centimeter, hvor man ved en udgravning skal lede efter de menneskeskabte strukturer. Georadarundersøgelser kan ikke erstatte arkæologiske udgravninger, men kan fungere som et supplement til andre metoder i den arkæologiske værktøjskasse.