Nemlig.com

Ét kølerum til hele Danmark: Nu vil nemlig forklare, hvorfor levering ikke gør dagligvarerne dyrere

10.8.2026 13:40:43 CEST | Nemlig.com | Pressemeddelelse

Del

De fleste tænker på varevognen. nemlig peger på, at den største forskel ligger længe før varerne kommer ud at køre.

Når danskerne tænker på online dagligvarer, handler det ofte om levering. Men ifølge online-supermarkedet nemlig er leveringen kun den sidste del af en langt større historie. Derfor lancerer virksomheden nu en landsdækkende kampagne, der skal forklare, hvordan en helt anderledes måde at drive dagligvarehandel på gør det muligt at levere dagligvarer til døren uden, at det nødvendigvis gør dem dyrere.

"Vi oplever stadig, at mange forbinder levering til døren med højere priser. Men den største forskel ligger faktisk ikke i leveringen. Den ligger i hele den måde, et online-supermarked er bygget op på. Det er den historie, vi gerne vil fortælle," siger Cathrina Dybdahl, ESG- og kommunikationsdirektør i nemlig.

Hvor en fysisk supermarkedskæde har kølerum, butikshylder, udstillinger, trimmede hylder og kasseområder i hver enkelt butik, samler nemlig driften ét sted.

"Vi har ét kølerum til alle de kølevarer, vi leverer til kunder i hele Danmark. Det er et meget godt billede på, hvor anderledes et online-supermarked fungerer. For langt de fleste varer bliver varen pakket direkte fra transportkassen til kundens ordre. Den står aldrig på en butikshylde, og der er kun én medarbejder, som håndterer varen, før den står på kundens køkkenbord. Det er både mere effektivt og betyder, at eksempelvis frugt og grønt kommer hurtigere fra leverandør til kunde," siger Cathrina Dybdahl.

Ifølge nemlig er det netop de forskelle, som mange forbrugere aldrig ser, men som er med til at forklare, hvorfor online dagligvarer ikke nødvendigvis er dyrere end indkøb i et fysisk supermarked.

"Vi har brugt de seneste år på at bringe priserne ned. Nu vil vi også forklare, hvorfor vores måde at drive dagligvarehandel på giver nogle helt andre forudsætninger end den fysiske. Det tror vi er vigtigt, hvis flere danskere skal få et retvisende billede af online dagligvarer," siger Cathrina Dybdahl.

Kampagnen lanceres i uge 32 og kan opleves på blandt andet busser, letbaner, outdoor, digitale medier og streamingtjenester.

Kontakter

Om nemlig

nemlig  er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.

Med over 9.500 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.

På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris. Hver uge prismatcher nemlig mere end 1500 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af BT i 2025.


----
Intervare A/S har mere end 25 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig. 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye