Opråb til Viborg Kommune: Biogasanlæg hører ikke hjemme oven på drikkevandet
10.8.2026 13:46:17 CEST | Danske Vandværker | Pressemeddelelse
Et planlagt biogasanlæg i Energipark Tjele ved Vinge planlægges oven på et af Viborg Kommunes sårbare grundvandsområder. Her bør kommunen i sin planlægning sikre, at store biogas-, PtX- og procesanlæg ikke truer grund- og drikkevandet.

Der er fuld gang i planerne for Energipark Tjele ved Vinge, hvor stregerne til et nyt, stort biogasanlæg også er ved at blive tegnet. Anlægget er projekteret midt i et område, hvor grundvandet dannes, og hvor forurening derfor kan få direkte betydning for drikkevandsressourcen. Det er dybt problematisk set fra et drikkevandsperspektiv:
”Det strider mod al sund fornuft, at man overvejer at tillade tung industri der, hvor grundvandet er sårbart. Rent drikkevand er en kritisk national ressource, og princippet må være enkelt: Drikkevandet først. Store biogas-, Power-to-X- og procesanlæg skal ikke placeres der, hvor man vil reservere en grundvandsressource af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. Det princip bør man som kommune aldrig dispensere fra," siger René Kvist, som er formand for Ørum Vandværk, formand for Viborg Vandråd og næstformand i Danske Vandværker.
Landspolitisk forventes forhandlingerne om et sprøjteforbud i de sårbare, grundvandsdannende områder at blive genoptaget snarest.
”Lige nu er der stort nationalt fokus på at forbyde pesticider, jord og spildevandsslam de steder, hvor grundvandet er sårbart og dannes. Det er en meget vigtig dagsorden. Men det er vigtigt at komme hele vejen rundt og sikre fremtidens drikkevand mod alle risici, herunder potentielt forurenende virksomheder,” siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.
Må ikke true grund- og drikkevand
Det planlagte biogasanlæg i Energipark Tjele ved Vinge skal efter planen have en kapacitet på op til 1,6 millioner tons biomasse årligt. Viborg Kommune fremhæver selv grundvandsbeskyttelse som et bærende hensyn i sit forslag til en ny vandforsyningsplan. Derfor undrer det i særlig grad de lokale vandværker, at kommunen med den anden hånd planlægger for ny miljøbelastende industri:
"Anlæg, der håndterer store mængder flydende biomasse og gylle, hører ikke hjemme oven på et af kommunens mest sårbare grundvandsområder. Selv med den bedste teknik kan risikoen for spild og udslip aldrig fjernes helt. Derfor bør man ikke tage risikoen et sted, hvor konsekvensen af et uheld er uoprettelig. Anlægget må og skal placeres et andet sted, så det ikke truer vores grund- og drikkevand," siger Poul Brixen, næstformand i Tjeleegnens Vandsamarbejde (TJEVA), hvis 13 vandværker leverer vand til over 3.700 husstande i Viborg Kommune.
Unødig risiko
Risikoen for grundvandet er ikke begrænset til store uheld. Den daglige drift indebærer omfattende transport og omlastning af biomasse med vedvarende risiko for spild på kørearealerne. Dertil kommer nedsivning af forurenet regnvand, ligesom udgravning til anlæggets tanke og fundamenter kan gennembryde eller svække de lerlag, der beskytter grundvandsmagasinet.
Tjeleegnens Vandsamarbejde har netop indsendt et høringssvar til Viborg Kommunes forslag til Vandforsyningsplan 2026. Her opfordrer vandværkerne til, at den endelige plan udelukker store biogas-, Power-to-X- og procesanlæg fra drikkevandsdannende områder og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Nøgleord
Kontakter
Lise Lotte ToftDirektør i Danske Vandværker
Tlf:48800481lt@danskevv.dkPoul BrixenNæstformand for Tjeleegnens Vandsamarbejde, TJEVA
Tlf:21701435poulbrixen@gmail.comRené KvistFormand for Ørum Vandværk, formand for Viborg Vandråd og næstformand i Danske Vandværker
Tlf:51520963formand@oerumvand.dkOm Danske Vandværker
Danske Vandværker er brancheorganisation for forbrugerejede vandværker. Vi uddanner og rådgiver medlemsvandværkerne og varetager deres interesser både politisk og fagligt. Vi skaber de bedste betingelser for, at vores vandværker kan levere godt drikkevand til deres forbrugere nu og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker
Historisk dag for vores drikkevand2.6.2026 16:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en stor dag for drikkevandet, at valgkampens løfter nu bliver omsat til reel politik. Det nye regeringsgrundlag lægger både op til en hurtig beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder og en ny grænse for indholdet af nitrat i drikkevandet.
Årtiers fejlslagen beskyttelse af drikkevandet kalder på forbud12.1.2026 20:19:56 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse peger på, at der bør være et nationalt forbud mod blandt andet sprøjtemidler og nitrat i de områder, hvor grundvandet er sårbart. Det vil være et stort skridt for at fremtidssikre drikkevandet.
Ny anbefaling om nitrat i drikkevand: Beskyttelse af grundvandet haster9.12.2025 16:14:42 CET | Pressemeddelelse
Den nye anbefaling til indhold af nitrat i drikkevandet har konsekvenser for omkring 10 procent af drikkevandsforsyningen. Det kalder på hurtig handling og helhedsorienterede løsninger, så vi kan sikre drikkevandet både nu og fremover.
Årets Vandværk 2025: Donerede vandværk til Ukraine22.3.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokalt engagement og internationalt udsyn har fået vandværksmedlemmer fra hele landet til at pege på Kristrup Vandværk som vinder af årets vandværkspris 2025.
Danske Vandværker: På høje tid at staten forbyder sprøjtemidler nær boringerne1.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er deadline nået – men størstedelen af drikkevandet mangler stadig at blive beskyttet. Det er langt fra godt nok, og Danske Vandværker opfordrer derfor til, at staten en gang for alle får forbudt sprøjtemidler i områderne nær boringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum